Skrevet i 2016, opdateret i oktober 2026. Mine egne erfaringer står, som de var. Regler, værktøjer og tal er tjekket igen.
Jeg vil i denne artikel lære dig et lille trick, som jeg ofte har brugt til at spare mine nye Adwords kunder for 5 til 15% på klik-budgettet.
Dengang hed det Google Adwords. I 2018 skiftede det navn til Google Ads, og selve tricket skal i dag laves på en anden måde end i 2016. Det viser jeg dig længere nede.

Ovenstående billede er fra en af mine annoncegrupper i Adwords. God CTR :-).
Gns. position. Altid nummer 1.
Spildte penge at være nummer 1
Det er kun din forfængelighed der vinder noget på, at du ligger nummer 1 blandt annoncerne i Google.
Det er ikke fornuften der vinder i hvert fald.
Sænker du dit bud lidt, så du ikke altid står allerøverst, så bibeholder du en god CTR og sænker din CPC.
Puha en masse forkortelser.
CTR = click through rate (hvor mange der klikker på din annonce i forhold til visning)
CPC = cost per click (hvad 1 besøgende koster i gennemsnit)
Læs lige det første igen nu.
I billedet over her, kan du se, at jeg betalte 1,92 kr per klik (CPC).
Den kunne jeg sikkert sagtens have sat ned med 10%. Måske 20%.
Det ville betyde, at jeg i stedet for betalte måske 1,5 kr per klik.
Hen over en måneds tid, fik jeg måske 500 besøgende. Det er altså (500 klik x 0,4 kr) = 200 kroner sparet.
Det er altså kun 1 søgeord du har sparet det for. Tænk nu, hvis det var en 100 til 200 søgeord der kunne spares på.
Din CTR falder måske med et par procent. Men det er ret sikkert noget du mærker på bundlinjen. Og det giver en bedre ROI.
Det er jo heller ikke klikkene, du lever af. Flere besøgende er aldrig målet i sig selv.
Automatisering vinder ALTID
Nu er du nok overbevist om, at det vil være rart at spare de penge.
Lad mig nu vise dig, hvordan du kan automatisere den proces.
I 2016 gjorde jeg det med en automatisk regel i Adwords. Jeg markerede alle søgeord, valgte “Skift maks. CPC når…” under Automatisering og satte reglen til at sænke prisen med 10%, hvis søgeordet lå højere end gennemsnitlig placering 2. Det gjorde den hver dag, med data fra forrige dag.
Den regel kan du ikke lave mere. Google fjernede målingen gennemsnitlig position i 2019, og regler bygget på den blev slået fra. I stedet måler Google Ads nu, hvor stor en del af dine visninger der lander øverst og allerøverst på søgesiden.
Med fare for at miste nye kunder når jeg fortæller dette, så er her de to måder, jeg ville gøre det på i dag.
Lad Google holde dig væk fra førstepladsen
Den nemmeste vej er budstrategien Måleksponeringsandel. Den virker kun på Søgenetværket.
- Vælg placeringen “Øverst” i stedet for “Allerøverst”. Øverst er blandt annoncerne over de organiske resultater. Allerøverst er den allerførste annonce.
- Sæt en procentsats under 100, så du ikke betaler for at vinde hver eneste auktion.
- Sæt en “Maks. CPC-budgrænse”, så Google ikke byder mere, end du vil betale. Sæt den bare ikke for lavt, for så når du ikke dit mål.
Så sætter Google Ads selv buddene for dig.
Byder du selv? Så brug en regel
Styrer du selv dine bud med Manuel CPC, kan du stadig lave automatiske regler:
- Find Regler under Værktøjer i din Google Ads konto.
- Opret en ny regel for søgeord med regeltypen “Skift søgeordsbud”.
- Vælg “Sænk bud”, fx med 10%.
- Tilføj betingelser, så reglen kun rammer de søgeord, du vil have ned i pris.
- Lad den køre dagligt eller ugentligt.
Kør reglen én gang først og se, hvad der sker, før du sætter den til at køre fast. Google skriver selv i sine tips til automatiske regler, at regler til søgeordsbud kan være svære at sætte op, og peger på automatisk budgivning i stedet. Er du i tvivl, så tag Måleksponeringsandel.
Altså fuld automatiseret besparelse på hele din konto.
Pretty awesome, right?