Brian Brandt

Hvilken revisor skal man benytte, hvilken prisklasse, hvor skal han befinde sig og mange andre spørgsmål rejser sig når man starter sin nye forretning.
Jeg vil forsøge at lave en lille føljeton med mit bud på hvad man har brug for.

Gratis rådgivning fra kommunen

Jeg har hørt om flere kommuner som tilbyder nogle timers gratis revisor rådgivning og for guds skyld, tag imod det. Det kan godt være at man har en Handelsskole eksamen med lidt erhvervsøkonomi og tror at man har styr på det. Det har man langt fra, især første gang man begiver sig i krig med sin nye forretning. Og det har jeg med bitter erfaring prøvet, da jeg en gang startede en pølsevogn i nattelivet ved siden af et stort diskotek. Jeg troede at det var penge ind på kontoen og penge ud af kontoen, hvilket så resulterede i et overskud, samt et nemt lavet regnskab ved hjælp af bankudtoget. Det gik også fint nok, jeg lukkede ned efter et års tid, da andre ting blev vigtigere og fuldtid blev det sgu nok aldrig.

Pludselig bliver man, to år efter indkaldt til torskegilde, og gud hvor manglede jeg mange papirer. Jeg troede at der var styr på sagerne, men jeg havde ikke lavet en eneste opgørelse over mit salg. Troede det var nok med min bankopgørelse hvor man kunne se hvor mange penge jeg havde sat ind. Næh nej, der skulle være fuld dokumentation for alt. Jeg havde dog alle kvitteringer, så momsfradragene var i orden, men SKAT valgte at humpe min bagdel og estimerede min omsætning til alt for mange flere penge, næsten flere end jeg reelt havde tjent sammenlagt og fik derfor en kæmpe ekstra regning.. (uhh damen var ikke glad)..

Dette var et af aspekterne, tag imod al den gratis hjælp du kan få, og hør ordet, det er gratis for pokker.

Revisor til opstarts rådgivning

Hvis ens kommune ikke tilbyder denne hjælp, vil jeg foreslå at man henvender sig til en revisor alligevel, bare for et par timers rådgivning, da det er så vigtigt at man får en god og solid start. Har man styr på sine bilag, fakturaer og momsregistrering fra starten, giver det med tusindfold tilbage senere. Der findes adskillige små revisor firmaer ude i det ganske danske land, evt. gå på amino.dk og skriv et indlæg, der er et hav af revisorer som tilbyder deres service til billige penge, og fortæl dem, at du gerne vil have et lille “kursus” af dem i håndtering af dine regnskaber. Dem derinde er selv fhv. nystartede iværksættere og vil hellere end gerne hjælpe dig i gang.

Jo flere opstarts råd du kan få, jo mere du lærer dig selv, jo færre problemer kommer du til at stå i senere hen. Du har selvfølgelig også den mulighed at betale dig fra det hele vejen igennem, men det er jo ikke altid nemt for en nystartet iværksætter som vil det hele selv.

Føljetonen fortsætter i Del 2 – Den rette Revisor for Iværksætteren eller spring til Del 3 – Revisor kontra Bogholder

Dette indlæg er inspireret af en kommentar jeg så, om en der gerne ville blive rig uden at arbejde. For iværksættere bliver jo altid rige.

Der må være en venlig iværksætter her som kan komme med nogle ideer til hvorledes man bliver selvstændig, tjener kassen, og bruger minimalt af vores dyrebare tid? (Kilde: http://www.amino.dk/view.asp?topicID=18672&pageNo=1&num=20#118587)

Dette morede mig ganske meget, for han ønskede simpelthen ikke at lave ret meget, men stadig tjene kassen, bare sådan en 50.000 kroner i måneden til ham selv. Selv ikke engang højtuddannede ingeniører tjener så meget de første mange år. Det er sjovt at så mange tror, at være iværksætter er ensbetydende med at du tjener kassen og har masser af fritid. Ofte er det helt modsat, for som lønmodtager har man 37 timers arbejde, løn til tiden, ferie, pension og andre goder. Dog ikke alle har fri efter 37 timer, da mange har mere ansvar, men så tjener man også tilsvarende mere (som regel).

Iværksættere arbejder ofte nærmest i døgndrift, i hvert fald i starten hvor man konstant forsøger at komme op på de 50.000 kroner i måneden og mere fritid. Pension, ferie og de andre goder tages ud af egen lomme, og fritiden er mere eller mindre inddraget.

Mange iværksættere bliver da rige, ingen tvivl, men der skal en portion held til at ramme den store guldåre, og de fleste der har ramt den, har opsøgt den igennem hårdt arbejde, slid, slæb og sikkert flere nedture end opture.

Mine erfaringer er, at man ofte bilder sig selv ind, at man ikke bruger så meget tid på ens forretning og glemmer at regne sin timeløn ud, men kun ser på omsætning og overskud. Ens tid er værdifuld, og helt sikkert en faktor man skal regne ud.

Men mit råd til sådan en person er at han enten holder sig som lønslave eller får en helt anden holdning til hvad iværksættere egentligt er. Hvis han ikke vil løbe rundt i trædemøllen, så find dig en niche, det man elsker at lave og er god til. Finder man noget der dækker de behov, så kan det jo aldrig gå helt galt.
For det er jo i princippet derfor iværksættere altid bliver rige (i hvert fald i sjælen), de laver jo det de elsker hver eneste dag. Det må da være det bedste at stå op for.

Lokalt iværksætteri kan have både fordele og ulemper, og har mange flere aspekter end man går ud fra. Med udgangspunkt i det vestjyske, Skjern og lokale initiativer, vil jeg forsøge at belyse nogle af de punkter.

Alle kender alle er et ofte brugt udtryk i små lokale samfund, og det er både godt og skidt. En fordel fordi det derved er nemmere at skabe relationer og kontakter, man kan hurtigt opbygge trofaste og loyale kunder fordi man kender dem fra gamle tider. Især hvis man har været en del af foreningslivet, siddet i bestyrelsen for den lokale fodboldklub, etc. Denne vej igennem kan man hurtigt få kunder og benytte sin indflydelse (hvilket dog ikke i alle henseender er helt lovligt, men det er en anden snak).
Det bliver dog ligeså hurtigt en ulempe, da alle også kender din fortid. Tænk hvis du i dine yngre dage var en bølle og ikke altid fik lov at komme ind på byens diskotek, eller er kendt som Holger Havevander fordi du vandede blomster i fritiden for de gamle damer. Når du så starter din lokale butik op, snakker folk om Holger Havevanders nye virksomhed istedet for den service han kan tilbyde og det kan hurtigt vendes negativt. Det kan være en barriere, men jeg siger ikke det nødvendigvis er.
Hvis man starter op i fritiden er det ikke altid velset, at man har et fuldtidsjob ved siden af, og de forstår ikke rigtig sammenhængen og din arbejdsgiver og kollegaer vil muligvis se med onde øjne af samme årsag.

Markedet er småt da der ikke bor så mange folk i de små lokale samfund og kan gøre ens iværksætteri besværlig, da man gerne vil have penge hurtigt i kassen i opstarten. Dette giver dog den fordel, at du rigtig kan kræse for dine kunder, skabe nogle rigtig stærke bånd til dine kunder og sørge for, at de kommer igen og igen. Det er af selvsamme årsag at de små lokale butikker ofte er trænet i at lave en sludder for en sladder med kunderne, så de får lyst til at komme igen. Så i de lokale områder gælder det om at sørge for at kunderne kommer igen og igen, hvilket kan gøres på forskellige måder; venlig betjening, god service, relationer etc.

Foreningslivet er ofte en af de rigtig gode indgangsvinkler til iværksætteri i det lokale, da de som det første er afhængig af erhvervslivet i byen, samtidig med at foreningslivet omvendt også holder gang i byen. Derfor er det uhyre vigtigt, at man støtter op omkring nogle af de initiativer der findes, fx det lokale fodboldhold, håndboldhold, bowling, spejdere eller andet. Det viser også et billede ud til lokallivet og viser at man ønsker at være en del af det lille samfund. Mit råd er at få en sponsoraftale med et af byens hold og få skabt nogle rigtig gode relationer, især vigtigt at man får forklaret byens hold hvad man står for, så de kan lave viral marketing for dig. Mund til mund metoden fungerer uhyggelig godt i sådan et samfund, så sørg dog for at benytte dig af det. Mange gange for få tusinde kroner i året kan man få eksponeret sit navn og logo rundt om i byen, på flyers, opslagstavler, ved store events og i så mange andre sammenhænge hvor byens hold reagerer, (for de er jo altid på jagt efter flere penge til deres nye lysanlæg, tribune eller whatever).

Dette er nogle af de aspekter man oplever ved lokalt iværksætteri, men der findes mange flere, både forretnings, reklame og PR mæssigt, men det blogger vi videre om senere.