Gå til indholdet

Gamification: spil dig til succes

11. juli 2011· Online Strategi· Brian Brandt

Skrevet i 2011, opdateret i oktober 2026. Mine egne erfaringer står, som de var. Regler, værktøjer og tal er tjekket igen.

Gamification blev i 2011 af mange døbt det “nye” helt store markedsføringsværktøj. Gamification er et begreb der har eksisteret rigtig længe og i sin første forretningsorienterede forstand blev brugt af rejseselskaber og deres “Frequent Flyer Programs”: jo flere kilometer du fløj, jo flere point til gratis rejser opnåede du. Det er samme tankegang, der ligger bag mange af de programmer, der skal opbygge en loyal kundebase.

Facebook revolutionerede gamification konceptet

Folk der var på Facebook dengang kendte helt sikkert, mange sikker uden at vide det, gamification. Det fandtes i forskellige former, blandt andet i form af Facebook spil som Farmville og Mafia Wars.

Farmville var et spil, hvor man havde en lille gård og skulle sørge for at den løb rundt. Det gjorde man ved at lave afgrøder, handle og gøre ved. Man optjente i spillet en række point, som man kunne bruge til at købe flere afgrøder for. Det der gjorde Farmville udviklerne mangemillionærer, var at man kunne købe sig til disse point ved at betale med rigtige penge.

For lige at fortælle hvor stort Farmville var: da jeg skrev det her i 2011, var der flere Farmville spillere end der fandtes Twitter profiler.

Den første Farmville på Facebook lukkede 31. december 2020, fordi Facebook stoppede med at understøtte Flash, som spillet kørte på. Zynga, der står bag, er i dag ejet af Take-Two Interactive og lancerede FarmVille 3 til mobilen i 2021.

Mafia Wars var ligeledes et spil hvor det gjaldt om at optjene point til at forbedre sin gangster. Du kunne også købe dig til flere point, for derved at blive bedre end dine andre venner der også spillede Mafia Wars. Det spil lukkede i juni 2016.

Pointification / Awardification

De sidste to ord opfandt jeg selv. Gamification ses ofte, hvor det handler om at anskaffe sig så mange point som muligt, og ofte er det tiden der afgør hvor mange point man har, eller ens pengepung. Det er derfor jeg vil kalde den slags spil for pointifications.

I andre spil vinder man sig en slags status ved at fuldføre diverse opgaver. Hvis man prøvede Foursquare dengang, kunne man blive “Mayor” (borgmester) af de steder, hvor man havde lavet et tjek-in. I dag ligger tjek-ins og borgmesterposterne i appen Swarm. På Squidoo, som HubPages købte i 2014, opnåede man forskellige status ved at fuldføre opgaver, såsom at udfylde sin profil, indhente et rss feed etc.

Har du en iPhone eller iPad, har du formentlig mødt leaderboards og achievements i Apples Game Center, hvor du opnår forskellige badges, præmier og andet når du spiller forskellige spil.

Gamification handler om psykologi

Der ligger rigtig meget psykologi til grund for gamification, man taler om to former:

Intrinsic (indre motivation): at man involverer sig for begivenhedens skyld

Extrinsic (ydre motivation): at man involverer sig for belønningens skyld

De bedste spil er selvfølgelig dem hvor folk er der for begivenhedens skyld. Der spiller personer ofte med fordi det er sjovt og måske lærerigt. Extrinsic bliver nærmest for grådighedens skyld.

Der ligger bare en eller anden psykologisk effekt ved at tilbyde folk point, gratis præmier og selve konkurrence elementet ved at ligge højere på leaderboardet end dine venner. Det er også derfor, det virker så godt, når du gør dine kunder til en aktiv del af det hele, som i interaktiv markedsføring.

Dansk gamificeret spil

Et spil, der var forholdsvis nyt på det danske marked i 2011, var TakeOff. Her spillede de på alle strengene, med point, achievements, levels, investeringer i andres forretninger, etc. Det smarte ved deres “taktik” for indkomst var, at man fik lov til at spille en masse, stige i levels, udføre opgaver, og når man så var blevet godt bidt af spillet, kom der pludselig dette vindue:

Betalingsvindue i spillet TakeOff fra 2011

Hvem kan leverere gamification af hjemmesider

Da jeg skrev det her, jagtede jeg lidt rundt for at finde folk med referencer på at de havde gamificeret hjemmesider eller lavet den type spil til Facebook, men jeg stødte ikke rigtig på det helt store.

Der er masser af firmaer der laver apps og webløsninger, og de kan formentlig hjælpe til de ting med spil eller andet der bruger gamification psykologien.

Video om gamification

Jeg vil anbefale dig at se denne YouTube video, hvor Jesse Schell på DICE 2010 holder et foredrag om gamification og om det fremtidsscenarie, han dengang så for brugen af pointsystemer. Det er ganske underholdende.

3 kommentarer

Denni Pultz Gottfredsen11. juli 2011

Take-Off er godt nok gennemført og lækkert lavet! Kunne jeg sikkert godt blive bidt af!

Mikael Rieck13. juli 2011

Gamification er et super koncept og noget man burde bruge mere energi på. Farmville (som du nævner) er et glimrende eksempel. Er heldigvis ikke selv blevet hooked på det, men har prøvet andre spil hvor det var svært at løsrive sig og jeg endte derfor ofte med at bruge penge på det.

Spørgsmålet er, om det er interessant nok at lave det på dansk?

Brian BrandtForfatter13. juli 2011

Jeg tror faktisk TakeOff godt kunne “take off” :-). Det er ret gennemført og så står der jo stærke kræfter bag (ja, det kan vist ikke blive stærkere i DK) …

Kommentarfeltet er lukket. Fang mig på LinkedIn i stedet.

Skal jeg hjælpe jer med AI?

Jeg har læst, skrevet og bygget det her i over 20 år. I dag bruger jeg det hele på at få AI til at virke i rigtige danske virksomheder.

  • Udvikling med AIJeres eget system, dashboard eller integration, bygget med AI-agenter og med AI indbygget.
  • WorkshopsDine folk lærer at bruge AI på deres egne opgaver. Ikke teori, men det de sidder med i morgen.
  • Rådgivning og foredragHvor skal I starte, hvad skal I lade være med, og hvad koster det.

Nyhedsbrevet om AI, der virker

Ét nyhedsbrev om måneden om AI i danske virksomheder: hvad der virkede, hvad det kostede, og hvad der gik galt. Nyhedsbrevet sendes fra mit firma, AI Hero.

Du får en mail, hvor du bekræfter tilmeldingen. Afmeld med ét klik i bunden af hvert nyhedsbrev. Læs privatlivspolitikken.