Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Ebøger af Brian Brandt
  • Kontakt

3. juli 2012 by Brian Brandt 3 Comments

Newsjacking – 5 danske eksempler på newsjacking

Newsjacking – 5 danske eksempler på newsjacking

Newsjacking er lidt et ukendt fænomen, og begynder at vinde mere og mere ind i medierne, efterhånden som nyheder lynhurtigt kan sprede sig igennem sociale medier. Det er blevet et helt andet spil i medierne, end for bare 5 – 10 år siden. Det er nu blevet nemmere for mindre virksomheder at komme i mediernes søgelys – ved at lukrere på de større virksomheders eller de større nyheders slipstrøm. Det er fænomenet “Newsjacking“. Nogle ville måske også betegne det lidt, som “piggybacking” på en historie.

Hvad er “Newsjacking”

NewsjackingLad mig forklare med et eksempel – Barack Obama skulle til Australien for at besøge en række ting. Det reagerede et australsk forsikringsselskab hurtigt på, ved at tilbyde Barack Obama en gratis forsikring imod krokodille angreb. Det var en nyhed der var tilforladelig og sjov – og endte med at gå rundt i medierne verden over. En søgning på nyheden giver omkring 11.000 resultater. Tænk på hvor meget tid, det forsikringsselskab skulle bruge for at have skabt så meget PR.

Ovenstående eksempel hørte jeg om i bogen Newsjacking, hvor du kan læse om flere eksempler – det er en ebog der er læst på et par timer, så vil du vide mere om newsjacking, så anbefaler jeg du sætter dig ned en aften og læser den. Den kan findes i Amazon her.

5 danske eksempler på Newsjacking

Der findes faktisk en række danske eksempler – med vidt forskellige motiver.

1) Kondomtilbud til Nicolai Wammen 

Morten Vadskærs sjove lille newshacking, hvor han gav Nicolaj Wammen et tilbud på kondomer, eftersom han havde været omkring sig, og fået gjort hans elsker gravid. En historie der endte i mange af de store medier som BT, Ekstra Bladet, etc.

2) Hermes giver Kronprinsesse Mary en taske til 220.000 kr

Dette er jo så en af de dyrere måder at newsjacke på – men ikke desto mindre gav Hermes en taske til Mary’s 40 års fødselsdag. Hermes blev i hvert fald vældig kendt i Danmark, og en række modeblogs tog også historien med sig.

3)  Gordon Kennedy efteraber Karen 26 (Visit Denmark skandalen)

Gordon Kennedy var den første til at gøre grin med Karen 26, der ledte efter faren til hendes barn – hvilket viste sig at være fake og skabt af Visit Denmark. Gordon fik en smule personlig branding, og som skuespiller og entertainer er det jo heller ikke så dumt.

4) Jacob Kildebogaard finder 404 fejl på topsites

En newsjacking lidt for webanalyse nørder, men hvis det ikke skulle komme her, hvor så. Jacob undersøgte de 24 nominerede til ehandelsprisen hos FDIH. Der var en lang række fejl, og det medbragte en artikel i Comon, hvor Jacob blev citeret.

Det er da også for ringe, at topsites ikke har elementære ting på plads.

5) Malene sangens modsvar – RE:Malene

Mattias Lysgaard var hurtig med et modsvar til Sys Bjerres “populære” sang om Malene der havde smidt kæresten på gaden og smidt et billede af hans p** på “Yahoo” (en linje jeg dog aldrig har forstået).

Det gav over 1.7 millioner visninger på Youtube, en pladekontrakt og en optræden sammen med Sys Bjerre på hendes turné. Alt fordi han lavede en lille video og smed den på Youtube. Music-jacking skulle det vel hedde.

Newsjacking skal tænkes ind i din hverdag

Har du en forretning, så bør du tænke Newsjacking ind i din hverdag. Hold hele tiden dine ører og øjne åbne, for at finde en indgangsvinkel til en populær historier i medierne, som du kan relatere dit produkt eller din service til.

Tænk de store begivenheder ind i konceptet. Besøger dronningen din by, så skal der måske et skilt op på den lokale isbutik. Sælger du sokker, hvorfor så ikke sende nogle unikke til et populær tv-program og håbe de bliver bragt på national tv. Sælger du kiks, så skal du måske sende en pakke tudekiks til Johanne Schmidt-Nielsen efter hendes sure udbrud.

Der er masser af historier i medierne hver evig eneste dag – sørg for at du laver en newsjacking på det. Det kan være din smutvej ind til de brede medier.

Filed Under: Online Strategi, Sociale Medier Tagged With: newsjacking, pr

10. februar 2012 by Brian Brandt Leave a Comment

Fredagslinks – Uge 6

Denne uges fredagslinks handler lidt om QR koder, brug af medierne til at skabe opmærksomhed og få et link ud af det, Google Analytics og så et meget brugbart SEO trick.

Virker QR koder

SAMDATA har testet brugen af QR koder, og de er mildest talt ikke imponerende. De giver dog deres forslag til hvordan det ikke gik så godt. Interessant læsning.

Få medier til at linke til dig

Frank har skrevet et indlæg, lidt som en opfølgning på et andet indlæg om det at kontakte medierne. Det er en god lille huskepille at læse det indlæg, da du så går i gang med at bruge PR i din linkbuilding.

Opsæt Google Analytics mål på den rigtige måde

Jacob har skrevet et fint indlæg på sin Amino blog om hvorfor, og ikke mindst hvordan du opsætter Google Analytics mål på den korrekte måde.

Det nye SEO trick

Copyblogger skriver ofte nogle ret fantastiske indlæg, som giver en noget at forholde sig til. Denne gang beskriver de, hvad det nye SEO trick er. Det er gammel viden de kommer med – men ikke desto mindre har det altid været det bedste trick af dem alle. Affiliate marketers, læs, lær og gør det.

Filed Under: Fredagslinks, Søgemaskineoptimering, Webanalyse Tagged With: medier, pr, qr koder, seo trick

19. maj 2009 by Brian Brandt 1 Comment

Gode Pressemeddelelser kan være definitionen på succes

For en iværksætter og nyopstartet selvstændig kan det være utrolig vigtigt at få en ordentlig start. Gode pressemeddelelser kan være løsningen på at få en rakatstart, og virkelig give dig en den opmærksomhed som du fortjener.

Hvorfor en pressemeddelelse?

Du er måske startet ud som freelancer, har fået nogle få kunder igennem et netværk du er tilknyttet, og nu står du pludselig uden opgaver igen. Eller du har fået en idé, et nyt koncept som ingen kender til, men som du mener er en MåHa. Måske har du bare en fantastisk historie i forbindelse med din nyopstartede virksomhed.
Alle er gode grunde til hvorfor du skal skrive en pressemeddelelse.

Hvad er en pressemeddelelse?

Det er en artikel som er skrevet i et sprog velegnet til alle slags medier, lokale aviser, landsdækkende aviser, nyhedsmagasiner, blogs rundt på nettet eller andre relevante steder hvor nyhedsartikler kommer på. Pressemeddelelsen bliver skrevet for at fortælle en historie om dit nye produkt eller virksomhed, for at skabe PR og buzz omkring det. Som regel skriver man selv artiklen eller får en professionel til det, hvorefter man så sender det ud til alle nyhedsmedierne man ønsker at komme i. Om man kommer i det medie man gerne vil, er som regel 100% op til journalisten som behandler din pressemeddelelse.

En vigtig ting i pressemeddelelser er også, at kunne differentiere (eller versionere) sig på de forskellige nyhedsmedier, dvs. den artikel du sender til det lokale dagblad skal ikke være den samme du sender til de landsdækkende medier såsom Jyllandsposten og Politiken.

Husk, at mange af dine fremtidige kunder trofast sidder og læser de lokale dagblade, så det er vigtigt at komme i de blade for at skabe dig et godt grundlag hos lokalbefolkningen.

Priser på pressemeddelelser



Med mindre man selv har forudsætninger for at kunne skrive en pressemeddelelse, fx en journalistuddannelse, været ansat på avisen eller andet, så anbefaler jeg at man tager fat i en professionel skribent, som har skrevet artikler før. Man har tendenser til at overse vigtige detaljer som relevante eller urelevante facts, forkerte billeder, historien fanger ikke, artiklen ikke lever op til journalistens krav og kvalitet. Skal journalisten selv lave for meget arbejde, skrotter de hurtigt pressemeddelelsen, især fordi de store nyhedsmedier ofte får adskillige artikler ind om dagen.

Det er klart at man ikke kan få lavet pressemeddelelser til 15.000+ kroner i sin spæde opstart, men det betaler sig tilbage mange gange igen hvis den er skrevet godt og lokker folk til. Det kan derfor være en god idé, at starte ud med at benytte de andre iværksættere som der findes på Amino.dk, der tilbyder billige priser, samtidig med at kvaliteten er i top. Senere hen kan man så skifte til store bureauer der kan klare alt fra branding og PR udadtil.
Bare husk, at prisen ikke skal være den endelige faktor, vigtiger er at du får det udbytte tilbage som du har betalt for din artikel.

Tre anbefalelsesværdige “kommunikationsfirmaer” for iværksættere er


Kjers Kommunikation
Som er en meget aktiv debatør på Amino.dk og som bliver anbefalet gang på gang, når der skal skrives pressemeddelelser for iværksættere. Han har en stor forståelse for hvad det vil sige at være nyopstartet selvstændig, og ved hvordan man bruger kommunikationens midler til at få bragt de essentielle ting ud i pressemeddelelser. Samtidig tilbyder han rigtig fornuftige priser.

MindMe Management
Som også er en aktiv debatør på Amino.dk. Tilbyder også professionelt skrevne pressemeddelelser til iværksætter-venlige priser.
Har fået gode anmeldelser af brugerne på Amino.dk, og han tilbyder også service inden for branding.

Denker Media
Der også aktivt deltager på Amino.dk, men dækker lidt flere facetter end bare pressemeddelelser. Måske kan det være at skyde over målet i første omgang, men igen, i fremtiden får man måske behov for den service de også tilbyder. Priser på deres service kender jeg ikke til.

Hvordan udsender man så en pressemeddelelse

Her er det vigtigt at man gør det på den rigtige måde, det bedste tidspunkt og i den mest korrekte form. Det er klart nemmest at ramme de lokale medier, hvorimod som tidligere nævnt kan være besværligt at ramme de regionale medier.

Der er flere virksomheder der har specialiseret sig i at udsende pressemeddelelser, hvor jeg henviser til to virksomheder der har fået gode anbefalinger fra folk på Amino.dk. De har begge en database over næsten alle de medier der findes i Danmark (og Skandinavien hvis man har brug for det), som man så bare kan vælge ud hvilket medie ens artikel skal sendes til og på hvilket tidspunkt.

Pressport
De tilbyder at sende din pressemeddelelse ud for 450 kroner pr. artikel.
10 udsendte artikler for 3.750 kroner og 25 udsendte artikler for 7.850 kroner.
*priser er eksl. moms

Pressesystemet
De tilbyder at sende din pressemeddelelse for 300 kroner pr. artikel.
Eller fri udsendelse af artikler i en måned for 800 kroner eller i et år for 3000 kroner.
*priser er eksl. moms

Hvilken forskel der er på de to virksomheder kan jeg endnu ikke svare på, men begge bliver flittigt brugt af både Aminoer, men også af andre kommunikations bureauer.

Du kan sagtens selv skrive dine pressemeddelelser og selv sende dem ud til de forskellige medier, men du skal tage en vurdering af dine egne evner, og om du ønsker at de første artikler du får i nyhedsmedierne vil leve op til en god standard hvis du selv skriver dem. Professionelt skrevne pressemeddelelser vil næsten med garanti give et afkast der lever op til omkostningen af arbejdet.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: hvad er pressemeddelelser, pr, pressemeddelelser

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2025 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in