Nogle gange kan det være nødvendigt at anskaffe sig mere arbejdskraft, og det er ikke altid man har midlerne til at ansætte en ny medarbejder på kontrakt. Derfor bliver alternativet ofte eksterne konsulenter, eller freelancere. Dette medbringer ofte flere problemer end man lige regner med, med mindre man ser sig for og er lidt kritisk. Læs her om nogle gode råd til hvordan man garderer sig imod uventede og irriterende situationer.

Først, hvad er en freelancer.

Det er den eksterne konsulent, det kan være et designfirma, et videnscenter som Innovation Lab, webdesigner, 3D CAD supporteren etc. Som regel en “ekspert” på sit område, der går ind og tilfører sit knowhow til din virksomhed.

Hvad kan de freelancere så bruges til

Det går jo lidt på hvad man har brug for at viden. Men som regel er det en økonomisk “gevinst”, da man ikke behøver at ansætte en fuldtidsmedarbejder, betale hans løn, oplæring tager tid, feriepenge, sygepenge og meget andet forbundet med en ansat, som ofte er svær at betale igen som nystartet. Det er hellere ikke sikkert, og især ikke i denne tid, at man kan få den nødvendige arbejdskraft, de rigtige ansatte med den rigtige viden. Ingeniører og IT folk er for tiden i høj kurs, da der, især i de mindre byer, er stor mangel på dem. Folk giver ikke at flytte på landet. Virksomheder som Lego, Vestas og B&O har store problemer og rykker mere og mere deres udvikling til de store byer som Århus og København.

En freelancer kan være knyttet fast til virksomheden, hvis man fx. laver en kontrakt der går over en længere periode, eller indtil et projekt er færdigt. Eller freelanceren kan være knyttet til virksomheden fast, men så kun laver nogle små opgaver og er ikke rigtigt sat på noget bestemt projekt.

Andre måder at have en freelancer på er også at man laver en meget konkret kravsspecifikation, hvor der så bliver afsat en deadline for indlevering. Dette kunne være et logodesign, en hjemmeside, en 3D CAD tegning etc.

Det er normalt at bruge den samme freelancer om og om igen, da vedkommende får mere og mere indsigt i virksomhedens politik, værdier og produkter.

Hvor kommer problemerne så

De eksterne konsulenter er ofte selvstændige iværksættere, der har en så stor spidskompetence, at de er uhyre dygtige til hvad de laver. Problemet ligger i, at nok skal de få lavet arbejdet, men de forstår som regel ikke de “sociale” værdier, forstået på den måde, at de ikke er gode til at vedligeholde relationerne til deres kunder. De får en opgave stillet, klør på en uges tid, og indleverer resultatet, sammen med en regning på deres arbejde. Derefter mister de mere eller mindre lysten til det projekt, og har sikkert 5 andre liggende. Så når der skal rettes i projektet, føler de at de har gjort deres bedste (nogle gange lidt højrøvet attitude), og så bliver afslutningen en venstrehåndsløsning.

Mange gange har freelancerne måske taget for mange opgaver ind, da de tror de lige kan bikse noget sammen på en eftermiddag, fordi de har så store evner inden for denne branche. Og hvis de så kan se, at nu bliver det for omfattende, kræver måske flere timer end det aftalte, så bliver det igen en omgang venstrehåndsarbejde.

Freelancere kører ofte også virksomheden i fritiden, og har måske fuldtidsarbejde ved siden af, hvilket gør at de skal tilpasse sig en anden slags hverdag, og de skal stadig have tid til alle deres andre gøremål om aftenen. Dette gør også ofte, at de kan være svære at få fat i, da enten så er de på arbejde, måske ude og spille fodbold eller kæresten har slukket hans mobil da hun var træt af den konstant ringede.

Skal man så bruge freelancere

Ja, helt bestemt, det er en værdifuld ressource man som iværksætter som regel har brug for. Men man skal bare huske at være kritisk overfor hvem du vælger, undersøg hvilke kunder freelanceren har hjulpet før, evt. smid en mail eller ring til dem og hør omkring deres erfaringer med ham. Sørg også for at lave en ordentlig kontrakt med ham. Mange nye iværksættere har det tit med at tage sløset på tingene og ikke få gjort tingene klart over for freelanceren, hvilket også kan være skyld i mange fejl og misforståelser.

Så alt i alt, benyt en freelancer eller ekstern konsulent, da de kan bidrage med meget, men omgå dem varsomt.

Der opstår hurtigt en heftig debat om hvorvidt man skal sælge sin vare eller ydelse til en billig pris, da de kører ofte en lav prispolitik. De veletablerede virksomheder bliver underbudt af nystartede iværksættere, og føler sig derved truet. Hvad er okay, hvilket prisleje er det rigtige for iværksætteren?


Må den nystartede iværksætter sælge sine varer og ydelser billigere end de etablerede?

Loven siger ikke rigtig noget om prisen på dine serviceydelser, derimod er der love omkring salg af varer til en given pris, men det vil jeg ikke komme ind på her, (men det har noget at gøre med hvor reelt det er, når man sælger en vare for billigt).
Service derimod kan være en meget svær ting at sætte pris på, da det som regel kun er tiden der er en “materiel” faktor. Hvis jeg tilbyder 3D CAD support til en virksomhed, har jeg kun min tid som “vareforbrug”, udgift. Der skal jeg så vurdere min timeløn, set ud fra nogle forskellige faktorer.

Den nystartede iværksætter tilbyder ofte sin service rigtig billig, da man enten ikke kender den rigtige pris for sin ydelse, eller forsøger at få kunder ind som referencer og eventuelle ekstra opgaver fra denne kunde. Jeg har selv benyttet mig af denne strategi, hvor jeg har tilbudt en billig service, hvor timelønnen måske ikke var særlig høj, men havde til gengæld hellere ikke nogle udgifter. Denne service gav så et par ekstra opgaver, hvor så timelønnen var højere, samtidig med at jeg fik endnu flere referencer til opgaver jeg havde udført. Nogle gange fik jeg ikke ekstra opgaver ud af at tilbyde en billig service, men i det mindste har jeg udført en god service, som kunden var tilfreds med og måske går han ud og henviser til mig. Det er hvad jeg vil kalde viral marketing, og for mig har det virket fortrinligt, da kunder nu selv er begyndt at henvende sig, og jeg behøver ikke længere at opsøge dem igennem masser af direct mails og andet reklame.


Med mindre at man har et kæmpe netværk, eller masser af penge til at investere i reklamer, pressemeddelelser, marketing og andre opsøgende salgsmuligheder, synes jeg virkelig at sælge sin service billig i starten er den bedste måde at starte ud på. Jeg har hørt om adskillige iværksættere der også har benyttet sig af denne metode, deriblandt også Martin Thorborg, som er fortaler for denne måde (ifølge hans e-Pusher).

Så jeg kan ikke andet end anbefale, hvis man er webdesigner, it-supporter, vinduespudser, mekaniker, grafisk designer, tekstforfatter eller anden serviceorienteret iværksætter, at sælge sine serviceydelser det lavere i starten, få sig et godt netværk igennem det, nogle gode referencer og så derefter begynde og tage mere og mere for varen.

Må ikke-uddannede, ufaglærte gerne konkurrere på prisen

Selvfølgelig må de da det, de bedste webdesignere og grafisk designere jeg kender er autodidakte til fingerspidserne. De er selvlærte og følger som regel med trenden, og det vigtigste aspekt, de interesserer sig så meget for emnet, at der ikke findes problemer, men kun nye ting at lære.
Dog skal man selvfølgelig holde sig kritisk overfor de selvstændige der ikke har baggrunden for det, da der kan være elementære ting, som de har overset. Men jeg selv ville ikke have et problem med at samarbejde med en selvlært enmandsvirksomhed, for jeg ved at det er hans levevej, hans interesse og derfor elsker at lave den service han tilbyder.

Skal man fortælle at man kun kører ens virksomhed i fritiden

Selvfølgelig skal man det vil jeg sige, ærlighed kommer man bare længest med. Det hele handler også om at kunden kan føle sig tryg, så hvis han finder ud af, at man ikke er dedikeret til ham, så kan samarbejdet køre ud på et skråplan. De fleste kunder som køber hos et enmandsvirksomhed er som regel også selv et, og ved at man skal starte et sted. De fleste kunder har forståelse for en, hvis man fortæller at man studerer eller har fuldtidsarbejde ved siden af.

Hvis man synes det er et problem, så den bedste måde man kan få det til at se “professionelt” ud, er ved kun at have 1 kunde ad gangen, og derved kan dedikere sin fulde opmærksomhed på vedkommende. Dette oplever kunden ofte som et stort plus, og så er det jo ligemeget, at det kun er om aftenen, natten og weekenden man arbejder for ham.

Hvordan prissætter man så sin vare eller ydelse

Når man skal prissætte sin ydelse kommer det an på flere ting, som alle indvirker på hvad en fair pris er.

Hvor meget vil kunden betale for din ydelse?
(Markedsprisen for nuværende vare eller ydelse, man kan evt. finde statistikker over prisudviklingen, spørge rundt omkring hvad folk har betalt hos andre)

Hvilken pris, fortjeneste skal du have, før du er tilfreds med timelønnen?
(Hvad siger din forretningsplan, hvad skal der til for at du overholder dine budgetter, hvornår er der breakeven i dine “investeringer”, hvor mange regninger skal der betales i måneden)

Hvilke udgifter, vareforbrug har man, ud over tiden?
(Husk også de langsigtede, ny version af photoshop, benzin ud til kunderne, konvolutter og frimærker, ny bærbar, revisor udgifter, webhotel og andre småudgifter der alle hober sig op)

Markedssituationen man befinder sig i
(Hvor mange konkurrenter der findes på markedet, har man en virkelig konkret viden eller vare, niche orienteret virksomhed)

Alle disse ting skal man undersøge først og så lægge de forskellige udgifter sammen, estimer nogle tal, og på den måde kan man finde frem til en reel pris, som både vil give en god timeløn, gøre kunderne tilfredse, samt være tæt på markedsniveauet.

Det kan være svært at sætte en pris, og mange nye iværksættere er nervøse for at sætte prisen for højt, da de tror de skræmmer kunder væk.
Med ovenstående parametre kan man finde et prisleje som er fornuftigt og støtter din overbevisning om, at det er den rette pris du tager for din vare eller serviceydelse.

Ofte også kaldet den industrielle retsbeskyttelse, som egentlig går flere århundreder tilbage. Men hvad kan man egentlig få patenteret, og hvordan gør man det? Hvad koster det at få et patent, og hvad dækker det over?

Danmark får først en patentlov i 1894, efter at der har været en masse rod omkring eneretsbevillingerne, og ved samme lejlighed blev Patentdirektoratet stiftet. Dette er dette direktorat som varetager den industrielle retsbeskyttelse, eller immatrielretten, der omfatter patentlovgivningen, copyright, varemærke og mønsterbeskyttelse.

Hvad kan man få patent på

Patent kan udstedes på opfindelser, dvs nye idéer inden for teknik. Dette skal opfattes meget bredt, da du fx. også kan få patent på nærings- og lægemidler. Derudover kan du få patent på fremgangsmåder, produkter, apparater og anvendelser.

Hvad kræves det for at få patent

• Opfindelsen skal være ny, dvs at den må ikke være kendt på før ansøgningstidspunktet. Det betyder at den ikke må være blevet omtalt i tidsskrifter, ved foredrag, brochurer eller på anden vis bragt ud på markedet.

• Opfindelsen skal også have en vis nyhedsværdi, dvs. den skal indholde en vis nyhed, der er større end den som fagmanden ville betragte som indlysende. Dette er ofte et område som der kommer strid om, da det hurtigt bliver en subjektiv holdning.

• Opfindelsen skal også kunne udnyttes industrielt

Når Patentdirektoratet modtager ansøgningen, bliver der tjekket for nyhedsværdien og om det er kendt fra markedet eller om det er i strid med andre patenter. Der kan gå helt op til 2-3 år før patentet bliver udstedt.
Patentet beskytter din opfindelse i 20 år og at få et patent, i Danmark bare, kan nemt komme op og koste omkring 25.000 kroner (hvilket er når man får en patentagent til at hjælpe, hvilket er højest anbefalelsesværdigt).

Brugsbeskyttelse

Ofte kaldet for det lille patent. Brugsmodelbeskyttelsen angiver at der ikke stilles helt de samme krav som at få et patent. Den afgørende forskel er nyhedsværdien, som ikke behøver at være høj. Beskyttelsen kan opnåes på de produkter kan udnyttes industrielt, og som praktisk hjælper til på de tekniske områder.

Her kan være tale om

• instrumenter
• værktøj
• apparater
• elektriske kredsløb
• mekaniske indretninger
• kemiske forbindelser
• nærings- og lægemidler.

Der kan IKKE opnåes brugsbeskyttelse på fremgangsmåder og software.

Med brugsbeskyttelsen kan man opnå eneret på sin opfindelse i op til 10 år og er kun gældende i Danmark, men kan dog udvides til at omfatte andre lande.

Designbeskyttelse

Produktet er hvad der designbeskyttes og er kun de ydre kendetegn, dvs. udseende og formgivning.

Eksempler på produkter der kan designbeskyttes er

• Telefoner
• Legetøj
• Møbler
• Emballager
• Værktøj
• Tekstiler
• Beklædning
• Fødevarer
• Tapeter

For at få designbeskyttelsen skal det være nyt og at det opfylder de samme krav som patent og brugsbeskyttelse, altså at det ikke er kendt på markedet.

Med en designbeskyttelse opnår man eneret i op til 15 år og er kun gældende i Danmark, men kan dog udvides til at omfatte andre lande.

Værdifulde links om emnet

Patent og Varemærkestyrelsen
(her finder du også alle ansøgningsskemaerne til Patent, Brugsbeskyttelse og Varemærkebeskyttelse)

Internationalt Patent Bureau