Jeg bryder sociale medier eksperters regel nummer 1 – du må ikke automatisere din fremtræden. Nu skal jeg fortælle dig hvad jeg mener og hvorfor jeg gør det.
Der er efterhånden nogle stykker der har gjort mig opmærksom på, at alle mine tweets fra Twitter også kommer på Facebook. Nogle ærger sig endda.
@brianbrandt ærgeligt.
— Hans Tosti (@hanstosti) June 19, 2012
(Så du lige den sprøde detaljer med et tweet integreret – det er indbygget i den nye version af WordPress (3.4). Bemærk at du kan faktisk reply direkte her på siden :-))
Twitter integration med Facebook
Det er faktisk en tjeneste Facebook stiller til rådighed – jeg kan koble min Twitter profil sammen med min Facebook profil. Så når der skrives noget på Twitter, kommer det automatisk på Facebook.
Det ser sådan her ud, når en Facebook status opdatering er fra Twitter:
Du kan se den lille blå Twitter fugl nede i venstre hjørne.
Jeg Twitter en del, meget mere end jeg Facebooker. Og jeg kommer også med en del gode råd, links og andet på Twitter – noget der førhen ikke kom på Facebook og kom alle mine venner der til gode.
9% Twitter followers er ven på Facebook
Jeg har i skrivende stund 450 Facebook venner – og jeg har lige været listen igennem af venner. 39 ud af alle mine venner følger mig også på Twitter. Det er altså gengangere i 9% tilfælde. Det var lidt færre da jeg startede med at integrere mine tweets på Facebook (årsagen til det ligger nok lidt i at jeg er blevet mere aktiv på Facebook).
De 9% synes jo nok det er lidt irriterende at få den samme tekst flere gange – jeg ved jeg selv ville være en smule irriteret, og i sidste ende ville jeg måske endda lave en “ignorer” – men det kommer meget an på personen. Jeg har personligt selv kun gjort det ved en (der kom simpelthen bare alt for meget politik i hans statusopdateringer).
Målgruppen er anderledes på Facebook end på Twitter
Det jeg fandt ud af, inden jeg lavede integrationen, var at jeg havde en helt anden målgruppe på Facebook end på Twitter. Det bestod selvfølgelig primært af venner og familie – men også folk jeg havde undervist på IBC og andre steder. Folk der ikke var på Twitter. I princippet var jeg imod integrationen – men tænkte det skulle testes.
Det viste sig hurtigt, at der i mange tilfælde faktisk var meget mere aktivitet på mine Facebook opdateringer, end på Twitter. Jeg havde faktisk en række venner der fandt det interessant og begyndte at involvere sig i mine debatter.
De mange Facebook venner opfattede det jo ikke som dobbelt indhold – men at jeg pludselig var blevet meget aktiv på Facebook – og det kunne de faktisk godt lide.
Jeg har med mine Facebook opdateringer ramt en ny målgruppe, hvor der både har vist sig at være masser af engagement – men faktisk også nye opgaver til ClickStarter.
Flere af mine Facebook venner er også begyndt at interessere sig mere for online markedsføring, et par stykker er faktisk begyndt at blogge – og vi er begyndt at kunne have samtaler om emnet når vi mødes ude i den virkelige verden. Noget der tidligere var helt umuligt. (Et punkt jeg tidligere har forsøgt at bearbejde med et indlæg om online marketing for begyndere).
Engagement og unikt indhold på begge sociale medier
Kære Twitter eller Facebook ven, hvis du læser dette og er en af de 39 Twitter followers – så vil jeg ikke holde dig til last, hvis du fjerner mig som Facebook ven, eller stopper med at følge mig på Twitter. Jeg er klar over, at det vil forekomme, når jeg laver denne automatisering.
Du skal dog bare vide, at jeg også ligger unikt indhold på Facebook – og at jeg stadig er engageret på begge platforme. Spørger du eller kommenterer på Facebook, svarer jeg på Facebook. Spørger eller kommenterer du på Twitter, svarer jeg på Twitter.
Det er hovedårsagen til, at jeg retfærdiggører min automatisering.
Hvad mener du – har jeg helt misforstået begge medier ?
Det særegne her er måske nok at du ender ud med stærkt faglige updates på FB, som ikke rigtigt er alment.
Der er nogle der har stort overlap i sociale relationer og arbejdsrelationer, men de som ikke har bør ikke blande tingene sammen uden at tænke kraftigt over det.
En del af denne debat udspringer der hvor mange tror at FB og twitter kan det samme, og det kan de efter min klare overbevisning ikke.
Twitter til interest graph. Facebook til social graph… Dermed supplerer de hinanden.
At du kan få din social graph trukket ind som individder i din interest graph er godt gået. Gode venskaber kan bygges på fælles interesser.
Rock on
Ret skal være ret, jeg er faktisk begyndt at tænke væsentlig mere over hvad jeg skriver på Twitter, da jeg nu ved at det også kommer på Facebook.
I princippet er det jeg arbejder med jo både mit arbejde, men i ligeså høj grad min fritidsinteresse (så heldig er vi jo 🙂 – så et eller andet sted passer det jo ind i min social graph at snakke om mit arbejde – da det også er min interesse. Follow ? 🙂
yes yes..
Vi er på linje. Jeg står i samme situation med 60-70% facebookvenner, der har fælles interesse som mig… og så de 30-40% der brækker sig over at jeg taler for meget om sociale medier.
For dem, er de opdaternger jo som hende kvinden der lige er nyudsprunget coach, og taler om det hele tiden, og lidt for meget.
Jeg vil gerne give lidt til alle. Så et billede fra Roskildefestival finder derfor også vej til folk, som rent faktisk er mine kunder, og ikke mine venner.
Jeg overlever. Sammensmeltningen kendetegner fremtiden, og i blandt får jeg fornuftig feedback på, at man ender med at vide at facebookeksperten så åbenbart hører rapmusik, ser melodi grand prix og går til jazz koncerter…. Det giver et mere helstøbt billede af mennesket, som i sidste ende kan styrke mit bånd til kunderne. – de kender mig jo 🙂
… og så er vi rigtig godt og grundigt nede i relationship marketing
Vi er nemlig nede i relationship marketing – og det er klart den bedste og mest effektive måde at føre markedsføring på. Den er bare enorm ressourcekrævende for den enkelte person.
Så ressourcekrævende, at det næsten aldrig ville kunne betale sig at en medarbejder i en virksomhed skulle betales for det.
Prøv du at tælle alle de timer sammen som du sidder på Facebook, Twitter, Google+, Pinterest etc og multiplicer det med din timeløn. Puh et regnestykke der sjældent betaler sig hjem.
Til gengæld gør vi (iværksættere og nørder) det jo fordi vi synes det er skide sjovt at være på alle medierne og eksperimentere. Og det er her hvor iværksætterne og de traditionelle virksomheder adskiller sig mest – i mine øjne.
Jeg har lagt mærke til at du begynder at krydsposte.
Jeg er egentlig lidt modstander af det, men på den anden side kan jeg mærke, at aldrig bliver rigtig gode venner med Twitter. Så på den måde er de jo fint jeg får dine tweets på Facebook.
Jeg tror, som du også er inde på, at Facebook er meget bedre til dialog og er mere socialt kan man sige. Twitter for mig er for meget envejskommunikation og selvhævdende. Positivt ment, men stadig meget envejs.
Jeg ved godt, at Twitter er tovejs også, men jeg har endnu ikke fundet en smart og nem måde at finde rundt i ‘replys’ og ‘replys’ til ‘replys’ osv. Kort sagt, så gør Facebook det meget bedre mht. dialog og feedback. Twitter ser jeg mere som en slags feed.
Det er en af årsagerne til at det virker for mig – at rigtig mange af dem jeg snakker med på Facebook ikke kan finde rundt i Twitter. De forstår det simpelthen ikke.
Twitter er bøvlet.
Jeg er den eneste ud af 35 ansatte, der nærmest ved hvad Twitter er og kan. Og mange af mine kolleger er bibliotekarer, dvs. meget digitale i deres arbejdsliv.
Du har vist overset hvad det egentlig var, jeg mente: Min pointe er, at det efter min mening er ret usmart at hive dine Twitter-followers ind på din personlige Facebook-profil, når du lader dine Facebook-opdateringer “bløde” ud på Twitter.
Som det var tilfældet i morges, kunne du ikke holde dig indenfor de 140 tegn i din statusopdatering, og dermed røg der et Facebook-link med i dit tweet.
Nu husker jeg ikke lige meningen med dit opslag, men hvorfor ikke lige ulejlige sig med at smide budskabet ud til dine venner på Facebook, i det sprog og den tone, der egner sig bedst til mediet, og pakker det anderledes ind på Twitter?
Tja – lige præcis den situation er vist ret unik og ikke noget der er sket tidligere. Det var faktisk den anden vej rundt – jeg havde først skrevet det på Facebook – men tænkte, at der var nok flere på Twitter der ville have en holdning til det. Og så skrev jeg den der, og tænkte jeg ville hive debatten over på Facebook, da den jo netop relaterer sig dertil.
Ikke en videre gennemtænkt situation, det kan du godt have ret i.
Normalt har jeg ikke et problem med at stille et spørgsmål på de 140 tegn.
Der er dog flere der har nævnt mine automatiske crosspostings – og tænkte at nu måtte jeg lige redegøre for det i dette indlæg.
… og nu kan jeg se, at du også vælger at moderere dine blogkommentarer, inden de bliver synlige for omverden… But why?
Jeg har da ikke ændret noget – at jeg var lidt langsom til at få godkendt en kommentar, skyldes i højere grad, at WordPress ver 3.4 åbenbart vælger ikke at sende mails om nye kommentarer..
Jeg misforstod hvis det du skrev – beklager. Jeg modererer den første kommentar – derefter kan du kommentere alt det du vil. Det er der flere årsager til – den største årsag er misbrug af kommentarfeltet til selvpromovering uden at de tilføjer noget til debatten.
Det giver god mening. 🙂 Tak for saglig debat.
Spændende input omkring for megen automatisering. Som du også selv er inde på, så er det nok ikke det store problem når det kommer til stykket. Men alligevel spændende..