Gå til indholdet

Hvordan bliver jeg momsregistreret

16. juli 2007· Iværksætter Generelt· Brian Brandt

Skrevet i 2007, opdateret i oktober 2026. Mine egne erfaringer står, som de var. Regler, værktøjer og tal er tjekket igen.

For mange nye iværksættere er den største forhindring at blive momsregistreret. Folk tror at det er det mest indviklede i verden, hvor det faktisk er noget af det nemmeste.

Sådan bliver du momsregistreret

Det simple ligger i, at det hele foregår på virk.dk, som hører under Erhvervsstyrelsen. Har du ikke et CVR-nummer endnu, vælger du "Start virksomhed". Har du allerede et CVR-nummer, vælger du "Ændre virksomhed". Så starter du selvbetjeningen, følger guiden og godkender til sidst med MitID. Og vupti, så er du momsregistreret.

Da jeg skrev det her første gang i 2007, kunne man også tage ned på kommunen, fortælle at man ville momsregistreres, og så fik man selvsamme registreringsskema udleveret og havde mulighed for at spørge løs til deres store irritation. Den mulighed findes ikke længere. I dag er det virk.dk.

Hvornår skal du være momsregistreret?

Du skal momsregistreres, når du sælger momspligtige varer og ydelser for mere end 50.000 kr. inden for et kalenderår. Ligger du under grænsen, er det frivilligt. Det kan stadig give mening at blive registreret fra start, for det er kun som momsregistreret, at du kan trække momsen fra på det, du køber ind til virksomheden.

Nu er du en virksomhed

Nu bliver det så lidt mere kompliceret, for nu er du jo pludselig en virksomhed, enten enkeltmandsvirksomhed, I/S, ApS eller A/S. Du har fået pligt til at indberette og betale moms i TastSelv Erhverv og overholde fristerne. Det gælder også, når du ikke har solgt noget i perioden, så laver du en nulindberetning.

Som ny virksomhed afregner du moms hvert kvartal i mindst 18 måneder. Derefter kigger Skattestyrelsen på din omsætning og kan flytte dig over på halvårlig afregning, hvis du sælger for under 5 mio. kr. om året. Hvilke måneder der hører til hvilket kvartal, har jeg skrevet om i Hvilke måneder tilhører kvartalet i momsregnskabet.

Ud over momsen skal der laves regnskab. Har du et ApS eller A/S, skal du aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven. En enkeltmandsvirksomhed skal ikke det, men overskuddet skal stadig opgøres og med i din skat. Det kan du læse mere om i Skat for enkeltmandsvirksomhed.

Du skal sørge for at have kvitteringer på alt, kontrakter på det meste og holde dig væk fra det sorte arbejde. Har din enkeltmandsvirksomhed omsat for over 300.000 kr. om året to år i træk, skal du siden 1. januar 2026 også bogføre i et digitalt bogføringssystem.

At være momsregistreret giver dig en masse muligheder med fradrag og respekt i business 2 business, eller i hvert fald overfor kunden, men det vigtigste er jo nok dit CVR nummer (også i nogle sammenhænge kaldt SE nummeret).

Dette nummer kendetegner din virksomhed, og alle andre mennesker kan gå på datacvr.virk.dk og finde informationer omkring din virksomhed, dit navn, hvornår du er startet, hvad din branche er og således. (som regel også her at de firmaer der sender dig salgsmateriale finder din adresse fra). Gider du ikke det, kan du sætte reklamebeskyttelse på din virksomhed i CVR, så dine oplysninger ikke må bruges til direkte markedsføring.

Så i sidste ende, det svære er ikke at blive momsregistreret, det svære er at tage beslutningen om at springe ud i det, gøre sig selvstændig og føre en virksomhed ud i livet.

14 kommentarer

Peter22. juni 2009

Fint nok, men hvad koster det? For uden extra arbejde?

Hvis man bare er en webdesigner med enkelte freelance opgaver for eksempel, vil det betale sig?

Der er vel forskellige ting man kan få tilskud til, eksempelvis software og hardware som bliver brugt i arbejdet? Kan købes uden moms ved brug af CVR??

Brian BrandtForfatter22. juni 2009

Hej Peter.
Det koster ikke noget at blive momsregistreret.

Du forveksler muligvis momsregistrering med det at blive oprettet som et Aps eller A/S, hvor det koster henholdsvis 125.000 og 250.009 kroner.

Når du er momsregistreret, er du forpligtet til en gang hver halve år at lave momsregnskab – og om det er besværet værd at blive momsregistreret for et par enkelte opgaver er op til dig selv. Det har dog lidt fordele i at du kan trække momsen fra på de ting du køber til virksomheden.

Mvh Brian

Mikkel Gadeberg.9. september 2009

Hej Brian.

Lad os sige at jeg bliver momsregistreret og opretter en “i/s” firma..
Men aldrig får solgt eller købt noget, og firmaet/ideén dør..
Skal man så blot undlade at sende sine regnskaber, også går det iorden af sig selv?

Vh Mikkel.

Brian BrandtForfatter12. september 2009

Nej – så skal du melde til SKAT at du nedlægger virksomheden og lave et afsluttende regnskab – også selvom det er 0 kroner. Hvis du ikke indsender et regnskab og bare lader virksomheden køre, så kommer de efter dig med en rykker og nogle gange laver SKAT bare et skøn på din omsætning.

Så sørg for at få det lukket ned.

Thomas20. januar 2010

Hej

Jeg er musikker og nednu ikke momsregistret ville dog gerne og har overvejet det længe. Er også snart tæt på omsætning på 50.000 hvor det jo så er lov pligtig. Jeg er ved at have trælse udgifter iform af provision til booking selskaber og lange-lange køre ture fra vestjylland til østsjælland.
Men kan det betale sig at blive registret firma og moms registret hvis jeg eventuelt et år kun tjener 10.000. ??? Jeg har fuldtids arbejde ved siden af min musik, kan fradraget blive generet i min egenløn alm. løn???
Hvis jeg nu ikke bliver moms registret kan jeg så alligevel trække udgifter fra som har med mit biehverv at gøre kørsel, provison til booking mv.???

Hvad hvis jeg et år tjener 0 kr men så selvfølgelig heller ingen udgifter har?

Nogne der kan give mig et svar på disse spørgsmål???

Brian BrandtForfatter20. januar 2010

Hej Thomas. Hvis du tjener over 50.000 kroner, SKAL du momsregistreres. Men det ved du vist også ser det ud til.
Du kan sagtens være momsregistreres, selvom du en tidsperiode ikke tjener noget. Det er bare vigtigt, at du husker hver 6. måned at momsangive, også selvom det er 0 kroner.

Så bliv du bare momsregistreret, så du kan trække udgifter fra.

Inger1. februar 2010

Jeg vil gerne momsregistreres, men IKKE have CVR-nr. (endnu) da jeg fortsat er på dagpenge.
Alle de blanketter fra VIRk.dk mv. kobler momsregistrering og CVR sammen. Min revisor oplyste mig at man kunne kunne momsregistrere sig særskilt?

Brian BrandtForfatter1. februar 2010

Hej Inger. Det skal du nok lige snakke med din revisor om – jeg var faktisk ikke klar over, at man kunne blive momsregistreret uden at få CVR nummer. Ring evt til Erhvervs og Selskabsstyrelsen – de vil kunne fortælle dig hvor du skal gå hen.

Martin M.23. marts 2010

Hej Brian – super brugbar artikel (og kommentarer).
Jeg var i sin tid momsregistreret, men det blev aldrig til noget. Men det holdte ikke SKAT tilbage fra at sende mig omkring 10 indbetalingskort á 140 kr. så vidt jeg husker?! Dem var jeg så tvunget til at betale løbende – mon det skyldes, at jeg ikke “lukkede” firmaet ordentligt ned? Ville nødig momsregistrere mig igen nu og så opleve det samme, du ved.

M.

Anne Charlotte Irgens6. april 2010

Tak for mange gode råd.
Jeg har lige et spørgsmål; Hvordan laves disse regnskaber, findes der skemaer man bare udfylder, eller kurser man kan tage for at lære dette?
tak for hjælpen

Henrik Bilevits4. juni 2010

Mange fine råd.

Jeg har et link med gratis værktøjer til iværksættere som læserne sikkert også kan bruge når de begynder virksomhed.

http://www.start-base.dk

På siden finder man bl.a. hente gratis bogføringsprogrammer, lønprogrammer, forretningsplaner, fakturaprogrammer CRM programmer m.v.

REZA SANT30. oktober 2010

HEJ BRIAN!
for 7 år siden havde jeg en enkelmands firma,hvor jeg glemte at betale moms og skatog da jeg nedlæggede firmaet,rejste jeg væk fra dk.
idag hvor jeg er kommet tilbage har jeg lavet en ordning med skat hvor jeg betaler 1000 kr. hver md. (gælden er 700000)og jeg har overholdt alle betallinger i de 6 md.jeg har været hjemme.kan jeg så godt blive momsregistret igen og få et cvr-nummer igen,da jeg godt kunne tænke mig at starte et firma op igen?PÅ forhånd tak!

Lisbeth16. december 2010

Hej Brian.
Min mand og jeg går og tænker på, at starte vores eget firma.
Firmaet skal baseres på offentlige udbud.
Så hvis vi ikke vinder nogle udbud, vil vi heller ikke tjene nogle penge!
Men så vidt vi kan forstå, skal man have et firma, for at byde på de offentlige udbud.
Vi er gode til vores fag, men ikke så gode til det boglige.
Findes der et iværksætter kursus på Fyn, man kan deltage i?
Mvh. Lisbeth

Signe25. januar 2011

Hej, jeg overvejer kraftigt at blive selvstændig -som massør og zoneterapeut, hører meget forskelligt. er det noget med at hvis man tjener under 50.000 ikke skal opgive moms?
Jeg planlægger ikke at tjene over 50.000 om året, jeg er på førtidspension og vil gerne gøre dette som en bibeskæftigelse, men hvordan med at trække kørsel, evt husleje og sådan fra? -er der et beløb man skal “holde sig under” for at gøre det nemt, eller er det helt forkert forstået? hvormeget skat-moms udgør af “disse” 50.000 om året?

Kommentarfeltet er lukket. Fang mig på LinkedIn i stedet.

Skal jeg hjælpe jer med AI?

Jeg har læst, skrevet og bygget det her i over 20 år. I dag bruger jeg det hele på at få AI til at virke i rigtige danske virksomheder.

  • Udvikling med AIJeres eget system, dashboard eller integration, bygget med AI-agenter og med AI indbygget.
  • WorkshopsDine folk lærer at bruge AI på deres egne opgaver. Ikke teori, men det de sidder med i morgen.
  • Rådgivning og foredragHvor skal I starte, hvad skal I lade være med, og hvad koster det.

Nyhedsbrevet om AI, der virker

Ét nyhedsbrev om måneden om AI i danske virksomheder: hvad der virkede, hvad det kostede, og hvad der gik galt. Nyhedsbrevet sendes fra mit firma, AI Hero.

Du får en mail, hvor du bekræfter tilmeldingen. Afmeld med ét klik i bunden af hvert nyhedsbrev. Læs privatlivspolitikken.