Gå til indholdet

Chat system til din hjemmeside

9. september 2016· E-handel· Brian Brandt

Skrevet i 2016, opdateret i oktober 2026. Mine egne erfaringer står, som de var. Regler, værktøjer og tal er tjekket igen.

Har du også siddet i en chat, med et obskurt profilnavn og chattet løs med venner, potentielle kærester og fundet nye bekendtskaber?

Det var populært. Og det kan du udnytte på din hjemmeside.

Chat funktion på din hjemmeside

Folk har ikke glemt hvad en chat det er. De har stadig lysten til at chatte.

chatfunktion

Det var chatboksen på Sovedyret, som dengang var min webshop. Det var Camilla (min hustru), der sad i den anden ende og svarede på spørgsmål om produkterne :-).

(sjov side-historie omkring det... spring kursivteksten over, hvis du ikke vil høre den)

Vi sendte en gang en lille pakke til “Spørg Casper”‘s Youtube kanal. Casper nærmest er ved at blive kvalt. Der havde vi lige lanceret en chat funktion på Sovedyret. Og jeg havde ikke lige fortalt Camilla, at videoen var blevet udgivet.

Casper har et lidt andet publikum, som stadig tænker på chat som et anomymt chat forum, og det kunne Camilla pludselig mærke på chatten. Hun begyndt at få spørgsmål om hvad for noget tøj hun havde på, hvad Sovedyret var og andre hvad vi nok vil betegne som “barnlige” forespørgsler :-).

Der havde vi nær fjernet chat funktionen igen... men heldigvis gjorde vi det ikke. Læs med hvorfor det var en god ide.

Chat booster konverteringsraten

Først og fremmest: de personer der bruger chatten (under normale omstændigheder), de er ret langt i købsprocessen, og mangler ofte bare et lille svar.

Det mest stillede spørgsmål hos os var, om varen kunne komme inden weekenden. Ofte stillet tirsdag eller onsdag. Det er hurtigt at svare “ja” til, og så går kunden igennem.

Andre typer spørgsmål er produkt-relaterede spørgsmål. De kan som regel læse informationen på siden, men de vil lige være sikker.

Fordelt hen over et år, så så konverteringsraten for dem der brugte chatten sådan ud:

chat

Yep. 16,88%.

Jeg kan godt afsløre, at det ikke var vores normale konverteringsrate. Den lå nok nærmere mellem 2 og 3%, alt afhængig af periode og trafikkilde. Og så kan man jo godt spørge sig selv, hvad de 97 andre besøgende laver.

Der var cirka 3% af alle besøgende der brugte chatten (i mit tilfælde).

Det tal kan du arbejde med at forøge. For som du kan se på konverteringsraten: jo flere der kommer igennem chatten, jo flere ordrer bliver der lagt. Det er helt almindelig konverteringsoptimering.

Men det kræver det rette Chat program.

Tidligere brugte jeg Olark. Det havde været godt i nogle år, men det havde ikke udviklet sig. Det manglede funktioner.

Derfor søgte jeg i 2016 efter et nyt og fandt LiveChat.

Flere af mine kunder brugte det. Med stor fornøjelse.

Og det var fordi det havde alt hvad du skal bruge, for at køre en professionel chat.

Og det så hamrende godt ud. (og kan styles efter dit eget ønske, med egne farver, placering og velkomsthilsen).

De rette chat funktioner (og 1 virkelig nifty)

Nogle af de funktioner jeg faldt for hos LiveChat

  • Billede af supporteren
  • Historik på hvad kunden har besøgt af sider
  • Om det er en tilbagevendende
  • Virkelig flot og nutidigt design på chatboksen
  • En virkelig nifty (og lidt spooky) funktion er, at du kan se hvad folk er i gang med at skrive, INDEN de trykker send. Det er nogle gange som at se hvad folk tænker. LiveChat kalder den “Message sneak peek”.

Tal lige om at have røntgenbriller på 🙂

De har også rigtig mange gode funktioner, hvis I er flere der skal yde support via chatten. Det var en af mine store kunder rigtig glad for. De kan simpelthen sende chatten videre til rette person, og systemet kan gøre det automatisk ud fra hvilken side eller hvilket emne kunden skriver om.

Der er automatiseringsprocesser, spandevis af rapportering og helt vildt meget andet.

Chat i dag

Da jeg skrev det her i 2016, var LiveChat det chatsystem, jeg ville anbefale de næste mange år. Det findes stadig, og det billigste abonnement koster i dag 19 dollar pr. bruger om måneden ved årlig betaling, eller 25 dollar ved månedlig betaling.

Både LiveChat og Olark sælger nu også en AI-agent, der kan tage de simple spørgsmål af sig selv. Og det er jo netop typen “kan varen komme inden weekenden?”, som fylder mest i chatten.

Du kan prøve LiveChat gratis i 14 dage, uden at skulle oplyse et betalingskort.

Det er nemt at installere. Bare indsæt (copy/paste) en javascript kode lige før </body> på din side, og du er i gang. Bruger du WordPress, Shopify eller WooCommerce, er der en app eller et plugin, så du slet ikke behøver røre koden.

Skal jeg hjælpe jer med AI?

Jeg har læst, skrevet og bygget det her i over 20 år. I dag bruger jeg det hele på at få AI til at virke i rigtige danske virksomheder.

  • Udvikling med AIJeres eget system, dashboard eller integration, bygget med AI-agenter og med AI indbygget.
  • WorkshopsDine folk lærer at bruge AI på deres egne opgaver. Ikke teori, men det de sidder med i morgen.
  • Rådgivning og foredragHvor skal I starte, hvad skal I lade være med, og hvad koster det.

Nyhedsbrevet om AI, der virker

Ét nyhedsbrev om måneden om AI i danske virksomheder: hvad der virkede, hvad det kostede, og hvad der gik galt. Nyhedsbrevet sendes fra mit firma, AI Hero.

Du får en mail, hvor du bekræfter tilmeldingen. Afmeld med ét klik i bunden af hvert nyhedsbrev. Læs privatlivspolitikken.