Patent, Brugsbeskyttelse og Designbeskyttelse

Ofte også kaldet den industrielle retsbeskyttelse, som egentlig går flere århundreder tilbage. Men hvad kan man egentlig få patenteret, og hvordan gør man det? Hvad koster det at få et patent, og hvad dækker det over?

Danmark får først en egentlig patentlov i 1894, efter at der har været en masse rod omkring eneretsbevillingerne. I dag er det Patent- og Varemærkestyrelsen, der tager sig af patenter, brugsmodeller, varemærker og design i Danmark.

Inden du søger: er opfindelsen guld værd?

Har du fået den gode idé, er der stadig langt vej til succes for opfindelsen. Det kræver både vedholdenhed, stædighed, overblik, gåpåmod, omtanke og en lille portion held for ide iværksætteren. Når man mener at opfindelsen er der, er det vigtigt at man afklarer følgende spørgsmål.

Nyhedsværdi

• Er det tekniske princip beskrevet tidligere?
• Er opfindelsen kendt fra tidligere produkter?
• Er opfindelsen beskrevet i patent eller brugsmodellitteraturen? Du kan selv søge i den europæiske patentdatabase Espacenet, eller få Patent- og Varemærkestyrelsen til at lave en søgning.

Funktionen

• Er det sandsynliggjort, at opfindelsen virker efter hensigten?
• Kræver opfindelsen udvikling af nye teknologier eller materialer?
• Vil opfindelsen kunne produceres?

Salgsbar

• Løser opfindelsen et reelt behov på markedet?
• Findes der andre produkter der opfylder samme behov?
• Kan opfindelsen sælges billigere end eksisterende produkter?
• Opfylder den love og krav, fx reglerne om CE-mærkning?

Otto Johannes Bruun, der opfandt en kapsel af aluminiumsfolie til flasker, skrev som 89 årig om sine erfaringer:

"Enhver opfindelse har en idé til grundlag, men en idé er i sig selv ingenting værd. Det er udvikling af ideen, som tager års arbejde. Der findes ikke en opfindelse, hvor der ikke bagefter er udført et stort arbejde for at komme videre."

Det passer godt med, hvordan styrelsen selv forklarer det: et patent beskytter den tekniske udførelse af en idé, ikke idéen i sig selv. Kan du ikke beskrive, hvordan den udføres teknisk, kan du ikke få patent på den.

Hvad kan man få patent på

Patent kan udstedes på opfindelser, dvs nye idéer inden for teknik. Dette skal opfattes meget bredt, da du fx. også kan få patent på nærings- og lægemidler. Du kan også få patent på fremgangsmåder, produkter, apparater og anvendelser.

Til gengæld regnes opdagelser, videnskabelige teorier, matematiske metoder, forretningsmetoder og computerprogrammer ikke for opfindelser, når det er alt, hvad der er tale om. Et program, der indgår i en teknisk løsning, er en anden sag.

Hvad kræves det for at få patent

• Opfindelsen skal være ny, dvs at den ikke må være offentligt kendt før ansøgningstidspunktet, hverken i Danmark eller andre steder i verden. Det betyder at den ikke må være blevet omtalt i tidsskrifter, ved foredrag, brochurer, på nettet eller på anden vis bragt ud på markedet.
• Opfindelsen skal også have opfindelseshøjde, dvs. den skal adskille sig væsentligt fra det, der findes i forvejen, og være mere end det, som fagmanden ville betragte som indlysende. Dette er ofte et område som der kommer strid om, da det hurtigt bliver en subjektiv holdning.
• Opfindelsen skal også kunne udnyttes industrielt.

Når Patent- og Varemærkestyrelsen modtager ansøgningen, bliver der tjekket, om opfindelsen er ny, og om den har opfindelseshøjde i forhold til det, der allerede er kendt. Det første svar kommer efter cirka et halvt år, og hele behandlingen tager typisk mellem 1 og 3 år. Beskyttelsen gælder fra den dag, du indleverer ansøgningen, så du kan godt tale med samarbejdspartnere, mens du venter.

Patentet kan beskytte din opfindelse i op til 20 år, så længe du betaler årsgebyret. Ifølge styrelsens prisliste koster selve ansøgningen 3.600 kr. (plus 360 kr. for hvert krav ud over 10), og årsgebyret stiger fra 660 kr. de første år til 6.830 kr. i år 20. Dertil kommer udgiften til en patentrådgiver, hvis du får hjælp til at skrive ansøgningen, hvilket er højest anbefalelsesværdigt.

Vil du også være beskyttet i udlandet, skal du søge der senest 12 måneder efter din første ansøgning.

Brugsbeskyttelse

Ofte kaldet for det lille patent. Brugsmodelbeskyttelsen angiver at der ikke stilles helt de samme krav som at få et patent. Den store forskel er kravet til opfindelseshøjde, som ikke behøver at være høj. Frembringelsen skal være ny og tydeligt adskille sig fra det kendte. Beskyttelsen kan opnåes på de produkter der kan udnyttes industrielt, og som er en løsning på et teknisk problem.

Her kan være tale om

• instrumenter
• værktøj
• apparater
• elektriske kredsløb
• mekaniske indretninger
• kemiske forbindelser
• nærings- og lægemidler.

Der kan IKKE opnåes brugsbeskyttelse på fremgangsmåder og på software alene.

En brugsmodel er hurtigere og billigere at få end et patent. Ansøgningen koster 2.400 kr., og styrelsen tjekker som udgangspunkt kun, at ansøgningen er i orden, ikke om frembringelsen faktisk er ny. Det kan du bede om at få undersøgt mod betaling. Bagsiden er, at du ikke ved, om rettigheden holder, før den bliver prøvet.

Med brugsbeskyttelsen kan man opnå eneret på sin opfindelse i op til 10 år (først 3 år, som kan fornyes med 3 og derefter 4 år). Den gælder i Danmark, men kan bruges som grundlag for at søge i andre lande inden for 12 måneder. Ikke alle lande har brugsmodeller.

Designbeskyttelse

Det er produktets udseende der designbeskyttes, altså kun de ydre kendetegn som linjer, konturer, farver, form og struktur.

Eksempler på produkter der kan designbeskyttes er

• Telefoner
• Legetøj
• Møbler
• Emballager
• Værktøj
• Tekstiler
• Beklædning
• Fødevarer
• Tapeter

For at få designbeskyttelsen skal designet være nyt og have individuel karakter, dvs. at det samlede indtryk skal adskille sig fra de design, der allerede er offentligt kendt. Har du selv vist designet frem, har du 12 måneder til at søge, før din egen offentliggørelse spænder ben for dig.

Styrelsen behandler en designansøgning på cirka tre uger, men undersøger ikke, om der findes lignende design. Det bliver først afgjort, hvis der opstår en tvist. Ansøgningen koster 1.440 kr.

Med en designbeskyttelse opnår man eneret i op til 25 år, hvis man fornyer hvert 5. år. En dansk registrering gælder kun i Danmark, men du kan i stedet søge et EU-design, der gælder i hele EU, eller en international registrering i de lande, du vælger.

Står du med en opfindelse, som du hellere vil sælge end selv producere, så læs også hvordan sælger jeg min fantastiske idé. Et patent eller en brugsmodel kan nemlig sælges eller udlicenseres.

Værdifulde links om emnet

Patent- og Varemærkestyrelsen
(her finder du vejledninger, priser og ansøgning om Patent, Brugsbeskyttelse, Designbeskyttelse og Varemærker)