Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

2. december 2012 by Brian Brandt Leave a Comment

Brug Adwords som et værn mod snylteri på dit brand

Det er muligt via Google Adwords, at snylte på andres brand.
Det inkluderer også, at andre kan snylte på dit.

Hvad er snyltning

Ok – lige en definition på “at snylte”. Hentet fra den danske ord:

drage nytte af andre uden at yde noget til gengæld; lade andre forsørge sig

Med andre ord, de bruger dit brand, til at gøre sig selv mere kendt, uden at give noget igen. Det er faktisk fuldt ud tilladt, i forhold til Google Adwords retningslinjer. Det kan dog til dels stoppes og noget du bør tage seriøst.

Beskyt dit brand med Adwords

En domstol EU for nogle år tilbage, fastslog, er det er i orden, at folk (konkurrenter) bruger et varemærkes søgeord, til at trigger en Google Adwords annonce.

Fx må en anden tøj virksomhed, godt dukke op med en annonce, på en konkurrerende virksomhed. Søger du fx på “SmartGuy”, så kan Jack&Jones vælge, at deres annoncetekst skal dukke op.

Det Jack&Jones dog ikke må, er at skrive “SmartGuy” i deres annoncetekst.

Det er derfor vigtigt, at du som minimum i en Google Adwords kampagne, køber dit eget brands søgeord – og i så mange forskellige former du overhovedet kan tænke dig til.

Du tænker måske, at du da får trafikken alligevel

Det kan godt være, at de der søger på “SmartGuy”, nok skal finde frem til SmartGuy – men folk har det jo med at blive fristet. Se på ungdommen nu om dage, med “Paradise Hotel” og “Fristet”. De bliver fristet til hvad som helst. (Omend det forhåbentlig ikke er et billede af hele vores ungdom, for så ser det godt nok skidt ud.)

Du skal have en “brand” kampagne sat op – alt andet vil ikke være smart. Du risikerer simpelthen at miste værdifulde besøgende. Det er nemlig den “brand” trafik, der altid konverterer bedst. Jeg er aldrig stødt på en kampagne, der kunne måle sig med en “brand kampagne”.

Det skal også nævnes, at klikprisen typisk er meget lav på en “brand” kampagne. Det vil altid være den mest relevante annonce, og det ved Google – derfor belønner de dig med meget lave klikpriser på brand søgninger.

Der er ikke flere undskyldninger for dit vedkommende.
Du skal have sat en “brand” kampagne op i Google Adwords.

Filed Under: Google Adwords Tagged With: brand

14. februar 2012 by Brian Brandt 3 Comments

Indtjening fra brand søgeord annoncer i Google Adwords

At sætte en Adwords annonce op for dit brand-navn er noget du under alle omstændigheder bør gøre. Men den indtægt det nu genererer, kan skævvride din ROI gevaldigt. I store Adwords kampagner kan det faktisk komme til at se ud som om du har en helt fantastisk kampagne, men tager du indtjeningen fra din brand kampagne ud af billedet, kan det pludselig se meget mindre imponerende ud.

Hvad er din holdning til analyse af din Google Adwords kampagne – tager du brand-søgeord indtjeningen med, eller piller du den ud af den samlede indtjening?

Filed Under: Google Adwords Tagged With: brand, brand søgeord, indtjening

25. oktober 2011 by Brian Brandt 6 Comments

Guide til personligt brand

Personlig branding er uhyre vigtigt for at du kan skabe dig en god forretning som konsulent eller freelancer. [toc] Det kunne førhen være svært at skabe sig et personligt brand, da det krævede en stor indsats i form af netværk, lobbyarbejde, læserbreve, PR og andet. I dag har vi fået ufattelig mange kanaler at brede vores budskaber på – hvilket gør det svært at afgrænse sig, og vide hvilke kanaler man skal bruge for maksimal effekt på et personligt brand.

Personligt brand i form af Brian Brandt
Brian Brandt

Med denne artikel vil jeg forsøge at kortlægge min egen vej til mit personlige brand – Brian Brandt.

Step 1 – Find din egen niche og fokuser på den

Du kan ikke skabe dig et personligt brand, hvis du ikke kan noget unikt. Det var også et stærkt udtryk – men det bliver i hvert fald svært for dig, hvis du bare er som alle andre. Jeg vævede selv meget i starten, specielt på denne blog, som havde meget fokus på iværksætteri og markedsføring generelt. Der var ikke så mange der skrev om iværksætteri, og det gjorde at jeg skillede mig en del ud – specielt på Amino.dk, hvor jeg brugte rigtig meget tid, og kunne ofte henvise til mine iværksætterartikler indenfor forskellige områder.

Jeg var jo egentlig webdesigner, men det var der allerede så mange der bloggede om – og iværksætteri var bare meget sjovere at skrive om. Da jeg endelig tog springet ud som selvstændig, ændrede min fokus sig fra iværksætteri over til WordPress. Det er det bedste valg jeg har truffet for mit personlige brand. Jeg var den eneste på det tidspunkt, som skiltede med udelukkende at designe hjemmesider i WordPress (og en enkelt dansker bosiddende i Grækenland).

Det gav et kæmpe boost og gjorde at langt de fleste opgaver på Amino omkring WordPress tilfaldt mig – da folk begyndte at se mig som “the go to WordPress guy”. I dag handler denne blog om online markedsføring, da det er den retning mit personlige brand er på vej – specielt med opstart af Clickstarter.

Step 2 – Fortæl alt hvad du ved om din niche

Den bedste måde til at blive opfattet som ekspert, er ved at fortælle om din ekspertviden – og hjælpe andre mennesker.

Jeg brugte Amino.dk rigtig meget, hvor jeg hjalp ufattelig mange mennesker med at brainstorme på iværksætterideer, hjalp dem med WordPress problemer og kommenterede deres webshops. Dyrkede simpelthen personlig branding på Amino.dk – og det hjalp. Efter et stykke tid, begyndte folk at anbefale mig, uden at jeg selv havde været der – og endda personer jeg hverken havde mødt eller snakket med. Mund til mund metoden var blevet sat i værks, og den dag i dag, modtager jeg stadig anbefalinger via Amino.dk, på trods af, at jeg har droslet væsenligt ned på min tid derinde.

Du skal også starte din egen blog – det er det ultimative værktøj i kampen om dit personlige brand. Her kan du rigtig dele ud af din viden og komme med skarpe vinkler på de emner du arbejder med. Jeg har selv blogget meget om WordPress – og online markedsføring, og det har givet mig en lang række fordele.

  • Masser af besøgende
  • Tilbud om foredrag og undervisning
  • Henvendelser om opgaver
  • Kommentarer på bloggen / debat
  • Et stort netværk
  • Masser af indgående links
Alle ting der er med til at skabe et godt website og gøre det sjovt fortsat at blogge. Det kan da godt være, at jeg ind imellem har mistet kunder, fordi jeg har  forklaret nogle af de ting jeg tager betaling for – men jeg tror stadig på, at det man giver, får man 10 gange igen.

Step 3 – Opbyg en mailingliste

Du kan ligeså godt komme i gang med at bygge en mailingliste (eller nyhedsbrev vil nogen kalde det). Du skal indsamle folks emailadresser, og du skal samle mange, og du skal samle relevante.

(Og når du er ved det – så kan klikke her og lige tilmelde dig min mailingliste).

Dette giver dig muligheden for at sende emails direkte ned i folks indbakke – udenom det store internet og uden at de skal ind og tjekke din hjemmeside. Du kan gøre den personlig, og du kan ramme dine læsere mere fokuseret.

En god mailingliste består typisk af mange forskellige slags personer. Det kan være folk der synes dit personlige brand er så fedt, at de bare vil høre om alt det du går og laver, og finder det altid interessant, når du har noget nyt at tilbyde. Det kan være konkurrenter der lige er med på en lytter om hvilke projekter du nu går og laver. Det kan være folk der er blevet henvist af andre, som mener du skriver om netop det interessante område vedkommende også beskæftiger sig med.

Vigtigt er det, at du føder dem med god og relevant information. Det skal ikke altid være salgsorienteret. Del ud af din viden til din mailingliste, ligesom du deler ud på din blog. Send gerne information kun til dine mailingliste læsere, og fortæl dem hvor unikke de er, fordi de læser dine mails. Du må gerne sælge i dine mails – men det skal ikke være det primære hver gang.

Jeg har selv bygget min mailingliste, og har på nuværende tidspunkt (25. oktober 2011) lidt over 1.000 tilmeldte. Det har jeg bygget op ved at give gratis mailkampagner, tilbudt at man kan tilmelde sig i min sidemenu på bloggen, når folk henter en lightudgave af mine ebøger og ellers huske folk på det når jeg holder foredrag. Næste step, at skrive en bog, kan også være med til at få folk på din mailingliste – og med en god mailingliste bliver det endnu nemmere at sælge din bog.

Step 4 – Skriv en bog eller ebog

I gamle dage var det at have skrevet en bog, virkelig noget der battede på den personlige branding konto. Det har stadig en stor effekt – men den er blevet mindre, da flere bøger er tilgængelige, og det er blevet så meget nemmere selv at udgive sin bog.

Det har dog stadig en stor effekt på dit personlige brand – og at kunne henvise til at have skrevet et par bøger giver “street credit”.

Når du skriver en bog, gør man det ikke alene for omsætningen det skaber af salget – det er en lille del af det. Du skaber dig en platform for dit personlige brand. Noget jeg tidligere har skrevet om på bloggen: Man bygger en platform.

Jeg har selv skrevet 3 bøger, Webshop Hvordan, Jysk eMarketing og WordPress hæftet fra Libris. De første 2 som ebøger og det sidste som et trykt hæfte der kan købes i alle boghandlere og elgiganten der forhandler Libris hæfter.

Alle 3 bøger har givet mig vidt forskelligt. WordPress hæftet har jeg brugt til undervisning og som henvisning til kunder efter endt arbejde. Webshop Hvordan og Jysk eMarketing har selvfølgelig givet en smule omsætning – men ligeså meget har det givet i nye kunder og givet mulighed for at holde foredrag om e-handel og online markedsføring, som fx til Digital Markedsføring i Holstebro og Online Strategi for iværksættere i Århus.

Step 5 – Go Do Something

Du får ikke bygget et godt personlig brand, hvis du ikke gør noget. Det hjælper ikke at have en Twitter profil, hvis du ikke bruger mediet. Det hjælper ikke at have en blog, hvis du ikke opdaterer den. Det hjælper ikke at have en mailingliste, hvis du ikke sender emails.

Kom i sving, netværk og hjælp andre mennesker på internettet – og så skal du nok få dig et personligt brand med tiden. Det kommer ikke natten over.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: brand, branding, personlig branding, personligt brand

  • 1
  • 2
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in