Hvad er min virksomhed værd?

Tit går man rundt og spekulerer på, hvad er jeg egentlig værd eller hvad er min virksomhed værd. Da jeg skrev det her i 2018, blev jeg ofte spurgt om jeg ville hjælpe med at prissætte og sælge en webshop. Det var ikke lige mit ekspertiseområde, selvom jeg dagligt arbejdede med mange forskellige webshops og så rigtig meget på min vej. Derfor tænkte jeg, at jeg ville spørge en ekspert på området. Jeg løb ind i Niels Olsson fra Saxis, som om nogen må vide noget om prissætningen af en webshop (eller virksomheder).

Total mega sejt stockphoto billede

Derfor overlod jeg ordet til Niels Olsson fra Saxis:

Hvad skal jeg forvente at kunne få for min virksomhed

Det spørgsmål får vi mange gange om dagen på Saxis.dk fra håbefulde forretningsfolk som gerne vil sælge deres virksomhed.

At sætte en værdi på en virksomhed er bestemt ingen let opgave. Det kræver et større analysearbejde inden man kan sætte sig ned og lave de egentlige beregninger.

Grunden til at man ikke bare lige sætter en værdi på en virksomhed er, at alle virksomheder er helt unikke. Man kan ikke bare kigge på kvadratmeterprisen i området.

Én virksomhed kan lave det samme som mange andre, men gøre det på en helt unik måde og dermed have en langt større værdi. Bestemte medarbejdere eller ledere kan have en bestemt indflydelse som har betydning for virksomhedens værdi osv.

Dernæst kommer, at køberen også har indflydelse på prisen. En køber som driver en konkurrerende virksomhed til den der sælges, vil næsten altid kunne få mere ud af virksomheden end nogen der skal til at være selvstændige for første gang.

Derfor er man nødt til at lave en grundig analyse af virksomheden, samt de potentielle købere før man kan sætte en realistisk salgspris.

De forhold der typisk tages med i analysen i forbindelse med værdiansættelse er:

• Virksomhedens historie
• Virksomhedens forretningsaktiviteter
• Markedssituationen
• Ledelsen
• Regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Aktiver
• Cash-flow

Der laves som regel både en intern analyse af virksomheden samt en ekstern analyse af det marked virksomheden opererer på.

Derefter sammenfattes disse i en beregning som omfatter virksomheden fortid, nutid og mulige fremtid.

Resultatet af en værdiansættelse er ofte et interval og salgsprisen vil ofte ende et sted mellem det laveste og det højeste punkt i intervallet.

Den endelige salgspris som sættes på købsaftalen afhænger som sagt også meget af hvem køberen er.

Du kan derfor aldrig lave en helt præcis værdiansættelse.

Hvordan beregnes værdien af virksomheden?

Der er mange måder at komme frem til prisen på en virksomhed og nogle metoder er bedre at bruge i visse situationer end andre.

Herunder vil jeg kort gennemgå de mest gængse metoder:

Discounted Cashflow (DCF)

Denne metode er den mest anvendte metode til værdiansættelse af virksomheder. Discounted Cashflow metoden tager højde for den potentielle fremtidige indtjening.

Først analyseres den historiske indtjening. Derefter fremskrives det frie cashflow, som er driftsoverskuddet efter skat (NOPAT) fratrukket de investeringer, virksomheden skal lave for at holde driften kørende og vokse. De fremtidige cashflows tilbagediskonteres med virksomhedens gennemsnitlige kapitalomkostning (WACC). Den bygger på renten på gælden og ejernes afkastkrav, som igen består af den risikofri rente, et risikotillæg og en betaværdi, der korrigerer for usikkerheder.

Modellen er meget følsom for ukritisk tankegang og ligesom i alle andre tilfælde, bør resultat sammenlignes med en anden beregning af en alternativ metode.

Economic Value Added (EVA)

Economic Value Added (EVA) og DCF-modellen beregnes ud fra flere af de samme nøgletal og principper og derfor, vil de som regel også give samme resultat.

EVA er det driftsoverskud efter skat, der er tilbage, når omkostningen ved den bundne kapital er trukket fra. Man kan også regne det som afkastet af den investerede kapital minus kapitalomkostningen (WACC), ganget med den investerede kapital for perioden. Virksomheden skaber altså kun værdi, når den tjener mere på kapitalen, end kapitalen koster.

Multipel analyse

Denne type analyse er en bagudskuende analyse af hvad virksomheder historisk er blevet solgt til. Man kigger altså på virksomheder der ligner den man ønsker at værdiansætte og hvad virksomhederne er værdiansat til tidligere.

En multipel er i al sin enkelthed et udtryk for faktoren mellem en given værdi af en virksomhed og de regnskabsmæssige rå nøgletal (typisk EBITDA, EBIT eller EBT).

Derfor er multipel analysen typisk bedre til at analysere historik end til at værdiansætte en virksomhed i en forstående handel.

Er der ikke en tommelfingerregel man kan bruge?

Ikke rigtig nej. Du kan godt prøve at regne ud hvad dit overskud x3 er eller lignende, men det er sjældent retvisende i forhold til hvad virksomheden bliver solgt til i sidste ende.

Når du laver en simpel udregning som overskuddet x3, så tager du ikke højde for aktiver, medarbejdere, historik, marked eller potentiel fremtid. Det vil sige at værdiansættelsen kan være meget misvisende i begge retninger.

Det vil sige at du kan risikere at gå ud med en alt for høj pris og ikke få virksomheden solgt, men du risikerer også at gå ud med en alt for lav pris.

Ingen af de scenarier er ønskelige.

Derfor er min klare anbefaling, at du rådfører dig med en reel rådgiver på området.

Få en professionel vurdering

Går du med overvejelser om at sælge din forretning, så vil jeg helt sikkert anbefale, at du i hvert fald får en professionel vurdering af, hvor meget din virksomhed er værd, før du sætter en pris på den.

Saxis tilbyder både et hurtigt prisestimat, hvor en mægler gennemgår regnskab, lønforhold og oplysninger om virksomheden, og en fuld værdiansættelse med et personligt møde. Ifølge Saxis' egen side kostede prisestimatet i oktober 2026 2.997 kr. med levering på 1 til 3 dage, mens den fulde værdiansættelse startede ved 14.995 kr. og var tiltænkt virksomheder med mindst 5 mio. kr. i omsætning det seneste år. Du kan læse mere om værdiansættelse hos Saxis.