Skrevet i 2009, opdateret i oktober 2026. Mine egne erfaringer står, som de var. Regler, værktøjer og tal er tjekket igen.
En af de kendte der brugte viral marketing i deres internet strategi var Jubii, med deres Kodylprygl. Det var så simpelt, men uhyre gennemtænkt. Man oprettede en karakter på deres hjemmeside og så sendte man et link til en kammerat, at man ville prygle ham. For at kunne se resultatet af kampen, skulle man først selv registrere sig som bruger.
Dette lille spil satte gang i så mange personer, at det hurtigt voksede sig større end hvad Jubii på noget tidspunkt havde forventet. Spillet var også uhyre simpelt, så unge som ældre kunne være med. Spillet er for længst lukket, men idéen bag holder stadig.
Viral marketing er kilden til flere brugere
Mange af de online tjenester, der siden er blevet milliarder værd, voksede på baggrund af den virale marketing. Hotmail er skoleeksemplet. Fra starten i 1996 stod der i bunden af hver eneste mail sendt fra en hotmail konto "Get your free e-mail at Hotmail" med et link, hvor du kunne melde dig til som hotmail bruger. Dvs. hver eneste gang en med en hotmail konto sendte en mail, var der en mulighed for, at hotmail fik en ny bruger. Ifølge Wikipedias artikel om viral marketing fik Hotmail på den måde 12 millioner brugere på 18 måneder. Ganske enkelt genialt. I dag hedder tjenesten Outlook.com, som afløste Hotmail i 2013.
Facebook er også vokset på baggrund af viral markedsføring eller hvad amerikanerne kalder det, buzz marketing. De benytter sig af at folk opretter grupper, som folk får et tilhørsforhold til og på den måde næsten føler sig tvunget til at tilmelde sig. Da jeg skrev det her i 2009, havde træneren for mit fodboldhold startet en Facebook gruppe for vores hold, og derinde sendte han beskeder ud når spilletider og fester blev holdt. Det næsten tvang mig derind, hvis jeg ville holde mig opdateret.
Hvad gør en tjeneste viral
- Hvis tjenesten er enkel,
- tilføjer værdi for kunden,
- i starten er gratis (eller i hvert fald kan benyttes gratis)
- er nem at videredele til venner,
Ja, så starter steppebranden og kan udvikle sig til et kæmpe hit. Kodylprygl havde det hele: det var enkelt, det var sjovt, det var gratis, og det var selve delingen, der var spillet. Vil du se, hvordan det samme virker med video, har jeg skrevet om succesfulde virale film. Så man skal ikke undervurdere viral marketing i sin markedsføring. Og fik jeg fortalt, at det som regel er helt gratis online markedsføring.