Brian Brandt

Jeg bliver ofte spurgt om jeg vil hjælpe med at prissætte og sælge en webshop. Det er ikke lige mit ekspertiseområde, selvom jeg dagligt arbejder med mange forskellige webshops og ser rigtig meget på min vej. Derfor tænkte jeg, at jeg ville spørge en ekspert på området. Jeg løb ind i Niels Olsson fra Saxis, som om nogen må vide noget om prissætningen af en webshop (eller virksomheder).

Derfor overlader jeg ordet til Niels Olsson fra Saxis her:

Hvad skal jeg forvente at kunne få for min virksomhed

Det spørgsmål får vi mange gange om dagen på Saxis.dk fra håbefulde forretningsfolk som gerne vil sælge deres virksomhed.

At sætte en værdi på en virksomhed er bestemt ingen let opgave. Det kræver et større analysearbejde inden man kan sætte sig ned og lave de egentlige beregninger.

Grunden til at man ikke bare lige sætter en værdi på en virksomhed er, at alle virksomheder er helt unikke. Man kan ikke bare kigge på kvadratmeterprisen i området.

Én virksomhed kan lave det samme som mange andre, men gøre det på en helt unik måde og dermed have en langt større værdi. Bestemte medarbejdere eller ledere kan have en bestemt indflydelse som har betydning for virksomhedens værdi osv.

Dernæst kommer, at køberen også har indflydelse på prisen. En køber som driver en konkurrerende virksomhed til den der sælges, vil næsten altid kunne få mere ud af virksomheden end nogen der skal til at være selvstændige for første gang.

Derfor er man nødt til at lave en grundig analyse af virksomheden, samt de potentielle købere før man kan sætte en realistisk salgspris.

De forhold der typisk tages med i analysen i forbindelse med værdiansættelse er:

• Virksomhedens historie
• Virksomhedens forretningsaktiviteter
• Markedssituationen
• Ledelsen
• Regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Aktiver
• Cash-flow

Der laves som regel både en intern analyse af virksomheden samt en ekstern analyse af det marked virksomheden opererer på.

Derefter sammenfattes disse i en beregning som omfatter virksomheden fortid, nutid og mulige fremtid.

Resultatet af en værdiansættelse er ofte et interval og salgsprisen vil ofte ende et sted mellem det laveste og det højeste punkt i intervallet.

Den endelige salgspris som sættes på købsaftalen afhænger som sagt også meget af hvem køberen er.

Du kan derfor aldrig lave en helt præcis værdiansættelse.

Hvordan beregnes værdien af virksomheden?

Der er mange måder at komme frem til prisen på en virksomhed og nogle metoder er bedre at bruge i visse situationer end andre.

Herunder vil jeg kort gennemgå de mest gængse metoder:

• Discounted Cashflow (DCF)
  Denne metode er den mest anvendte metode til værdiansættelse af virksomheder.
  Discounted Cashflow metoden tager højde for den potentielle fremtidige indtjening.

Først analyseres den historiske indtjening og derefter opgøres Indtjeningen som det frie cashflow (NOPAT) og tilbagediskonteres med en rente bestående af den risikofri rente, investors kapitalkrav og en betaværdi, der korrigerer for usikkerheder (WACC).

Modellen er meget følsom for ukritisk tankegang og ligesom i alle andre tilfælde, bør resultat sammenlignes med en anden beregning af en alternativ metode.

• Economic Value Added
  Economic Value Added (EVA) og DCF-modellen beregnes ud fra flere af de samme nøgletal og principper og derfor, vil de som regel også give samme resultat.Værdien af virksomheden, ud fra EVA modellen, opgøres som summen af afkastet af den investerede kapital, minus omkostninger ved kapitalbinding, ganget med den investerede kapital for perioden.
• Multipel Analyse
  Denne type analyse er en bagudskuende analyse af hvad virksomheder historisk er blevet solgt til. Man kigger altså på virksomheder der ligner den man ønsker at værdiansætte og hvad virksomhederne er værdiansat til tidligere.

En multipel er i al sin enkelthed et udtryk for faktoren mellem en given værdi af en virksomhed og de regnskabsmæssige rå nøgletal (typisk EBITDA, EBIT eller EBT).

Derfor er multipel analysen typisk bedre til at analysere historik end til at værdiansætte en virksomhed i en forstående handel.

Er der ikke en tommelfingerregel man kan bruge?

Ikke rigtig nej. Du kan godt prøve at regne ud hvad dit overskud x3 er eller lignende, men det er sjældent retvisende i forhold til hvad virksomheden bliver solgt til i sidste ende.

Når du laver en simpel udregning som overskuddet x3, så tager du ikke højde for aktiver, medarbejdere, historik, marked eller potentiel fremtid. Det vil sige at værdiansættelsen kan være meget misvisende i begge retninger.

Det vil sige at du kan risikere at gå ud med en alt for høj pris og ikke få virksomheden solgt, men du risikerer også at gå ud med en alt for lav pris.

Ingen af de scenarier er ønskelige.

Derfor er min klare anbefaling, at du rådfører dig med en reel rådgiver på området.

Du kan finde en sådan rådgiver gennem Saxis.dk – klik her for at læse mere

Dette bliver lige et indlæg af mere personlig karakter.

Jeg er stor tilhænger af at lære – igennem hele livet. Det er ikke nok at tage en uddannelse og tro man så kan erobre hele verden.

Nu har jeg 3 børn – pt på 3, 6 og 9 år. Og jeg vil mene, at de er på grænsen til afhængighed af deres ipad. Den mindste laver ikke andet end spørge om den ipad. Vi har sat begrænsning på til en halv time hver dag. Nogle gange må vi simpelthen tage den væk flere dage, da det tager overhånd.

Osmo – det interaktive læring med ipad

For lidt tid siden, hjalp jeg en kunde, som solgte Osmo.

Det var ikke noget jeg havde hørt om tidligere – men et interaktivt legetøj til ipadden.

Jo mere jeg fik læst om det, jo mere tiltalende var det. Og jeg købte et “Osmo Genius Kit til iPad“. Nu får jeg det til at lyde som en stor reklame for Wifi-butikken, og ja, jeg fik lidt rabat – men nu skal du høre om min oplevelse.

For da jeg fik det med hjem, og satte mine børn til at lege med det, så gik det op for mig, hvor genialt det virkeligt er.

Det er super enkelt.

Du installerer en Osmo app – og finder “legetøjet” frem fra kasserne der er med.

Der er fx geometriske brikker, som kan sættes sammen i tusindvis af former.

Du sætter et lille “spejl” op i toppen af ipadden (det er den røde dims du kan se på billedet). Den bruger kameraet til at kigge ned på brikkerne. Der kommer så forskellige former, fx af en zebra, en skildpadde, hund, påfugl eller lignende frem på ipadden.

Med brikkerne laver du så den form der skal til.

Det kunne selv min 3 årige søn finde ud af. Der er flere sværhedsgrader, så det bliver aldrig kedeligt.

Der er også diverse spil, hvor du skal bruge tallene der følger med. Det er super måde at lære for min 6 årige, der lige nu lærer at plusse tal sammen i ti’ere.

Lær at tegne med Osmo

En anden ting jeg synes er helt genialt – er deres tegneprogram. Du finder et hvilket som helst billede, så ligger du et stykke hvidt papir foran dig – og kan så på skærmen se, hvor du skal tegne på papiret. Når du tegner, så bliver det vist på skærmen.

Ingen brug for de gode gamle lyskasser længere.

Osmo har faktisk gjort, at jeg giver børnene mere tid med ipadden. For de lærer undervejs.

Nok lærer de også lidt når de spiller Minecraft – men intet i forhold til de læringsmetoder der er i Osmo. Det er jeg virkelig imponeret over. Og min 3 årige søn har næsten allerede mere geometrisk sans end pigerne havde før vi fik dette.

Jeg føler det som min pligt som forældre, at lære mine børn at lære. Lære at lære igennem hele livet. Udfordre sig selv. Ikke give op.

Det er måske store ord, men jeg mener virkelig Osmo er et godt skridt i den retning. For de synes det er sjovt – og når man har det sjovt, så er det bare nemmere at lære.

Du kan købe Osmo hos Wifi-Butikken.dk (nej – jeg får ingen procenter, men burde virkelig).

Dette indlæg var skrevet for at inspirere dig med børn, til at børnene kan få lidt mere ud af ipadden, så de ikke bliver for afhængige af likes på Musicaly eller andre meningsløse apps.