Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

Artikler om online strategi

Det at strikke en online strategi sammen kan være uoverskueligt. Der er så mange muligheder på internettet, at det kan være svært at fokusere og måske vælger du det forkerte at bruge din energi på.

Her er en række artikler der har forskellige indgangsvinkler til online strategier.

16. juni 2009 by Brian Brandt 5 Comments

En dag i mit online liv

Iphonen bimler og bamler kl. 06.45 og holder først op når man slider låsen op. Jeg hører en lille fugl synge sit navn, *twitter* *tweet*. Vennerne melder ind med nattens strabadser – jeg får serveret et link til 10 Worpress hacks fra SmashingMag, og et link til noget guitar boogie – plus et par samtaler fra to der ikke kunne sove og derfor valgte at programmere hele natten. Twitter fuglen fløj videre.

Vinder 500.000 EURO

Nu er jeg vågnet og en strøm af uåbnede og sort-markerede emails flyder rundt i lind strøm nede af Google Mail Allé. Jeg har sørme vundet 500.000 EURO, et tilbud om mere hår, og mit “udstyr” kan blive 5 cm længere – hov, jeg var vist faldet i søen med spam mails. Tager straks et venstresving og finder kunde-emails og besked om 10 nye Twitter followers – den fugl er nu så blå.

Facebook

Efter at have besvaret og sendt breve igennem cybernettet, tager jeg toget ind til Facebook (nu med /brianbrandtdk i navnet) og tjekker min indbakke der er fyldt med anmodninger om gruppe-terapi i form af “Stop alle de danseprogrammer – Og send noget mere fodbold!!!”, “FUCK NU AF MED DE QUIZZER PÅ MIN FORSIDE!!” og mødt af et abe-lignende monster, nå nej, det var bare Mads Vangsø der går med skudsikker vest.

Nyheder

Skuden vendes atter en gang og tager forbi Jyllandsposten og tjekker dagens nyheder, HVAD, Tom Kristensen vandt ikke 9. Le Mans, ih – havde ellers bettet på ham til gode odds ovre på CenterBet Allé.

Tager ind på arbejdet på WPDK og bygger et cyber-hus op på www.a-listet.dk, en investering i fremtiden – hvor det er muligt for folk at indsende et link til deres cyber-hus. Andre huse bliver ligeså bygget op over de næste timer – tiden føles at gå ufattelig hurtigt når man svæver rundt. Smutter dog ind imellem lige på ind på caféen Amino og tager en hyggesnak med lidt venner og giver et par gode råd. Kaffe skal der jo indtages. Der streames også ind imellem tweets fra DestroyTwitter og lokker med nye gode adresser jeg bør besøge når jeg har tid.

Konstante opdateringer

Min øresnegl bimler og bamler ind imellem, hvor der popper en rude op foran ansigtet på mig med messenger beskeder og cyber-mails fra forskellige folk. Nogle gange bliver det hele lidt for meget, og så tager jeg min teleporter til BrianBrandt.dk og kommenterer på andre online marketing interesseredes kommentarer – eller forsøger at skrive lidt tekst om hvad jeg går og laver.

Tager toget ind til Google Reader Allé og tjekker status på alle de weblogs jeg følger med i, og finder et par interessante artikler i bladet, som bare skal læses. Jeg ser mit indlæg på Thomas Rosenstands blog om WordPress SEO, og en interessant artikel om de nye navne på Facebook. Låner en cybercykel og cykler over til aNyhed og tjekker op på de seneste adresser som andre web-nørder mener jeg skal være interesseret i. Rigtig nok finder jeg en interessant artikel om de Robin Hood agtige Aidonline og et supert link til Iconfinder, med en kæmpe pakke på over 50.000 gratis ikoner.

Løbeturen

Dagen er ved at være omme, og cyberlivet begynder at lakke mod enden – løber dog lige en tur forbi min Squidoo Internet Marketing ting side, tjekker op på hvor mange der synger tweets til mig på Redneck IM og om der er sket nogle ændringer hos mine forretningsforbindelser på LinkedIn. Flyder med cyber-strømmen tilbage til real life, bikser mad sammen til familien og putter datteren.

Aftenen

Sofaen in real life er vært for at jeg igen hopper ind i cyberspace på laptoppen som remedie, og tjekker de sjove videoer i mit Youtube hus og tilføjer lige et par DVD’er til min Youtube samling. Hopper igen forbi Amino Caféen og får mig en hyggesnak. Går i gang med at læse bits og bytes bogen Fupfabrikken som jeg digitalt har købt hos cybernet-boghandleren Myll – fungerer perfekt at læse digitalt.

Det sidste der sker i cyberlivet er at floate markøren over “luk computeren”, og trækker stikket ud.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: brian brandt, online liv

14. juni 2009 by Brian Brandt 2 Comments

Foredrag om online markedsføring

Torsdag d. 18. juni 2009 skal jeg sammen med to andre eksperter holde et foredrag om online markedsføring. Det foregår i Kolding på International Business College og er et eftermidagsarrangement fra 15.00 til 17.30.

Online markedsføring som emne

Emnet for arrangementet er online markedsføring, og vi er tre personer der skal holde foredrag. De to andre er Donald Nekman som har over 20 års erfaring i strategisk rådgivning omkring markedsføring og Jan Mortensen som er direktør for SearchAcademy.dk.

Blogging som markedsføring

Mit foredrag vil gå på hvordan du mest største effekt kan bruge en blog i din markedsføring. Ofte starter virksomheder en blog fordi de føler sig forpligtet til at gøre det, men glemmer at holde den opdateret og udnytte potentialet.

Igennem foredraget vil jeg vise mulighederne med blogging og komme ind på et par strategier der kan forøge ens brand-værdi og eksempler på blogs der giver resultater direkte på bundlinien.

Interesseret og er du i nærheden af Kolding d. 18. juni (på torsdag), så klik dig ind på IBC’s hjemmeside og tilmeld dig med det samme.

Læs mere om Foredrag om Online Markedsføring her.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: blogging, foredrag online markedsføring, online markedsføring

23. maj 2009 by Brian Brandt Leave a Comment

Markedsundersøgelse – hvordan man laver den

Markedsundersøgelse – hvordan man laver den

markedsundersøgelseEn markedsundersøgelse laves for at finde ud af hvor stort marked der er for sin idé, produkt eller service.


Ofte ses det, at man har fået en god idé og bruger en masse energi og tid på den. Når så den skal sælges, er der ingen kunder og energien, tiden og pengene er tabt.

Det er derfor vigtigt at man gør sig nogle overvejelser inden man laver sin markedsundersøgelse og for at finde ud af hvordan man skal lave den.

  • Hvor mange kan i alt have brug for produktet?
    Det er vigtigt at afgrænse hvor mange der egentlig har brug for produktet. Hvis du laver trusseindlæg, så kan du hurtigt afskrive halvdelen af befolkningen, samt nok børnene op til en hvis alder.
  • Hvor mange procenter vil købe produktet?
    En svær ting at vurdere, og med mindre produktet er helt uundværligt, skal man nok ikke regne med mere end 5 – 10%.
  • Kan produktet erstatte en løsning der allerede findes?
    Så vil de fleste kunder først skifte det ud, når den gamle løsning skal udskiftes. De første der vil købe er trendsætterne. Ifølge gamle markedsundersøgelses beregninger siger man, at hvis det eksisterende produkt har en levetid på 7 år, vil ca. 14% købe et nyt produkt hvert år.
  • Hvornår vil kunderne købe produktet?
    Trendsætterne vil være de første, og derefter vil de andre følge, men som regel først når trenden er slået fast.

Selvom store firmaer bruger mange penge på brugerundersøgelser, går det stadig en gang imellem galt. Man kan lave nok så mange undersøgelser, som kan bruges til gode retningslinier, men det der tæller allermest er erfaringen. Markedsundersøgelser har mange usikkerheder, så pas på med at stole blindt på dem. Det kan koste dyrt for en ny iværksætter at lave en forkert markedsanalyse, så sørg for at kig godt og grundigt på alle detaljer og få defineret hvad formålet er med den.

Husk på, at det er dumt at bruge sine markedsføringskroner på folk der alligevel ikke ønsker at købe dine produkter – det vil være penge ud af vinduet.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: hvordan markedsundersøgelse, markedsundersøgelse, produkter

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 30
  • 31
  • 32
  • 33
  • 34
  • 35
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in