Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Ebøger af Brian Brandt
  • Kontakt

14. september 2016 by Brian Brandt Leave a Comment

Spar 10% på dit Adwords budget med dette trick

Spar 10% på dit Adwords budget med dette trick

Jeg vil i denne artikel lære dig et lille trick, som jeg ofte har brugt til at spare mine nye Adwords kunder for en 5 – 15% på klik-budgettet.

Optimer dine CPC priser i Adwords

Ovenstående billede er fra en af mine annoncegrupper i Adwords. God CTR :-).

Gns. position. Altid nummer 1.

Spildte penge at være nummer 1

Det er kun din forfængelighed der vinder noget på, at du ligger nummer 1 i Adwords resultater.

Det er ikke fornuften der vinder i hvert fald.

Hvis du har lyttet til nogle af de tidligere artikler, så ved du også at der er kommet et nyt Adwords annonceformat, som kan give dig en endnu bedre CTR.

Kombiner det, med at sænke din gennemsnitlige position, og så bibeholder du en god CTR og sænker din CPC.

Puha en masse forkortelser.

CTR = click through rate (hvor mange der klikker på din annonce i forhold til visning)

CPC = cost per click (hvad 1 besøgende koster i gennemsnit)

Læs lige det første igen nu.

I billedet over her, kan du se, at jeg betaler 1,92 kr per klik (CPC).

Den kan jeg sikkert sagtens sætte ned med 10%. Måske 20%.

Det vil betyde, at jeg i stedet for betaler måske 1,5 kr per klik.

Hen over en måneds tid, så får jeg måske 500 besøgende. Det er altså (500 klik x 0,4 kr) = 200 kroner sparet.

Det er altså kun 1 søgeord du har sparet det for. Tænk nu, hvis det var en 100 – 200 søgeord der kunne spares på.

Din CTR falder måske med et par procent. Men det er ret sikkert noget du mærker på bundlinjen. Og det giver en bedre ROI.

Automatisering vinder ALTID

Nu er du nok overbevist om, at det vil være rart at spare de penge.

Lad mig nu vise dig et super trick i Adwords, som kan automatisere den proces for dig.

Med fare for at miste nye kunder når jeg fortæller dette, så er her et billede af hvor du skal gå hen i Adwords:

  • Gå ind på fanebladet “Søgeord”.
  • Marker alle “søgeord”
  • Find dropdown boksen der hedder “Automatisering” (sidder til højre for den røde knap)
  • Vælg “Skift maks. CPC når…”
  • Lav nu indstillingerne som det følgende billede:

 

Automatisering i Adwords

Klik til sidst på “Gem”.

Det du nu har gjort, er at sætte Google Adwords til automatisk at nedsætte dine CPC priser, hvis du ligger højere end gennemsnitlig placering 2.

Er den for høj, så sænker den prisen med 10%.

Det gør den hver dag, med data fra forrige dag.

Altså fuld automatiseret besparelse på hele din konto.

Pretty awesome, right?

 

Filed Under: Google Adwords Tagged With: automatisering

19. juni 2012 by Brian Brandt 14 Comments

Jeg bryder sociale medier eksperters regel nummer 1

Jeg bryder sociale medier eksperters regel nummer 1

Jeg bryder sociale medier eksperters regel nummer 1 – du må ikke automatisere din fremtræden. Nu skal jeg fortælle dig hvad jeg mener og hvorfor jeg gør det.

Der er efterhånden nogle stykker der har gjort mig opmærksom på, at alle mine tweets fra Twitter også kommer på Facebook. Nogle ærger sig endda.

@brianbrandt ærgeligt.

— Hans Tosti (@hanstosti) June 19, 2012

(Så du lige den sprøde detaljer med et tweet integreret – det er indbygget i den nye version af WordPress (3.4). Bemærk at du kan faktisk reply direkte her på siden :-))

Twitter integration med Facebook

Det er faktisk en tjeneste Facebook stiller til rådighed – jeg kan koble min Twitter profil sammen med min Facebook profil. Så når der skrives noget på Twitter, kommer det automatisk på Facebook.

Det ser sådan her ud, når en Facebook status opdatering er fra Twitter:

Tweets på Facebook

Du kan se den lille blå Twitter fugl nede i venstre hjørne.

Jeg Twitter en del, meget mere end jeg Facebooker. Og jeg kommer også med en del gode råd, links og andet på Twitter – noget der førhen ikke kom på Facebook og kom alle mine venner der til gode.

9% Twitter followers er ven på Facebook

Jeg har i skrivende stund 450 Facebook venner – og jeg har lige været listen igennem af venner. 39 ud af alle mine venner følger mig også på Twitter. Det er altså gengangere i 9% tilfælde. Det var lidt færre da jeg startede med at integrere mine tweets på Facebook (årsagen til det ligger nok lidt i at jeg er blevet mere aktiv på Facebook).

De 9% synes jo nok det er lidt irriterende at få den samme tekst flere gange – jeg ved jeg selv ville være en smule irriteret, og i sidste ende ville jeg måske endda lave en “ignorer” – men det kommer meget an på personen. Jeg har personligt selv kun gjort det ved en (der kom simpelthen bare alt for meget politik i hans statusopdateringer).

Målgruppen er anderledes på Facebook end på Twitter

Det jeg fandt ud af, inden jeg lavede integrationen, var at jeg havde en helt anden målgruppe på Facebook end på Twitter. Det bestod selvfølgelig primært af venner og familie – men også folk jeg havde undervist på IBC og andre steder. Folk der ikke var på Twitter. I princippet var jeg imod integrationen – men tænkte det skulle testes.

Det viste sig hurtigt, at der i mange tilfælde faktisk var meget mere aktivitet på mine Facebook opdateringer, end på Twitter. Jeg havde faktisk en række venner der fandt det interessant og begyndte at involvere sig i mine debatter.

De mange Facebook venner opfattede det jo ikke som dobbelt indhold – men at jeg pludselig var blevet meget aktiv på Facebook – og det kunne de faktisk godt lide.

Jeg har med mine Facebook opdateringer ramt en ny målgruppe, hvor der både har vist sig at være masser af engagement – men faktisk også nye opgaver til ClickStarter.

Flere af mine Facebook venner er også begyndt at interessere sig mere for online markedsføring, et par stykker er faktisk begyndt at blogge – og vi er begyndt at kunne have samtaler om emnet når vi mødes ude i den virkelige verden. Noget der tidligere var helt umuligt. (Et punkt jeg tidligere har forsøgt at bearbejde med et indlæg om online marketing for begyndere).

Engagement og unikt indhold på begge sociale medier

Kære Twitter eller Facebook ven, hvis du læser dette og er en af de 39 Twitter followers – så vil jeg ikke holde dig til last, hvis du fjerner mig som Facebook ven, eller stopper med at følge mig på Twitter. Jeg er klar over, at det vil forekomme, når jeg laver denne automatisering.

Du skal dog bare vide, at jeg også ligger unikt indhold på Facebook – og at jeg stadig er engageret på begge platforme. Spørger du eller kommenterer på Facebook, svarer jeg på Facebook. Spørger eller kommenterer du på Twitter, svarer jeg på Twitter.

Det er hovedårsagen til, at jeg retfærdiggører min automatisering.

Hvad mener du – har jeg helt misforstået begge medier ?

Filed Under: Online Strategi, Sociale Medier Tagged With: automatisering, facebook, Twitter

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2025 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in