Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Ebøger af Brian Brandt
  • Kontakt

Artikler om ehandel og webshops

Jeg har skrevet en monster ehandelsguide på over 15.000 ord. Det er en guide til hvordan du starter en webshop og driver ehandel.

Den kan du finde her - Den ultimative Ehandelsguide

Herunder finder du alle mine artikler der har fokus på ehandel og optimering af webshops.

9. september 2016 by Brian Brandt Leave a Comment

Chat system til din hjemmeside

Chat system til din hjemmeside

Har du også siddet i en chat, med et obskurt profilnavn og chattet løs med venner, potentielle kærester og fundet nye bekendtskaber?

Det var populært. Og det kan du udnytte på din hjemmeside.

Chat funktion på din hjemmeside

Folk har ikke glemt hvad en chat det er. De har stadig lysten til at chatte.
(Hvis du vil se mit gamle chatternavn, så kommer det i slutningen :-))

chatfunktion

Det er en chatboks på Sovedyret. Nu skal du ikke forsøge at date-chatte Camilla (min hustru), men hun svarer dig gerne på spørgsmål om produkterne :-).

(sjov side-historie omkring det  – spring kursivteksten over, hvis du) ikke vil høre den)

Vi sendte en gang en lille pakke til “Spørg Casper”‘s Youtube kanal. Se videoen her, hvor Casper nærmest er ved at blive kvalt. Der havde vi lige lanceret en chat funktion på Sovedyret. Og jeg havde ikke lige fortalt Camilla, at videoen var blevet udgivet.

Casper har et lidt andet publikum, som stadig tænker på chat som et anomymt chat forum – og det kunne Camilla pludselig mærke på chatten. Hun begyndt at få spørgsmål om hvad for noget tøj hun havde på, hvad Sovedyret var og andre hvad vi nok vil betegne som “barnlige” forespørgsler :-).

Der havde vi nær fjernet chat funktionen igen – men heldigvis gjorde vi det ikke. Læs med hvorfor det var en god ide.  

Chat booster konverteringsraten

Først og fremmest – de personer der bruger chatten (under normale omstændigheder) – de er ret langt i købsprocessen, og mangler ofte bare et lille svar.

Det mest stillede spørgsmål er, om varen kan komme inden weekenden. Ofte stillet tirsdag eller onsdag. Det er hurtigt at svare “ja” til, og så går kunden igennem.

Andre typer spørgsmål er produkt-relaterede spørgsmål. De kan som regel læse informationen på siden, men de vil lige være sikker.

Fordelt hen over et år, så ser konverteringsraten ud for dem der bruger chatten sådan:

chat

Yep. 16,88%.

Jeg kan godt afsløre, at det ikke er vores normale konverteringsrate. Den ligger nok nærmere mellem 2 – 3%, alt afhængig af periode og trafikkilde.

Der er cirka 3% af alle besøgende der bruger chatten (i mit tilfælde).

Det tal kan du arbejde med at forøge. For som du kan se på konverteringsraten – jo flere der kommer igennem chatten, jo flere ordrer bliver der lagt.

Men det kræver det rette Chat program.

Tidligere bruger jeg Olark. Det var godt for 3 år siden. Det er som sådan stadig godt. Det har bare ikke udviklet sig. Det mangler funktioner.

Derfor søgte jeg for nogle måneder siden efter et nyt og fandt LiveChat.

Flere af mine kunder bruger det. Med stor fornøjelse.

Og det er fordi det har alt hvad du skal bruge, for at køre en professionel chat.

Og det ser hamrende godt ud. (eller kan styles efter dit eget ønske).

De rette chat funktioner (og 1 virkelig nifty)

Nogle af de funktioner jeg faldt for hos LiveChat

  • Billede af supporteren
  • Historik på hvad kunden har besøgt af sider
  • Om det er en tilbagevendende
  • Virkelig flot og nutidigt design på chatboksen
  • En virkelig nifty (og lidt spooky) funktion er, at du kan se hvad folk er i gang med at skrive, INDEN de trykker send. Det er nogle gange som at se hvad folk tænker.

Tal lige om at have røntgenbriller på 🙂

De har også rigtig mange gode funktioner, hvis I er flere der skal yde support via chatten. Det ved jeg en af mine store kunder er rigtig glad for. De kan simpelthen sende chatten videre til rette person – og systemet kan gøre det automatisk.

Der er automatiseringsprocesser, spandevis af rapportering og helt vildt meget andet.

Samtidig med at det er billigt at bruge.

16$ for 1 bruger.

LiveChat er det chatsystem jeg kommer til at anbefale de næste mange år.

Du kommer ikke til at mangle noget der.

Men prøv selv en 30 dages gratis periode

Det er nemt at installere. Bare indsæt (copy/paste) en javascript kode og du er i gang.

Filed Under: E-handel

17. november 2015 by Brian Brandt 2 Comments

Julehandlen 2015 er i fuld gang

Hvis du ikke har forberedt dig på julehandlen her i 2015, så er du allerede for sent ude.

Dine konkurrenter er løbet med alt startsalget.

Du kan dog stadig nå, at tage del i det resterende – for julehandlen bliver større online end tidligere. Den er kun vokset online fra år til år. I år bliver ikke en undtagelse.

Du kan jo selvfølgelig også have en af de webshops, som ikke rigtig har højsæson omkring julen. Plæneklippere er måske ikke lige det fedeste lige nu. Men sælger du som Maggies julekurve – så er det om at være på stepperne.

Her er et par fif til hvordan du hurtigt kan sætte gang i nogle initiativer, der kan hente trafik ind til dit site.

  • Skru op for dit Google Adwords budget. Hæv CPC priserne en anelse. Konverteringsraten omkring juletid er altid lidt højere end resten af året.
  • Sæt dig ned og skriv en bunke nyhedsbreve, så der kommer minimum 1 hver uge – gerne oftere
  • Få sat noget Facebook annoncering op – målrettet din målgruppe
  • Køb dig til plads i et relevant nyhedsbrev fra et online magasin

Skal du have flere fif, så har Morten Vadskær og Halfdan Timm et par gode blogindlæg om julehandlen.

  • http://www.v4d5.net/blog/guide-til-online-julesalg
  • http://halfdantimm.dk/webshop-markedsforing-2015

Hvad venter du på – kom så i sving, så du kan få en succesfuld julehandel.

Har du ikke selv ressourcer nok, så tag fat i mig – så kan jeg hurtigt få sat et par ekstra trafikkilder op for dig.

Nummeret er 27 11 28 48 eller mail på brian@clickstarter.dk. 

Filed Under: E-handel Tagged With: e-handel

29. juni 2015 by Brian Brandt 2 Comments

Hvad du skal have klar inden en NETS / Teller ansøgning om indløsningsaftale

Hvad du skal have klar inden en NETS / Teller ansøgning om indløsningsaftale

Jeg har været med til at opsætte og starte rigtig mange webshops igennem tiderne og en af de mere administrativt bøvlede ting er som regel altid en indløsningsaftale med NETS og Teller.

Hvad er en indløsningsaftale

Du skal bruge en indløsningsaftale med Nets for at dine kunder kan betale med dankort i din online butik. En aftale med Teller er for at kunderne kan betale med udenlandske kreditkort som Mastercard, Visa og lignende. Teller og Nets har et ret tæt samarbejde, så du kan lave 1 ansøgning til begge dele med det samme.

Dette skal du have på plads inden

Det er en ret lang liste du skal huske at have klar inden din ansøgning og jeg vil prøve at liste det hele her. Det er ikke en udtømmende liste, da jeg har oplevet, at Nets / Teller ind imellem har lidt forskellige krav til hvad du skal have klar. Det har muligvis noget med den type produkter du skal sælge, at kravene kan være anderledes.

Men du skal med sikkerhed have dette klar:

  • Det CVR nummer der laver ansøgningen skal også være det CVR nummer der ejer dit domæne
    • Ekstra tip: Du kan kun bruge din indløsningsaftale på 1 domæne (du må gerne bruge det på subdomæner)
  • Din webshop skal være tilgængelig på nettet (må gerne være bag login)
  • Nets / Teller skal kunne foretage et testkøb – hele vejen igennem, dvs du skal have oprettet et produkt
  • Du skal have en betalingsgateway (fx ePay eller Quickpay) tilknyttet
  • Oplysninger om din virksomhed, adresse, telefonnummer og email skal være let at finde på din online butik
  • Kortlogoer skal være synlige på shoppen (du kan downloade logoer her)
  • Handelsbetingelser skal være oprettet og indeholde alt om levering, fortrydelsesret, returnering, virksomhedsinfo og andre lovpligtige detaljer. Sørg for at du har styr på den side, ellers bliver du afvist i første omgang.

Specielle forhold i din ansøgning om indløsningsaftale

Hvis du tilbyder abonnement, fx månedlige betalinger, så skal du have helt styr på loven i dine handelsbetingelser.

Du vil også komme til at skulle stille en bankgaranti – beløbet har jeg set svinge fra 20.000 kroner op til 500.000 kroner. Så det er vist en vurdering fra gang til gang.

Hvad skal du have med ved ansøgning

Til selve ansøgningen skal du have en række dokumenter med, så du kan dokumentere at du er den du siger du er. Her skal du også sørge for, at alting stemmer overens med dit CVR nummer og virksomhedens navn.

Du vil kunne finde den komplette liste hos Teller her.

  • Papir med bankens navn og logo hvor virksomhedens navn og CVR nummer fremgår.
    • Må ikke bare være et skærmdump
  • Billede legitimation af CVR nummerets ejer – fx Pas eller kørekort
  • Navn, adresse og CPR nummer på CVR nummerets ejer
    • De skal have den info på alle der ejer mere end 25% af webshoppen
  • Registreringsbeviset for CVR nummeret

Særlige valg i ansøgningen

Det punkt de fleste ikke kan svare på i en NETS ansøgning er spørgsmålet om “Hvordan indtaster dine kunder deres kortdata”.

Du har 2 valgmuligheder.

  1. API integration
  2. PSP integration

Det kommer an på din shopplatform, hvilken mulighed du skal vælge.

En API integration betyder at dine kunder bliver på din webshop og indtaster deres kreditkortoplysninger. En PSP integration betyder at de bliver sendt over på en anden hjemmeside og indtaster deres kreditkortoplysninger – eller der er et popup vindue som de betaler i.

De fleste shopplatforme bruger en PSP integration, da du som shopejer ikke behøver en SSL løsning, som kan blive lidt teknisk.

Så hør din webshop udvikler inden du starter din ansøgning.

Start din ansøgning til NETS / Teller indløsningsaftale nu

Nu skulle du gerne være klædt godt og grundigt på til at starte din indløsningsaftale.

Du kan begynde din ansøgning her.

  • Både dankort og udenlandske kredit – NETS & Teller
  • Kun dankort – NETS

God fornøjelse med din shop – og er du stadig lidt forvirret over hvordan du skal starte din webshop på den mest optimale måde, så kan du jo altid tage et kig på min monsterartikel, “Den ultimative guide til start af webshop“.

Filed Under: E-handel Tagged With: dankort, indløsningsaftale, nets, teller

  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 10
  • Next Page »

Det bedste webhotel

Hvis du skal have en hjemmeside og gerne vil have et billigt, men stabilt og fornuftigt webhotel, så brug Simply (tidligere Unoeuro):

Suveræn Hosting

Det bedste Chat system

Powered by LiveChat

Seneste indlæg

  • Ny tilværelse som lønslave
  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2023 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in