Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

16. juli 2007 by Brian Brandt 1 Comment

Hvad er et CVR nummer

Mange forveksler et CVR nummer med enten et momsnummer eller SE nummer. Begge dele er nu heller ikke helt forkert. For momsnummeret er egentlig betegnelsen for et CVR nummer fra tidligere dage, og så har udtrykket bare hængt ved i diverse kredse.


SE nummeret er ikke helt det samme som CVR nummeret, da det står for “Stamregister over erhvervsdrivende”, og er det nummer man får tildelt af SKAT når man har pligt til at indgive A skat, AM bidrag etc. Altså det nummer som Skattefar bruger når han skal registerere dine betalinger, opkræve bidrag fra dig.

CVR nummeret er derimod din virksomheds registreringsnummer, CVR står for “Centrale Virksomhedsregister”, dvs det nummer du er registreret med i registret. Den populære sammenligning er at det er din virksomheds CPR nummer. (Hvilket også passer godt ind med, at mange betragter deres virksomhed som deres lille barn, især når man selv har startet den 😉 ).
Selve registret kan du finde på www.cvr.dk, som nogle gange kan være sjovt at udforske, især når man har nummeret på de store virksomheder.
Det er også dit CVR nummer du bruger når du skal have oprettet den obligatoriske NemKonto i banken, der nu er lovpligtig, sikkert for at gøre det nemmere for SKAT at opkræve penge, og ikke mindst i vores favør, indsætte penge.

CVR nummeret får du ved at indsende et registreringsskema til Erhverv og Selskabsstyrelsen, (se evt. tidligere indlæg “hvordan bliver jeg momsregistreret“).


Filed Under: Iværksætter Generelt

16. juli 2007 by Brian Brandt 16 Comments

Hvordan bliver jeg momsregistreret

For mange nye iværksættere er den største forhindring at blive momsregistreret. Folk tror at det er det mest indviklede i verden, hvor det faktisk er noget af det nemmeste.

Det simple ligger i, at man enten går på Webreg: http://www.webreg-portal.dk/home.asp?ContentID=160 (som er en del af Virk.dk, som igen er en del af Erhverv og Selskabsstyrelsen, forvirret, forståeligt, for det kan være en jungle at forstå), hvor der ligger et registreringsskema, den udfylder du, der ligger endda vist en vejledning med og så sender du den til Erhverv og Selskabsstyrelsen.


Eller du tager ned på kommunen, fortæller at du vil momsregistreres og så giver de dig selvsamme registreringsskema, men dernede har du mulighed for at spørge løs til deres store irritation. De kan også tage imod skemaet for dig. Og vupti, nu er du momsregistreret fra den dato du har skrevet på dit skema.

Nu bliver det så lidt mere kompliceret, for nu er du jo pludselig en virksomhed, enten selvstændigt enmandsfirma, I/S, aps eller A/S. Når du har oprettet din virksomhed, har du jo nu fået pligt til at indsende dine regnskaber, momsregnskab og årsregnskab. Du skal sørge for at have kvitteringer på alt, kontrakter på det meste og holde dig væk fra det sorte arbejde. At være momsregistreret giver dig en masse muligheder med fradrag og respekt i business 2 business, eller i hvert fald overfor kunden, men det vigtigste er jo nok dit CVR nummer (også i nogle sammenhænge kaldt SE nummeret).
Dette nummer kendetegner din virksomhed, og alle andre mennesker kan gå på www.cvr.dk og finde informationer omkring din virksomhed, dit navn, hvornår du er startet, hvad din branche er og således. (som regel også her at de firmaer der sender dig salgsmateriale finder din adresse fra).

Så i sidste ende, det svære er ikke at blive momsregistreret, det svære er at tage beslutningen om at springe ud i det, gøre sig selvstændig og føre en virksomhed ud i livet.

Filed Under: Iværksætter Generelt

13. juli 2007 by Brian Brandt 1 Comment

Syvsoverdagen varsler om sommeren

Den 27. juni var det Syvsoverdag – en dag som der knytter sig flere gamle vejrvarsler til. Fra gammel tid har man i store dele af Europa med denne dag som skilledag, forudsagt vejret de kommende uger.

Vejrvarsler findes der flere af, men Syvsoverdagen fortæller os om hvordan sommerens vejr vil blive, eller i hvert fald syv uger frem.

Og indtil videre må man jo sige, at det har holdt godt nok, vejret har været gråt og trist, regnfyldt og blæsende, ikke normalt det man forbinder med juli måned.

Vejret på sigt
Rent vejrmæssigt, teoretisk set, kan man ikke sige noget om vejret for en enkelt dag. Kigger man derimod på vejret over en periode, så er det statistisk set således, at er vejret ustadigt sidst i juni og i starten af juli, så vil vejret 7 ud af 10 gange fortsætte ustadigt langt ind i juli måned.

En smule regn på Syvsoverdag behøver derfor ikke nødvendigvis betyde en ustadig sommer – derimod skal man se på den vejrmæssige situation, vi generelt befinder os i.
Og det er så nøjagtigt hvad der er sket, lortevejr hele vejen igennem.

Hvor stammer syvsoverdag fra?
Syvsoverdag er oprindeligt en katolsk helligdag. Omkring år 250 skulle syv kristne unge mænd søge ind i en hule på bjerget Karlion ved Efesos. Deres forfølgere murede hulen til, men da den blev åbent igen 200 år senere, i 447, så vågnede de unge mænd op igen. Men de døde dog straks efter genopvækkelsen.

Vejrvarslet har ikke umiddelbart noget med legenden at gøre, men derimod har det været almindeligt, at man i de gamle vejrvarsler ofte har anvendt kirkelige mærkedage som holdepunkter.

Et sødt lille dyr med en lang vintersøvn er blevet opkaldt efter sagnet om syvsoverne.

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 170
  • 171
  • 172
  • 173
  • 174
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in