Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Ebøger af Brian Brandt
  • Kontakt

Artikler om søgemaskineoptimering

Vil du gerne vide mere om søgemaskineoptimering? Så holder jeg et kursus der tager dig igennem det der er nødvendigt for at du kan lave din egen søgemaskineoptimering.

Læs mere om kursus i søgemaskineoptimering

31. juli 2014 by Brian Brandt Leave a Comment

Sådan starter du simpel content marketing

Sådan starter du simpel content marketing

Content marketing er buzz ordet er lige for tiden. Alle i online markedsføring miljøet taler om content marketing. Noget jeg tidligere har talt om som “indholdsmarkedsføring”.

Content marketing gjort simpelt

Jeg vil her give dig et simpelt råd, så du også kan komme i gang.

Det mest simple råd – start simpelt

Rigtig mange der snakker om content marketing, taler om store kæmpe kampagner, hvor der skal skabes infografikker, store flash hjemmesider med sprudlende effekter og fantastiske lydeffekter.

Eller at du skal samle prominente personer og få dem til at give deres bedste råd en gang i ugen, mens du interviewer alle i dine branche til en stor monster artikel.

Nogle af disse tiltag kan hurtigt koste 50 – 100.000 kroner, både i tid, grafiker, udviklere og andet.

Det er gode ideer, men for de fleste fuldstændig uoverkommeligt og langt over hvad dine ressourcer rækker til.

Mit råd er derfor – KISS. Keep it simple, stupid.

Du kan for meget få midler selv komme i gang med at skabe indhold (content), som din målgruppe vil elske at læse og interagere med.

Og jeg har den perfekte plan til dig.

Brug WordPress som din platform

WordPress er en perfekt hjemmeside platform til at komme ud med indhold på. Det er et hjemmeside system, som tager 10 minutter at installere på en hjemmeside, og så er du i gang med at udgive indhold derefter.

Hvad mere perfekt er, at du kan komme på kursus hos mig i at installere WordPress og lære at bruge det.

Det næste foregår i København d. 14. august, men der kommer også et i Århus d. 10. september.

Find mere om WordPress kurset i København her

Og mere om Århus WordPress kurset her

Når du har været på det kursus, så går du derfra med en hjemmeside, som er klar til at sprøjte artikler ud, som din målgruppe gerne vil læse.

De artikler tiltrækker gode besøgende til din hjemmeside, som du efterfølgende kan få til at købe dine produkter eller benytte din service.

Jeg har et trin mere i den perfekte plan for dig.

For dit indhold skal efterfølgende markedsføres for maksimal effekt.

Undersøg hvad du skal skrive om inden du skriver det

Du skal nu i gang med at overveje søgemaskineoptimering – eller en lille gren af det arbejde. Du skal have lavet en søgeordsanalyse og hvis du vil tage den endnu smartere – en målgruppe analyse. Du skal til at undersøge hvad din målgruppe gerne vil have svar på.

Har du en VVS forretning, så sidder folk måske og søger på Google efter “skift af vandhane”, “hvordan rottesikrer jeg mine rør”, “hvad er en varmeveksler” og lignende spørgsmål. Det er de spørgsmål du skal besvare.

Så det første trin er at kunne lave en ordentlig og grundig undersøgelse på de rigtige søgesætninger.

Dernæst skal indholdet skrives. Det skal først og fremmest være til brugeren der skal læse det som du skal skrive til. Det er dog mindst ligeså vigtigt, at det er en tekst Google også kan forstå handler om søgesætningen. Der kan du skrue på små ting som Title tags, H1 overskrifter, punktopstillinger, underoverskrifter, billedeoptimering og interne links + mere.

Det kan sikre dig topplaceringer i Google på de søgesætninger, som der i forvejen er lav konkurrence om. Få søgninger, men meget relevante søgere. Dem vil vi gerne have fingrene i.

Det sidste trin i raketten er at du skal have markedsført dit nye indhold. Der skal du skyde med spredehagl. Sørg for at komme ud til så mange med budskabet om din artikel til så mange. Kontakt journalister på relevante medier, hop på forums og del det hvor det giver mening, del på de sociale medier, fortæl om det i nyhedsbrevet (på dit og gerne andres).

Den største misforståelse i content marketing er at skriver du teksten, så kommer de besøgende

Det her er ikke en Kevin Costner film, hvor du skal bygge en baseball bane. Du skal ud og gøre noget for sagen.

Det er din heldige dag – jeg kan hjælpe dig

Her til september holder jeg et kursus i søgemaskineoptimering, som netop tager udgangspunkt i den 3-trins raket jeg lige har talt om.

  1. Søgeordsanalyse
  2. Skriv gode tekster (onsite optimering)
  3. Markedsføring af din hjemmeside (linkbuilding)

Perfekt. Det vil du gerne med på.

Kan du se ideen. Du starter med et WordPress kursus, hvor du får en blog oprettet, og lært at udgive tekster på den, så optimalt som muligt.

Dernæst kan du tage på kursus i søgemaskineoptimering og lære at skrive de rigtige tekster og markedsføre dem.

Det er i mine øjne den perfekte plan til flere besøgende – simpelt

Læs mere og tilmeld dig kursus i søgemaskineoptimering her

Jeg glæder mig til vi ses på et af mine kurser.

 

Filed Under: Online Strategi, Søgemaskineoptimering, WordPress Tagged With: kursus, seo, wordpress

17. maj 2014 by Brian Brandt 1 Comment

10 udtryk SEO folk har opfundet

10 udtryk SEO folk har opfundet

top 10 seo udtrykSøgemaskineoptimering er en disciplin, som først blev opfundet i forbindelse med internettet og de forskellige søgemaskiner. Google var jo ikke den første – jeg husker stadig Altavista dagene og undervisning på biblioteket i at søge rigtigt.

De seneste par år er der dukket en lang række udtryk op, som er skabt af SEO folkene, og havde det ikke været foruden søgemaskineoptimering, havde vi ikke haft disse udtryk. Dette indlæg er derfor en hyldest til 10 nye udtryk, som måske en dag får lov at være en del af den danske ordbog.

10 nye udtryk

#1 – Søgemaskineoptimering

Det måtte jo være den første. Uden søgemaskiner, havde vi ikke haft søgemaskineoptimering – og uden søgemaskineoptimering havde vi ikke haft SEO folk til at manipulere dem.

#2 – Linkbuilding

Eftersom Google har bygget hele deres søgemaskine ud fra, at dem med flest link (alt andet lige), også er dem der ligger øverst i deres søgeresultater, så er udtrykket “linkbuilding” blevet populært. Skaf så mange links som muligt, og den hellige gral er forsvaret.

#3 – Naturlig linkprofil

De senere år er Google gået ind i kampen mod linkspam, og det har opfundet udtrykket “naturlig linkprofil”. Hvad det så end er. For hvem kan sige, at noget er naturligt. Det er det som SEO folk slås med hver eneste dag – at få deres links til at se naturlige ud.

Et link er et link. Den bygges op med et <a href> og det har den altid gjort. Så at snakke om naturlige links og naturlige linkprofiler – det er faktisk noget vås. Men det er nu godt nok til at forklare, at du ikke skal købe dig til kommentarspam, forumspam og andet snavs.

#4 – Søgeordsanalyse

En søgeordsanalyse er næsten et andet ord for målgruppeanalyse. Kender du din målgruppe, ved du også hvilke ord de bruger når de søger i søgemaskinerne. Ved at kende de søgeord (søgesætninger), så ved du også hvordan du skal optimere din hjemmeside.

Alt SEO arbejde bør starte med en søgeordsanalyse – faktisk inden du overhovedet går i gang med at strukturere din hjemmeside.

#5 – Pagerank

Ahh et gammelt udtryk. Rigtig mange er af den overbevisning, at Pagerank hedder sådan, fordi det er rangeringen af en side. Det er forkert. Det er et udtryk opfundet af Google til at vurdere en side, og programmøren der opfandt det hed Larry Page – deraf navnet, Page Rank.

SEO folk brugte udtrykket i mange år til at vurdere hvor stærk en hjemmeside var, og værdien af det link de kunne få fra den hjemmeside. De seneste par år er Pagerank blevet mindre og mindre værdifuld at bruge som faktor.

#6 – Negativ SEO

I “gamle” dage kunne du linkbuilde ligeså tosset du ville – det værste der kunne ske, var at de links du fik, ikke gav nogen værdi til din hjemmeside. Google har nu lavet om i deres algoritme, så slemme links, rent faktisk kan skade din hjemmeside. Og udtrykket Negativ SEO blev født.

Du kan rent faktisk skade dine konkurrenters hjemmeside, hvis du laver 10.000 forumlinks eller kommentarlinks til din konkurrents hjemmeside. Den slags kan både russere og indere hjælpe dig med. Det er ulovligt – men desværre noget der er vokset i brug.

#7 – Disavow links

Bliver du ramt af Negativ SEO, så har Google været med til at skabe et nyt udtryk. Disavow links.

Alle de 10.000 links du har fået, som du ikke selv har skabt – eller måske ved dårlig indkøb af SEO hjælp, kan du fortælle Google, at de ikke længere skal kigge på. Du indsender altså en liste over links til Google, som du gerne vil “Disavow”.

#8 – Artikeldatabase og linkkatalog

Jubii var godt nok en af de første linkkataloger, også længe før de første søgemaskiner kom til. Men uden SEO folk der ville manipulere Google (og se hvem deres konkurrenter arbejdede for), var linkkataloger ikke blevet så udbredt.

Ligeledes artikeldatabaser. For de fleste (i hvert fald danske) artikeldatabaser indeholder bare en 200 – 500 ords artikel, med et link til en hjemmeside. Helt naturlig linkbuilding.

#9 – Duplicate content

I starten af internettet havde vi HTML sider. Der var det til at forstå. En side med noget indhold, en anden side med noget andet indhold. Så dukkede CMS værktøjer op til at lave hjemmesider. Dynamisk indhold var født.

Det fødte også et andet problem. Det samme indhold optrådte flere steder på samme hjemmeside. SEO folk kaldte det “duplicate content”. Google kan ikke li’ at præsentere det samme indhold i deres søgemaskine – og derfor bekæmper SEO folk det.

#10 – Splogs

Som nævnt tidligere – links er grobunden for en placering i toppen af Google. Kan du ikke få andre til at linke til dig – må du jo bare lave en hjemmeside selv, og så linke fra den.

Blogs var ufattelig nemme at oprette ved hjælp af WordPress – og i løbet af 10 minutter kunne SEO folk lave et link til deres hjemmeside. Med andre ord, SEO folk spammede blogs ud, for at lave links.

Udtrykket Splogs var født. En sammentrækning af Spam og Blog – Splogs.

 

Hvilke SEO udtryk mangler ?

Det var min liste med 10 SEO udtryk som er blevet opfundet siden starten af søgemaskiner.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvilke udtryk du mener os SEO folk har opfundet. Kom gerne med tekniske og forvirrende udtryk i kommentarfeltet.

Filed Under: Søgemaskineoptimering Tagged With: duplicate content, linkbuilding, seo udtryk, søgeordsanalyse

6. juli 2012 by Brian Brandt Leave a Comment

Gratis bog om Online Markedsføring

Online Markedsføring bogenJeg er rigtig glad for at kunne præsentere dig for min nyeste bog – Online Markedsføring. En bog der er for iværksættere, selvstændige, små, mellem og store virksomheder – jo kort sagt alle der ikke har særlig meget kendskab til online markedsføring, men ved at det i nu og i fremtiden er uhyre vigtigt.

Bogen er en “helikopter-tur” igennem online markedsføring, hvor jeg tager dig igennem de tiltag jeg finder mest interessante lige nu.

Emner behandlet i bogen er ting som målgrupper, målsætninger, søgemaskineoptimering, Google Adwords, affiliate marketing, mail marketing, Google Analytics, sociale medier og andet godt guf.

Fortalte jeg dig, at den er helt og aldeles gratis?

Du skal bare lige smutte over på ClickStarters hjemmeside og hente den – Hent “Online Markedsføring”.

Filed Under: E-handel, Online Strategi, Søgemaskineoptimering

  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 6
  • Next Page »

Det bedste webhotel

Hvis du skal have en hjemmeside og gerne vil have et billigt, men stabilt og fornuftigt webhotel, så brug Simply (tidligere Unoeuro):

Suveræn Hosting

Det bedste Chat system

Powered by LiveChat

Seneste indlæg

  • Ny tilværelse som lønslave
  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2023 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in