Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Ebøger af Brian Brandt
  • Kontakt

29. juni 2015 by Brian Brandt 2 Comments

Hvad du skal have klar inden en NETS / Teller ansøgning om indløsningsaftale

Hvad du skal have klar inden en NETS / Teller ansøgning om indløsningsaftale

Jeg har været med til at opsætte og starte rigtig mange webshops igennem tiderne og en af de mere administrativt bøvlede ting er som regel altid en indløsningsaftale med NETS og Teller.

Hvad er en indløsningsaftale

Du skal bruge en indløsningsaftale med Nets for at dine kunder kan betale med dankort i din online butik. En aftale med Teller er for at kunderne kan betale med udenlandske kreditkort som Mastercard, Visa og lignende. Teller og Nets har et ret tæt samarbejde, så du kan lave 1 ansøgning til begge dele med det samme.

Dette skal du have på plads inden

Det er en ret lang liste du skal huske at have klar inden din ansøgning og jeg vil prøve at liste det hele her. Det er ikke en udtømmende liste, da jeg har oplevet, at Nets / Teller ind imellem har lidt forskellige krav til hvad du skal have klar. Det har muligvis noget med den type produkter du skal sælge, at kravene kan være anderledes.

Men du skal med sikkerhed have dette klar:

  • Det CVR nummer der laver ansøgningen skal også være det CVR nummer der ejer dit domæne
    • Ekstra tip: Du kan kun bruge din indløsningsaftale på 1 domæne (du må gerne bruge det på subdomæner)
  • Din webshop skal være tilgængelig på nettet (må gerne være bag login)
  • Nets / Teller skal kunne foretage et testkøb – hele vejen igennem, dvs du skal have oprettet et produkt
  • Du skal have en betalingsgateway (fx ePay eller Quickpay) tilknyttet
  • Oplysninger om din virksomhed, adresse, telefonnummer og email skal være let at finde på din online butik
  • Kortlogoer skal være synlige på shoppen (du kan downloade logoer her)
  • Handelsbetingelser skal være oprettet og indeholde alt om levering, fortrydelsesret, returnering, virksomhedsinfo og andre lovpligtige detaljer. Sørg for at du har styr på den side, ellers bliver du afvist i første omgang.

Specielle forhold i din ansøgning om indløsningsaftale

Hvis du tilbyder abonnement, fx månedlige betalinger, så skal du have helt styr på loven i dine handelsbetingelser.

Du vil også komme til at skulle stille en bankgaranti – beløbet har jeg set svinge fra 20.000 kroner op til 500.000 kroner. Så det er vist en vurdering fra gang til gang.

Hvad skal du have med ved ansøgning

Til selve ansøgningen skal du have en række dokumenter med, så du kan dokumentere at du er den du siger du er. Her skal du også sørge for, at alting stemmer overens med dit CVR nummer og virksomhedens navn.

Du vil kunne finde den komplette liste hos Teller her.

  • Papir med bankens navn og logo hvor virksomhedens navn og CVR nummer fremgår.
    • Må ikke bare være et skærmdump
  • Billede legitimation af CVR nummerets ejer – fx Pas eller kørekort
  • Navn, adresse og CPR nummer på CVR nummerets ejer
    • De skal have den info på alle der ejer mere end 25% af webshoppen
  • Registreringsbeviset for CVR nummeret

Særlige valg i ansøgningen

Det punkt de fleste ikke kan svare på i en NETS ansøgning er spørgsmålet om “Hvordan indtaster dine kunder deres kortdata”.

Du har 2 valgmuligheder.

  1. API integration
  2. PSP integration

Det kommer an på din shopplatform, hvilken mulighed du skal vælge.

En API integration betyder at dine kunder bliver på din webshop og indtaster deres kreditkortoplysninger. En PSP integration betyder at de bliver sendt over på en anden hjemmeside og indtaster deres kreditkortoplysninger – eller der er et popup vindue som de betaler i.

De fleste shopplatforme bruger en PSP integration, da du som shopejer ikke behøver en SSL løsning, som kan blive lidt teknisk.

Så hør din webshop udvikler inden du starter din ansøgning.

Start din ansøgning til NETS / Teller indløsningsaftale nu

Nu skulle du gerne være klædt godt og grundigt på til at starte din indløsningsaftale.

Du kan begynde din ansøgning her.

  • Både dankort og udenlandske kredit – NETS & Teller
  • Kun dankort – NETS

God fornøjelse med din shop – og er du stadig lidt forvirret over hvordan du skal starte din webshop på den mest optimale måde, så kan du jo altid tage et kig på min monsterartikel, “Den ultimative guide til start af webshop“.

Filed Under: E-handel Tagged With: dankort, indløsningsaftale, nets, teller

28. november 2008 by Brian Brandt 7 Comments

Pizzaria uden en telefon eller dankort – hvordan

Jeg er imponeret over, at det lokale pizzaria kan løbe rundt.

Jeg kom sent hjem fra arbejde, og snuppede derfor lige en pizza og burger med hjem.
Da jeg skulle betale, hiver han en håndholdt dankort automat frem, og kører kortet igennem. Det lykkedes ham ikke første gang.
Lige efter den mislykkedes, ringer telefonen. Det er kunde der vil bestille en pizza.

Her kommer pizzariaets gode service ind i billedet. Ejeren beder kunden om at ringe igen om 5 minutter, for han er lige ved at bruge dankort automaten, og lægger derefter på.

Jeg står målløs og undrer mig, hvilket jeg tror han bemærker, for han fortæller mig, at de kun har en linie. Dvs, når man snakker i telefon, kan man ikke benytte dankort automaten.

Den pizza mand må da have alt for mange kunder. Ingen kan ringe ind så længe dankortet kører. Puh det må koste kunder.
Hvorfor får manden sig ikke en mobil, evt bare med et telmore billigt abonnement, du kan jo sagtens overføre nummeret. Hold da op et mærkeligt sted at spare.

Jeg tror simpelthen det kan løbe rundt fordi det er eneste madsted i byen.

Filed Under: Iværksætter Generelt Tagged With: dankort, pizza, pizzaria

Det bedste webhotel

Hvis du skal have en hjemmeside og gerne vil have et billigt, men stabilt og fornuftigt webhotel, så brug Simply (tidligere Unoeuro):

Suveræn Hosting

Det bedste Chat system

Powered by LiveChat

Seneste indlæg

  • Ny tilværelse som lønslave
  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2023 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in