Den 27. juni var det Syvsoverdag – en dag som der knytter sig flere gamle vejrvarsler til. Fra gammel tid har man i store dele af Europa med denne dag som skilledag, forudsagt vejret de kommende uger.
Vejrvarsler findes der flere af, men Syvsoverdagen fortæller os om hvordan sommerens vejr vil blive, eller i hvert fald syv uger frem.
Og indtil videre må man jo sige, at det har holdt godt nok, vejret har været gråt og trist, regnfyldt og blæsende, ikke normalt det man forbinder med juli måned.
Vejret på sigt
Rent vejrmæssigt, teoretisk set, kan man ikke sige noget om vejret for en enkelt dag. Kigger man derimod på vejret over en periode, så er det statistisk set således, at er vejret ustadigt sidst i juni og i starten af juli, så vil vejret 7 ud af 10 gange fortsætte ustadigt langt ind i juli måned.
En smule regn på Syvsoverdag behøver derfor ikke nødvendigvis betyde en ustadig sommer – derimod skal man se på den vejrmæssige situation, vi generelt befinder os i.
Og det er så nøjagtigt hvad der er sket, lortevejr hele vejen igennem.
Hvor stammer syvsoverdag fra?
Syvsoverdag er oprindeligt en katolsk helligdag. Omkring år 250 skulle syv kristne unge mænd søge ind i en hule på bjerget Karlion ved Efesos. Deres forfølgere murede hulen til, men da den blev åbent igen 200 år senere, i 447, så vågnede de unge mænd op igen. Men de døde dog straks efter genopvækkelsen.
Vejrvarslet har ikke umiddelbart noget med legenden at gøre, men derimod har det været almindeligt, at man i de gamle vejrvarsler ofte har anvendt kirkelige mærkedage som holdepunkter.
Et sødt lille dyr med en lang vintersøvn er blevet opkaldt efter sagnet om syvsoverne.