Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

Artikler om online strategi

Det at strikke en online strategi sammen kan være uoverskueligt. Der er så mange muligheder på internettet, at det kan være svært at fokusere og måske vælger du det forkerte at bruge din energi på.

Her er en række artikler der har forskellige indgangsvinkler til online strategier.

23. maj 2009 by Brian Brandt Leave a Comment

Viral marketing

En af de kendte der brugte viral marketing i deres internet strategi var Jubii, med deres Kodylprygl. Det var så simpelt, men uhyre gennemtænkt. Man oprettede en karakter på deres hjemmeside og så sendte man et link til en kammerat, at man ville prygle ham. For at kunne se resultatet af kampen, skulle man først selv registrere sig som bruger.

Dette lille spil satte gang i så mange personer, at det hurtigt voksede sig større end hvad Jubii på noget tidspunkt havde forventet. Spillet var også uhyre simpelt, så unge som ældre kunne være med.

Viral marketing er kilden til flere brugere

Næsten alle online medier der i dag er flere milliarder værd er alle startet på baggrund af den virale marketing. Hotmail benyttede sig af det, og gør det stadig. I bunden af mail sendt fra en hotmail konto er der et link, hvor du kan melde dig til som hotmail bruger. Dvs. hver eneste gang en med en hotmail konto sender en mail, er der en mulighed for, at hotmail modtager en ny bruger. Ganske enkelt genialt.

Facebook er også skabt på baggrund af viral markedsføring eller hvad amerikanerne kalder det, buzz marketing. De benytter sig af at folk opretter grupper, som folk får et tilhørsforhold til og på den måde næsten føler sig tvunget til at tilmelde sig. Fx har træneren for mit fodboldhold startet en Facebook gruppe for vores hold – og derinde sender beskeder ud når spilletider og fester holdes. Det næsten tvinger mig derind, hvis jeg vil holde mig opdateret.

Hvad gør en tjeneste viral

  • Hvis tjenesten er enkel,
  • tilføjer værdi for kunden,
  • i starten er gratis (eller i hvert fald kan benyttes gratis)
  • er nem at videredele til venner,

Ja, så starter steppebranden og kan udvikle sig til et kæmpe hit. Så man skal ikke undervurdere viral marketing i sin markedsføring. Og fik jeg fortalt, at det som regel er helt gratis online markedsføring.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: buzz marketing, viral markedsføring, viral marketing

19. maj 2009 by Brian Brandt 1 Comment

Gode Pressemeddelelser kan være definitionen på succes

For en iværksætter og nyopstartet selvstændig kan det være utrolig vigtigt at få en ordentlig start. Gode pressemeddelelser kan være løsningen på at få en rakatstart, og virkelig give dig en den opmærksomhed som du fortjener.

Hvorfor en pressemeddelelse?

Du er måske startet ud som freelancer, har fået nogle få kunder igennem et netværk du er tilknyttet, og nu står du pludselig uden opgaver igen. Eller du har fået en idé, et nyt koncept som ingen kender til, men som du mener er en MåHa. Måske har du bare en fantastisk historie i forbindelse med din nyopstartede virksomhed.
Alle er gode grunde til hvorfor du skal skrive en pressemeddelelse.

Hvad er en pressemeddelelse?

Det er en artikel som er skrevet i et sprog velegnet til alle slags medier, lokale aviser, landsdækkende aviser, nyhedsmagasiner, blogs rundt på nettet eller andre relevante steder hvor nyhedsartikler kommer på. Pressemeddelelsen bliver skrevet for at fortælle en historie om dit nye produkt eller virksomhed, for at skabe PR og buzz omkring det. Som regel skriver man selv artiklen eller får en professionel til det, hvorefter man så sender det ud til alle nyhedsmedierne man ønsker at komme i. Om man kommer i det medie man gerne vil, er som regel 100% op til journalisten som behandler din pressemeddelelse.

En vigtig ting i pressemeddelelser er også, at kunne differentiere (eller versionere) sig på de forskellige nyhedsmedier, dvs. den artikel du sender til det lokale dagblad skal ikke være den samme du sender til de landsdækkende medier såsom Jyllandsposten og Politiken.

Husk, at mange af dine fremtidige kunder trofast sidder og læser de lokale dagblade, så det er vigtigt at komme i de blade for at skabe dig et godt grundlag hos lokalbefolkningen.

Priser på pressemeddelelser



Med mindre man selv har forudsætninger for at kunne skrive en pressemeddelelse, fx en journalistuddannelse, været ansat på avisen eller andet, så anbefaler jeg at man tager fat i en professionel skribent, som har skrevet artikler før. Man har tendenser til at overse vigtige detaljer som relevante eller urelevante facts, forkerte billeder, historien fanger ikke, artiklen ikke lever op til journalistens krav og kvalitet. Skal journalisten selv lave for meget arbejde, skrotter de hurtigt pressemeddelelsen, især fordi de store nyhedsmedier ofte får adskillige artikler ind om dagen.

Det er klart at man ikke kan få lavet pressemeddelelser til 15.000+ kroner i sin spæde opstart, men det betaler sig tilbage mange gange igen hvis den er skrevet godt og lokker folk til. Det kan derfor være en god idé, at starte ud med at benytte de andre iværksættere som der findes på Amino.dk, der tilbyder billige priser, samtidig med at kvaliteten er i top. Senere hen kan man så skifte til store bureauer der kan klare alt fra branding og PR udadtil.
Bare husk, at prisen ikke skal være den endelige faktor, vigtiger er at du får det udbytte tilbage som du har betalt for din artikel.

Tre anbefalelsesværdige “kommunikationsfirmaer” for iværksættere er


Kjers Kommunikation
Som er en meget aktiv debatør på Amino.dk og som bliver anbefalet gang på gang, når der skal skrives pressemeddelelser for iværksættere. Han har en stor forståelse for hvad det vil sige at være nyopstartet selvstændig, og ved hvordan man bruger kommunikationens midler til at få bragt de essentielle ting ud i pressemeddelelser. Samtidig tilbyder han rigtig fornuftige priser.

MindMe Management
Som også er en aktiv debatør på Amino.dk. Tilbyder også professionelt skrevne pressemeddelelser til iværksætter-venlige priser.
Har fået gode anmeldelser af brugerne på Amino.dk, og han tilbyder også service inden for branding.

Denker Media
Der også aktivt deltager på Amino.dk, men dækker lidt flere facetter end bare pressemeddelelser. Måske kan det være at skyde over målet i første omgang, men igen, i fremtiden får man måske behov for den service de også tilbyder. Priser på deres service kender jeg ikke til.

Hvordan udsender man så en pressemeddelelse

Her er det vigtigt at man gør det på den rigtige måde, det bedste tidspunkt og i den mest korrekte form. Det er klart nemmest at ramme de lokale medier, hvorimod som tidligere nævnt kan være besværligt at ramme de regionale medier.

Der er flere virksomheder der har specialiseret sig i at udsende pressemeddelelser, hvor jeg henviser til to virksomheder der har fået gode anbefalinger fra folk på Amino.dk. De har begge en database over næsten alle de medier der findes i Danmark (og Skandinavien hvis man har brug for det), som man så bare kan vælge ud hvilket medie ens artikel skal sendes til og på hvilket tidspunkt.

Pressport
De tilbyder at sende din pressemeddelelse ud for 450 kroner pr. artikel.
10 udsendte artikler for 3.750 kroner og 25 udsendte artikler for 7.850 kroner.
*priser er eksl. moms

Pressesystemet
De tilbyder at sende din pressemeddelelse for 300 kroner pr. artikel.
Eller fri udsendelse af artikler i en måned for 800 kroner eller i et år for 3000 kroner.
*priser er eksl. moms

Hvilken forskel der er på de to virksomheder kan jeg endnu ikke svare på, men begge bliver flittigt brugt af både Aminoer, men også af andre kommunikations bureauer.

Du kan sagtens selv skrive dine pressemeddelelser og selv sende dem ud til de forskellige medier, men du skal tage en vurdering af dine egne evner, og om du ønsker at de første artikler du får i nyhedsmedierne vil leve op til en god standard hvis du selv skriver dem. Professionelt skrevne pressemeddelelser vil næsten med garanti give et afkast der lever op til omkostningen af arbejdet.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: hvad er pressemeddelelser, pr, pressemeddelelser

17. maj 2009 by Brian Brandt Leave a Comment

Blogging som et effektivt online markedting værktøj

Det at blogge var i starten kun IT-nørder der havde god kendskab til internettet. I dag er det blevet en kæmpe industri i sig selv, og internettet boomer med blogs, da det nu er muligt at komme ud med alle sine små nicher, fx en blog om de reklamer man kører ud med, blog om livet i Vilnius, en blog med Windows tricks eller hvordan man laver gode billeder til en webshop.

Corporate blogging

Corporate blogging er ikke et nyt udtryk, men heller ikke så udbredt i Danmark. Det er stadig nogle få virksomheder der benytter sig af det, og Arla var måske de første, som officielt meldte ud at de bloggede og fik den største opmærksomhed omkring det. Det er stadig de mindre virksomheder der mest benytter sig af det. De får muligheden for at give deres virksomhed et mere personligt præg, og være mere imødekommende overfor besøgende og kunder. Fx Kjers Kommunikations blogder fortæller om hans forretnings historie, fra start og frem til slut. Det giver et billede af hans virksomhed, og de kunder der bliver tiltalt af hans historie, er netop også de kunder som Kjers Kommunikation gerne vil arbejde med.

Blogging skaber tillid til kunden

Mange virksomheder vælger også at blogge, for at dele ud af deres store viden, og den vej igennem skabe en større tillid til kunden. Fx M4M kommunikationsbureauet’s blog, der jævnligt skriver om alt inden for reklame og marketing. Det samme gør mange af de Søgemaskineeksperter der efterhånden findes i Danmark. De deler gladelig ud af deres erfaring og store viden inden for deres områder. De ved godt at folk ikke bare lige kan kopiere deres erfaring og ekspertise. Ved at dele ud af den, skaber de en loyal tillid til kunden, samt en tryghed om, at det er de rette folk de går til.

Blog kun hvis du kan sige noget interessant til læseren

Det at have en blog gør mange ting for dit website. Det gør den endnu mere dynamisk og du vil sikkert få en masse nye besøgende. Folk vil vende tilbage til bloggen, specielt hvis du har noget at tilbyde. Man skal nemlig ikke blogge hvis du ikke har noget at fortælle, som dine besøgende eller kunder ikke kan bruge til noget. Men kommer du med gode råd, trends, nyheder og andet interessant, vil det skabe opmærksomhed og du vil få folk til at besøge din forretnings webshop eller website. Mange vil komme fra søgemaskinerne ind på bloggen, læse noget interessant, og hvis det fremgår tydeligt, hoppe videre meget målrettet til din webshop eller website og næsten allerede være klar til at købe.

Hurtig indeksering i Google

Hvis du vil have google til at indeksere hurtigt, så skal du have et indlæg om dagen cirka, eller i hvert fald 3 – 4 gange i ugen. Hver gang du skriver et indlæg, har du også muligheden for at pinge Google. (at pinge betyder at du sender en lille besked til Googles server om, at du har lavet et nyt indlæg). Google’s indekserings-søge-robot kom fx forbi min blog ca. 2 gange om dagen dengang jeg skrev et indlæg om dagen, nogle gange 2 eller 3. Det giver et opdateret indhold, og det ser Google på som et stort plus. Men vil du have mange besøgende, kræver det lidt mere end bare at smide tekst ind på en blog. Du skal ud og være aktiv på andre blogs, ud og kommentere. Og så skal du skrive nogle gode artikler som folk gerne vil linke til. Rundt om i blogging miljøet siger man, at Indhold er Konge (content is king). Det vil sige, at skriver du en rigtig god artikel, er der stor sandsynlighed for, at andre bloggere vil henvise til den artikel. Og det er når man snakker søgemaskineoptimering, god link værdi til din blog.

Reklamer på din blog

Du skal helt sikkert ikke smide adsense reklamer på din blog. Det er jo dumt at få folk til at klikke væk fra din blog når du nu har dem inde på dit website. Du skal sørge for at få dem sendt videre til din webshop eller website, hvor de kan genere et salg eller større interesse. Det er også det som skal være hovedformålet, at videresende trafikken til dit ”hoved” website, så det skal du forsøge at optimere din blog til. Det kan gøres igennem masser af direkte links og nogle flotte bannere. Det vil også se meget uprofessionelt ud at have Adsense reklamer på ens website. (Jeg ved godt jeg har Adsense på min blog her, men jeg er ikke ude på at skabe salg igennem min blog, selvom jeg en gang imellem linker videre til mit webdesign firma.

Tilmeldinger til dit nyhedsbrev

Du har også muligheden igennem en blog, at få folk til at tilmelde sig dit nyhedsbrev. Det er nemt at integrere i en blog, og det er efterhånden accepteret rundt om i blog miljøet at tilmelde sig et nyhedsbrev.

Hvordan får man en blog

Der findes et utal af forskellige måder at få en blog på. Du kan tilmelde dig en af de mange gratis servicer – blogger.com (google ejet),WordPress.com, Mingler.dk (dansk). Dem vil jeg dog ikke anbefale, ikke til virksomhedens blog. En personlig blog om dine stueplanter eller grønlandske sweatere er de gode nok, men når det er til en virksomhed, vil jeg anbefale at du kontrollerer al din kode og webhotel selv.Du kan rimelig hurtigt komme i gang med en blog, alt det kræver er et webhotel med en database, lidt ftp kendskab og måske en smule kendskab til hvad dine databaser hedder (information som webhotel udbyderen som regel sender med den første email).
Jeg vil anbefale dig at bruge WordPress blogging platformen, da det er det mest udbredte i verden og der findes et utal af forskellige udvidelser (plugins), der kan gøre det meget nemmere for dig at blogge.

Design på ens blog

Kan man ikke overskue at skulle installere en blog, findes der mange webdesignere som tilbyder at oprette en blog for dig. (Mit webdesign firma installerer også billigt din blog – WP design by WPDK) Det er også muligt at få samme design linie på ens blog, hvilket jeg anbefaler man gør, da det giver en helhed og genkendende effekt for den besøgende. Det benytter Arla sig også af på sine blogs. Det er som regel også nemmere for webdesigneren eller dig selv, da man derved har billeder og idéerne til designet på plads.

Start blogging

Hvis du nu er blevet inspireret til at blogge, så synes jeg ikke du skal holde dig tilbage. Tænk dog over hvad det indebærer, har du tiden til at holde den ved lige. Kan du skrive et indlæg om din branche et par gange i ugen. Ønsker du en tæt kontakt til dine kunder og besøgende.
Du kan være i gang i løbet af få timer, men det kræver et lille stykke tid at blive helt fortrolig med bloggingmiljøet. Men når det er på plads, er mulighederne med en blog evigt store.

Få installeret og designet din blog hos WPDK.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: blogging, blogs, corporate blogging, online strategi

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 31
  • 32
  • 33
  • 34
  • 35
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in