Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

19. juni 2012 by Brian Brandt 14 Comments

Jeg bryder sociale medier eksperters regel nummer 1

Jeg bryder sociale medier eksperters regel nummer 1

Jeg bryder sociale medier eksperters regel nummer 1 – du må ikke automatisere din fremtræden. Nu skal jeg fortælle dig hvad jeg mener og hvorfor jeg gør det.

Der er efterhånden nogle stykker der har gjort mig opmærksom på, at alle mine tweets fra Twitter også kommer på Facebook. Nogle ærger sig endda.

@brianbrandt ærgeligt.

— Hans Tosti (@hanstosti) June 19, 2012

(Så du lige den sprøde detaljer med et tweet integreret – det er indbygget i den nye version af WordPress (3.4). Bemærk at du kan faktisk reply direkte her på siden :-))

Twitter integration med Facebook

Det er faktisk en tjeneste Facebook stiller til rådighed – jeg kan koble min Twitter profil sammen med min Facebook profil. Så når der skrives noget på Twitter, kommer det automatisk på Facebook.

Det ser sådan her ud, når en Facebook status opdatering er fra Twitter:

Tweets på Facebook

Du kan se den lille blå Twitter fugl nede i venstre hjørne.

Jeg Twitter en del, meget mere end jeg Facebooker. Og jeg kommer også med en del gode råd, links og andet på Twitter – noget der førhen ikke kom på Facebook og kom alle mine venner der til gode.

9% Twitter followers er ven på Facebook

Jeg har i skrivende stund 450 Facebook venner – og jeg har lige været listen igennem af venner. 39 ud af alle mine venner følger mig også på Twitter. Det er altså gengangere i 9% tilfælde. Det var lidt færre da jeg startede med at integrere mine tweets på Facebook (årsagen til det ligger nok lidt i at jeg er blevet mere aktiv på Facebook).

De 9% synes jo nok det er lidt irriterende at få den samme tekst flere gange – jeg ved jeg selv ville være en smule irriteret, og i sidste ende ville jeg måske endda lave en “ignorer” – men det kommer meget an på personen. Jeg har personligt selv kun gjort det ved en (der kom simpelthen bare alt for meget politik i hans statusopdateringer).

Målgruppen er anderledes på Facebook end på Twitter

Det jeg fandt ud af, inden jeg lavede integrationen, var at jeg havde en helt anden målgruppe på Facebook end på Twitter. Det bestod selvfølgelig primært af venner og familie – men også folk jeg havde undervist på IBC og andre steder. Folk der ikke var på Twitter. I princippet var jeg imod integrationen – men tænkte det skulle testes.

Det viste sig hurtigt, at der i mange tilfælde faktisk var meget mere aktivitet på mine Facebook opdateringer, end på Twitter. Jeg havde faktisk en række venner der fandt det interessant og begyndte at involvere sig i mine debatter.

De mange Facebook venner opfattede det jo ikke som dobbelt indhold – men at jeg pludselig var blevet meget aktiv på Facebook – og det kunne de faktisk godt lide.

Jeg har med mine Facebook opdateringer ramt en ny målgruppe, hvor der både har vist sig at være masser af engagement – men faktisk også nye opgaver til ClickStarter.

Flere af mine Facebook venner er også begyndt at interessere sig mere for online markedsføring, et par stykker er faktisk begyndt at blogge – og vi er begyndt at kunne have samtaler om emnet når vi mødes ude i den virkelige verden. Noget der tidligere var helt umuligt. (Et punkt jeg tidligere har forsøgt at bearbejde med et indlæg om online marketing for begyndere).

Engagement og unikt indhold på begge sociale medier

Kære Twitter eller Facebook ven, hvis du læser dette og er en af de 39 Twitter followers – så vil jeg ikke holde dig til last, hvis du fjerner mig som Facebook ven, eller stopper med at følge mig på Twitter. Jeg er klar over, at det vil forekomme, når jeg laver denne automatisering.

Du skal dog bare vide, at jeg også ligger unikt indhold på Facebook – og at jeg stadig er engageret på begge platforme. Spørger du eller kommenterer på Facebook, svarer jeg på Facebook. Spørger eller kommenterer du på Twitter, svarer jeg på Twitter.

Det er hovedårsagen til, at jeg retfærdiggører min automatisering.

Hvad mener du – har jeg helt misforstået begge medier ?

Filed Under: Online Strategi, Sociale Medier Tagged With: automatisering, facebook, Twitter

5. juni 2012 by Brian Brandt Leave a Comment

Foredrag om søgemaskineoptimering i WordPress

En af de ting folk forespørger mest, når jeg udbyder mine WordPress kurser, er et kursus om søgemaskineoptimering. Det er kun et lille punkt i mine kurser, men sjovt nok der, hvor folk de lytter mest efter.

Den efterspørgsel har jeg nu tænkt mig at efterkomme – og holder et foredrag på 3 timer, hvor det udelukkende vil være hvordan du søgeoptimerer din WordPress blog. Der findes nemlig rigtig mange værktøjer du kan bruge, og en masse “best practices”, både hvad angår temaer, men også generel brug af WordPress.

Det er 3 timer i selskab med mig, hvor du har mulighed for at stille alle de spørgsmål du går og funderer over i forhold til søgemaskineoptimering af WordPress.

Foredraget bliver den 25. juni fra kl. 19 til 22.

Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig her.

Filed Under: Nyheder, Søgemaskineoptimering, WordPress Tagged With: foredrag

2. juni 2012 by Brian Brandt 3 Comments

Sig hej til Google Analytics Eksperimenter

Sig hej til Google Analytics Eksperimenter

Google har valgt at lukke deres værktøj til splittest og multivariant test – Google Website Optimizer, til fordel for Google Analytics Eksperimenter. Det sker d. 1. august 2012. Heldigvis er det kun for at gøre tjeneste endnu bedre – da de har valgt at integrere den 100% ind i Google Analytics. Et meget fornuftigt træk, da det nu er meget nemmere at koble test-data sammen med besøgs-data.

Google Analytics – Eksperimenter

Google har valgt at kalde det “Eksperimenter” på dansk. På engelsk “Experiments”. Du finder dens administration inde i Google Analytics kontrolpanelet under “Indhold -> Eksperimenter”.

Eksperimenter i Google Analytics
Eksperimenter i Google Analytics

Hvis du kender Google Website Optimizer, så kan du også se, at interfacet har fået lidt et løft i det grafiske – men jeg synes også brugervenligheden er steget en del. Google Website Optimizer har været en smule teknisk og nørdet (ikke fordi det var særlig besværligt – men det var ikke helt så brugervenligt).

Eksperimenter kobles sammen med Mål

En af de features der virker smart, er den direkte kobling mellem dine eksisterende (eller nyoprettede) mål i Google Analytics.

Mål kobles med Eksperimenter
Mål kobles med Eksperimenter

Det giver dig et nyt sæt data, som du kan optimere og analysere dine tests ud fra. Du kan for eksempel gå ind og kigge på hvilken kilde der har sendt den bedste trafik i forhold dine eksperimenter. Det kunne jo være at folk fra Amino udfører flere mål med Eksperiment A, mens besøgende fra Google udfører flere mål med Eksperiment B.

Tilføjelse af eksperimentkoden

Du skal desværre stadig indsætte en stump javascript kode i dine filer for at det kan lade sig gøre at lave eksperimenter. Jeg synes ellers det kunne have været cool, hvis det havde kunnet undgåes. De smarte Google udviklere burde da kunne komme op med et system, hvor det ville være nok bare at have Google Analytics UA koden implementeret. Det kan være det kommer en dag.

Du kommer dog i første omgang ikke ud over, at du lige skal tilføje en stump script kode i <head> tag’et. Det er dog bare en copy / paste – så det overkommer du selvfølgelig nok. Jeg tænker bare på de mange CMS, hvor det rent faktisk ikke er muligt – eller at du skal til at have fat i din udvikler – og så er det allerede en begrænsning for mange.

Google Eksperimenter er en kærkommen udvikling, og jeg glæder mig til at sætte de første par splittest op, og analysere på de tal.

Kommer du til at bruge Google Analytics Eksperimenter ?

Filed Under: E-handel, Konverteringsoptimering, Webanalyse Tagged With: eksperimenter, google analytics, google analytics eksperimenter, google eksperimenter, google website optimizer

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 18
  • 19
  • 20
  • 21
  • 22
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in