Det er altid godt at slå op i betydningsordbogen. humor = sans for det komiske.
humør = den stemning man er i. komisk = sjov. komiker = skuespiller eller entertainer der underholder med små sjove sketcher eller sange.
Når det så er undersøgt, kan vi sige, at opfattelsen af humor i samfundet er en sjov komiker der blot skal synge en sang eller lave en sketch. Men er den opfattelse ikke en smule gammeldags. Før i tiden var det falden på halen humor, som Gøg og Gokke, Three Stooges og andre fra sort/hvid tiden gjorde så udemærket. Dvs. når folk kom galt afsted, så var det sjovt. Hvorfor var det sådan den gang? Var det fordi man selv gik og frygtede at komme til skade på den måde og derfor var det sjovt at se andre komme galt afsted.
Senere hen blev det en mere stille og rolig humor, hvor man bare skulle give bemærkninger omkring samfundet. Især politikere fik en omgang igennem revyer og teaterstykker. Det var små sjove billeder med en lille tekst til, som kunne sætte latteren i folk. Små uskyldige vitser.
Revyerne var dem der tonegav humoren. Det var Dirch Passers højrøstede attitude og sjove ansigter som tog over og han satte en standard for sketches i revyerne.
Herefter var det den tørre humor, som Finn Nørbygaard præsterede sammen med Jacob Haugaard og hans eget show.
Derefter dukkede der pludselig noget op, som hedder en stand up komiker, hvor det var folk som Casper Christensen, Sebastian Dorset, Jan Gintberg der startede denne trend op. Hvor Tæskeholdet pludselig gav nogle få stand up’ere hæder og når de tog ud for at optræde, hvilket de faktisk havde gjort i mange år inden Tæskeholdet, men var ikke særlig kendte. Pludselig bliver de kendte og hvad de så derefter laver, kan ikke undgåes at være godt, da de rider på en bølge af succes. Dette var startskuddet til Stand-up æraen, som stadig kører i dag.
Dog har der sideløbende kørt en humor, som har udløb af små tv eller radioprogrammer, der skaber en trend af humor. Det startede tilbage med Gramsespektrum, som lavede småprogrammer på DR2, og deres sjove sange og sketches, gav folk noget at snakke om. Senere kom Casper og Mandrilaftalen, Banjo’s likørstue, Drengene fra Angora, WulffMorgenthaler med flodhesten Dolph. Disse skaber en kortvarig trend, som kan ses på, at ingen render rundt og snakker som Drengene fra Angora længere, men mere om Dolph eller hvad der ellers dukker op af sjove små-programmer. Det er medierne der giver denne interesse, da de ofte bliver voldsspillet i radioen eller på TV. Denne humor er ikke holdbar i længden, men giver folk noget af snakke om i et par uger eller måneder og så mættes de af den samme køre.
Stand up komikere i dag bruger utrolig meget humor, der går op i “pik og patter” konceptet, hvor alt der kan henføres på noget seksuelt er sjovt, da det er grænseoverskridende for en person at sige og derfor bliver det sjovt at høre på.
Nogle få stand up komikere går dog andre retninger, såsom Geo, der styrter rundt på scenen og skaber sig helt vildt åndsvagt, næsten ligesom falde-på-halen komik fra Gøg og Gokke, dog bare med meget mere energi. En person som Omar Marzouk kører på etnisk humor, da han selv er af anden etnisk herkomst. Jan Gintberg er utrolig politisk orienteret.