Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

Artikler om online strategi

Det at strikke en online strategi sammen kan være uoverskueligt. Der er så mange muligheder på internettet, at det kan være svært at fokusere og måske vælger du det forkerte at bruge din energi på.

Her er en række artikler der har forskellige indgangsvinkler til online strategier.

25. oktober 2011 by Brian Brandt 6 Comments

Guide til personligt brand

Personlig branding er uhyre vigtigt for at du kan skabe dig en god forretning som konsulent eller freelancer. [toc] Det kunne førhen være svært at skabe sig et personligt brand, da det krævede en stor indsats i form af netværk, lobbyarbejde, læserbreve, PR og andet. I dag har vi fået ufattelig mange kanaler at brede vores budskaber på – hvilket gør det svært at afgrænse sig, og vide hvilke kanaler man skal bruge for maksimal effekt på et personligt brand.

Personligt brand i form af Brian Brandt
Brian Brandt

Med denne artikel vil jeg forsøge at kortlægge min egen vej til mit personlige brand – Brian Brandt.

Step 1 – Find din egen niche og fokuser på den

Du kan ikke skabe dig et personligt brand, hvis du ikke kan noget unikt. Det var også et stærkt udtryk – men det bliver i hvert fald svært for dig, hvis du bare er som alle andre. Jeg vævede selv meget i starten, specielt på denne blog, som havde meget fokus på iværksætteri og markedsføring generelt. Der var ikke så mange der skrev om iværksætteri, og det gjorde at jeg skillede mig en del ud – specielt på Amino.dk, hvor jeg brugte rigtig meget tid, og kunne ofte henvise til mine iværksætterartikler indenfor forskellige områder.

Jeg var jo egentlig webdesigner, men det var der allerede så mange der bloggede om – og iværksætteri var bare meget sjovere at skrive om. Da jeg endelig tog springet ud som selvstændig, ændrede min fokus sig fra iværksætteri over til WordPress. Det er det bedste valg jeg har truffet for mit personlige brand. Jeg var den eneste på det tidspunkt, som skiltede med udelukkende at designe hjemmesider i WordPress (og en enkelt dansker bosiddende i Grækenland).

Det gav et kæmpe boost og gjorde at langt de fleste opgaver på Amino omkring WordPress tilfaldt mig – da folk begyndte at se mig som “the go to WordPress guy”. I dag handler denne blog om online markedsføring, da det er den retning mit personlige brand er på vej – specielt med opstart af Clickstarter.

Step 2 – Fortæl alt hvad du ved om din niche

Den bedste måde til at blive opfattet som ekspert, er ved at fortælle om din ekspertviden – og hjælpe andre mennesker.

Jeg brugte Amino.dk rigtig meget, hvor jeg hjalp ufattelig mange mennesker med at brainstorme på iværksætterideer, hjalp dem med WordPress problemer og kommenterede deres webshops. Dyrkede simpelthen personlig branding på Amino.dk – og det hjalp. Efter et stykke tid, begyndte folk at anbefale mig, uden at jeg selv havde været der – og endda personer jeg hverken havde mødt eller snakket med. Mund til mund metoden var blevet sat i værks, og den dag i dag, modtager jeg stadig anbefalinger via Amino.dk, på trods af, at jeg har droslet væsenligt ned på min tid derinde.

Du skal også starte din egen blog – det er det ultimative værktøj i kampen om dit personlige brand. Her kan du rigtig dele ud af din viden og komme med skarpe vinkler på de emner du arbejder med. Jeg har selv blogget meget om WordPress – og online markedsføring, og det har givet mig en lang række fordele.

  • Masser af besøgende
  • Tilbud om foredrag og undervisning
  • Henvendelser om opgaver
  • Kommentarer på bloggen / debat
  • Et stort netværk
  • Masser af indgående links
Alle ting der er med til at skabe et godt website og gøre det sjovt fortsat at blogge. Det kan da godt være, at jeg ind imellem har mistet kunder, fordi jeg har  forklaret nogle af de ting jeg tager betaling for – men jeg tror stadig på, at det man giver, får man 10 gange igen.

Step 3 – Opbyg en mailingliste

Du kan ligeså godt komme i gang med at bygge en mailingliste (eller nyhedsbrev vil nogen kalde det). Du skal indsamle folks emailadresser, og du skal samle mange, og du skal samle relevante.

(Og når du er ved det – så kan klikke her og lige tilmelde dig min mailingliste).

Dette giver dig muligheden for at sende emails direkte ned i folks indbakke – udenom det store internet og uden at de skal ind og tjekke din hjemmeside. Du kan gøre den personlig, og du kan ramme dine læsere mere fokuseret.

En god mailingliste består typisk af mange forskellige slags personer. Det kan være folk der synes dit personlige brand er så fedt, at de bare vil høre om alt det du går og laver, og finder det altid interessant, når du har noget nyt at tilbyde. Det kan være konkurrenter der lige er med på en lytter om hvilke projekter du nu går og laver. Det kan være folk der er blevet henvist af andre, som mener du skriver om netop det interessante område vedkommende også beskæftiger sig med.

Vigtigt er det, at du føder dem med god og relevant information. Det skal ikke altid være salgsorienteret. Del ud af din viden til din mailingliste, ligesom du deler ud på din blog. Send gerne information kun til dine mailingliste læsere, og fortæl dem hvor unikke de er, fordi de læser dine mails. Du må gerne sælge i dine mails – men det skal ikke være det primære hver gang.

Jeg har selv bygget min mailingliste, og har på nuværende tidspunkt (25. oktober 2011) lidt over 1.000 tilmeldte. Det har jeg bygget op ved at give gratis mailkampagner, tilbudt at man kan tilmelde sig i min sidemenu på bloggen, når folk henter en lightudgave af mine ebøger og ellers huske folk på det når jeg holder foredrag. Næste step, at skrive en bog, kan også være med til at få folk på din mailingliste – og med en god mailingliste bliver det endnu nemmere at sælge din bog.

Step 4 – Skriv en bog eller ebog

I gamle dage var det at have skrevet en bog, virkelig noget der battede på den personlige branding konto. Det har stadig en stor effekt – men den er blevet mindre, da flere bøger er tilgængelige, og det er blevet så meget nemmere selv at udgive sin bog.

Det har dog stadig en stor effekt på dit personlige brand – og at kunne henvise til at have skrevet et par bøger giver “street credit”.

Når du skriver en bog, gør man det ikke alene for omsætningen det skaber af salget – det er en lille del af det. Du skaber dig en platform for dit personlige brand. Noget jeg tidligere har skrevet om på bloggen: Man bygger en platform.

Jeg har selv skrevet 3 bøger, Webshop Hvordan, Jysk eMarketing og WordPress hæftet fra Libris. De første 2 som ebøger og det sidste som et trykt hæfte der kan købes i alle boghandlere og elgiganten der forhandler Libris hæfter.

Alle 3 bøger har givet mig vidt forskelligt. WordPress hæftet har jeg brugt til undervisning og som henvisning til kunder efter endt arbejde. Webshop Hvordan og Jysk eMarketing har selvfølgelig givet en smule omsætning – men ligeså meget har det givet i nye kunder og givet mulighed for at holde foredrag om e-handel og online markedsføring, som fx til Digital Markedsføring i Holstebro og Online Strategi for iværksættere i Århus.

Step 5 – Go Do Something

Du får ikke bygget et godt personlig brand, hvis du ikke gør noget. Det hjælper ikke at have en Twitter profil, hvis du ikke bruger mediet. Det hjælper ikke at have en blog, hvis du ikke opdaterer den. Det hjælper ikke at have en mailingliste, hvis du ikke sender emails.

Kom i sving, netværk og hjælp andre mennesker på internettet – og så skal du nok få dig et personligt brand med tiden. Det kommer ikke natten over.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: brand, branding, personlig branding, personligt brand

21. oktober 2011 by Brian Brandt 3 Comments

Fredagslinks – Uge 42

Denne uges fredagslinks handler meget om Google Analytics – både gode tilføjelser, men også irriterenede ting – men lidt nyheder fra Google Adwords og en artikel om Google Website Optimizer. Så en ren Google uge.

Søgeord fra besøgende logget ind i Google vises ikke længere

Vi der arbejder med søgemaskineoptimering får nu lidt mere bøvl med Google Analytics statistik, da besøgende der kommer via Googles søgeresultater og er logget ind, fx på deres Google+ profil, vil ikke længere vise hvilket søgeord de brugte. Det gør at tallene i Google Analytics ikke længere vil være så præcise længere. Indtil videre vil det nok være begrænset – men tænk nu hvis Google+ får ligeså meget fat som Facebook.

Google Adwords eksperimenterer med dynamic search indhold

Det kan være en lille smule rundforvirrende hvad det egentlig betyder, og jeg skal også lige afprøve det, inden mit hoved helt kommer rundt om det. Men Google Adwords vil fremover tilbyde at lave dine annoncetekster ud fra indholdet på din hjemmeside. Noget de i princippet allerede gør med søgeresultaterne i Google, hvis du ikke skriver en “meta description” – så finder de selv ud af hente teksten på din hjemmeside og præsentere det i søgeresultaterne.

Kanalvisualisering er blevet udvidet i Google Analytics

Jacob har skrevet lidt om den nye kanalvisualisering der kommer i Google Analytics. Det kommer til at give nogle gode muligheder i form af bedre at kunne se hvad folk tidligere og efterfølgende har foretaget sig for en mængde trafik. Som Jacob skriver:

Al den direkte trafik, der lander på forsiden – hvad er egentlig deres formål, og hvad er den mest benyttede sti for dem fra forsiden?

Det har jeg også manglet og bliver rart at have lidt mere at optimere sin forside ud fra.

Tips til Google Website Optimizer

Dette er godt nok en gammel artikel, men tænkte, jeg har læst den i denne uge, så den skal da lige med. Det er Michael der giver en række gode tips til brugen af Google Website Optimizer. Basalt, men altid rart lige at få en reminder.

Filed Under: Google Adwords, Konverteringsoptimering, Online Strategi, Søgemaskineoptimering, Webanalyse Tagged With: google, google analytics, google website optimizer, kanalvisualisering, seo

6. oktober 2011 by Brian Brandt 5 Comments

Skræmmer Facebook Like knappen dine besøgende ?

Skræmmer Facebook Like knappen dine besøgende ?

Jeg fik en interessant case om Facebook marketing fra Peter den anden dag, der driver webshoppen Coolskins der sælger skins til din laptop, iphone, ipad eller lignende, som jeg har tænkt lidt over, og vil forsøge at besvare hans spørgsmål her på bloggen.

Mail fra Peter

Vi ville gerne udvide vores fangruppe på Facebook og har i en periode brugt Facebooks egne reklamer til at skaffe opmærksomhed og nye “likes”. Men vi synes generelt, at Facebook reklamer er for dårlige og for dyre. Vi tænkte i stedet, at vi ville gøre noget andet.

Flere fansider har skjulte sider med rabatkoder til deres fans. Problemet med disse er, at man rent faktisk skal få brugeren ind på Facebook for at gøre dette rigtigt synligt. Vi tænkte, om der var en måde, hvor vi kunne trække dette ud af Facebook og enten øge vores omsætning og/eller øge vores fangruppe.

Vi programmerede et lille script, der arbejder sammen med Facebook’s egne plugins. Programmet undersøger, hvorvidt brugeren er medlem af vores fangruppe – og præsentere en rabatkode til fri fragt, hvis dette er tilfældet.
Hvis brugeren endnu ikke er medlem, så tilbyder den medlemskab mod at afsløre rabatkoden.

Vi er derfra gået fra fri fragt til 15 kr. til fragt og håndtering.

Vi betaler reelt set 15 kr. per fan – men penge vi ikke tidligere har beregnet med.

Tror du, at det vil betydeligt negativt påvirke vores konvertering at lokke folk på denne måde til vores Facebook gruppe? Vil metoden skræmme flere, end vi får ind i fans eller øget omsætning?

Hvad tror du om dette? Er det smart?”

Mit svar om Facebook Like marketing

Først og fremmest, så synes jeg det er rigtig godt udført og bestemt godt tænkt med jeres integrering af Facebook Like knappen i jeres webshop.

Her er et screenshot af deres Facebook boks implementeret: (klik for stort billede)

Facebook marketing via like

Jeg har selv lige gennemført et køb af et iPhone 4 cover med unikt design – glæder mig til at modtage det – og der syntes jeg faktisk ikke den var ret tydelig. Det var mere en tilfældighed, at jeg så den. Mine øjne fokuserede meget på den orange knap ”gå til bestilling”.

Hvis I kunne – ville jeg nok vælge at flytte rundt på de to kasser, ”Facebook” og ”Rabatkoder”.

Sidebemærkning: Jeg ville ikke kalde den ”Rabatkoder” – det gør at folk vil forsøge at google rundt efter en rabatkode, og i tilfælde holde folk fra at købe. Kald den i stedet ”Kommentarer”.

Endnu sjovere kunne være, hvis du lavede en A/B splittest på placeringen og kom herind efterfølgende og fortalte om resultatet.

Selve knappen jeg skal trykke på for at ”like” falder meget i med baggrunden. Den ville jeg gøre mere tydelig.

Det var det brugermæssige / konverteringsoptimering. Nu til dit egentlige spørgsmål – skræmmer det dine besøgende.

Skræmmer Facebook boksen de besøgende

Nej – det tror jeg ikke det vil. Folk bliver efterhånden bombarderet med Facebook like knapper over alt – vi skal efterhånden like alt hvad vi laver. Lige fra et toiletbesøg på 7-eleven til koncerten med Finn and the Funny Boys til Dalager Marked i Borris.

Derfor tror jeg måske jeres Facebook boks vil falde lidt i med alt det andet Facebook marketing der sker – muligvis også derfor jeg selv overså den i første omgang.

Nogle vil se det som en mulighed for at score 15 kroner, og når de har modtaget varen, så ”unliker” de jeres Facebook Side. Sådan er det, og det kan man ikke lave om på (selvom Facebook hjælper jer godt på vej ved at gøre tingene møgbesværligt).

Resultatet

Jeg håber du kommer tilbage og deler lidt tal med os senere, for jeg synes det er godt tænkt og udført – så det klare facts vil gøre os klogere på, om dine besøgende også synes det.

Hvad tror du – skræmmer du dine besøgende ved at bruge Facebook Like, enten på Coolskins måde eller generelt bare ved at have det i din webshop ?

Filed Under: E-handel, Læserspørgsmål, Online Strategi, Sociale Medier Tagged With: facebook, facebook like, facebook marketing

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • …
  • 35
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in