Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

30. juli 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

CE mærket – hvem hvad hvordan hvorfor

Mange er ofte forvirret over hvad CE mærket egentligt er, og hvordan man får CE mærket sine produkter. Det er på den ene side simpelt, men på den anden side kan det også være uhyre indviklet at opnå CE mærkning af sine produkter. At CE så ikke er en forkortelse, er også med til at forvirre den enkelte.

Hvilke produkter skal CE mærkes

Produkter omfattet af et EU direktiv, skal CE-mærkes. Den, der producerer, importerer eller – i eget navn – markedsfører eller tager et produkt i brug, har ansvaret for, at produktet opfylder direktivets krav, samt eventuelle supplerende nationale regler. (kilde: Teknologisk institut)

Hvad betyder det så, jo det er såmænd bare, at hvis der findes et EU direktiv, så kan du påklistre et CE mærke, hvorved du med det mærke fortæller, at du faktisk overholder det direktiv. I direktivet er så en masse generelle retningslinier du gerne skal følge og nogle mindstekrav som skal opfyldes.

Produkter der skal CE mærkes kan være

  • Legetøj
  • Computere
  • Maskiner
  • Elektriske apparater
  • Udstyr til telekommunikation
  • Personlige værnemidler
  • Gasapparater
  • Trykbærende udstyr
  • Hjælpemidler til handicappede og medicinsk udstyr
  • Byggevarer

CE mærket skal ikke betragtes som et kvalitetsstempel, men mere et stempel for forbrugeren, at den lever op til mindstekravene for sikkerhed og sundhed. Og for producenten, at det er fremstillet i overensstemmelse med de miljø og arbejdsmæssige krav.
Så overfor forbrugeren siger CE mærket faktisk ingenting, eftersom det ikke siger noget om kvaliteten.

Mange tror også, at CE mærket betyder, at produktet er testet af trediepart, men det er IKKE.

CE Mærket skal betragtes mere som et rejsepas for det enkelte produkt, da den giver ret til at sælge produktet i andre lande, hvor den givne EU direktiv også er gældende.

Hvilke oplysninger indeholder CE-mærket?

CE-mærkningen skal anbringes på selve produktet eller på dennes emballage og skal indeholde oplysninger om:

  • fabrikantens navn eller identifikationsmærke
  • de sidste to cifre i det år, hvor CE-mærkningen er anbragt
  • identifikationsnummer på bemyndigede organer i tilfælde, hvor der er krav om medvirken af et sådant organ ved attesteringen af overensstemmelser

En folder (PDF fil) fra EU kan findes her – CE mærkning

Hvordan får jeg et CE mærke

Første trin i CE-mærkning er at læse den eller de bekendtgørelser, der hører til de direktiver, der rammer dit produkt.
Kravene omtaler produktets konstruktion, funktion, udformning af brugsanvisninger og så videre.

Herefter skal du undersøge hvilke forhold der gælder til netop dit produkt, sørge for at overholde dem, da du kan blive sat til ansvar overfor dem.

De forskellige veje mod CE-mærket kaldes procedurer for attestering af overensstemmelse. Det kan fx inkludere en typegodkendelse af produktet eller indførelse af forskellige former for kvalitetsstyring i virksomheden. Når disse procedurer er udarbejdet, laver den ansvarlige for CE-mærkningen en overensstemmelseserklæring (dog ikke for legetøj), inden produktet bliver CE-mærket.

Kan man snyde med CE mærket

Det kan man jo til en vis grad godt, da du godt kan sætte et CE mærke på, og så lade forbrugeren tro, at den overholder alle direktiverne. Men produkterne bliver testet, og der er stor fokus på disse folk der snyder. Så er forbrugeren i tvivl, skal han bare bede om at se test-resultaterne, som de har krav på at se. Kan producenten ikke det, eller ikke vil (her skal et nej ikke tages for et nej, for de ved godt hvor det ligger), så skal man ikke stole på, at det er CE mærket.

Jeg kan ikke hjælpe dig med CE mærket – tag fat i Dansk Standard

OBS: Jeg er ikke ekspert i CE mærket, så vil ikke kunne svare på specifikke spørgsmål – der skal du gå til “Dansk Standard”


Filed Under: Iværksætter Generelt Tagged With: ce mærke, ce mærkning

30. juli 2007 by Brian Brandt 1 Comment

Iværksætter til jeg dør

Meget er sagt og skrevet om Martin Thorborgs iværksætterbog – “Iværksætter til jeg dør”. Derfor læste jeg den, blev fascineret, opslugt og tænkte, hva satan, den knægt kæmper jo bare på og på. Men hvad kan bogen egentlig bruges til? Hvad kan iværksætteren der er på vej til at springe ud i det store farlige selvstændige trommerum, bruge den til?

Ingen tvivl, Thorborg ved hvad han snakker om med hensyn til at være igangsætter, og bliver betragtet som det store talerør når der skal sparkes døre ind til nye muligheder for iværksætterne. Han har startet Amino.dk op, som jeg er specielt glad for, og jeg har hørt et par enkelte foredrag med ham. Han specielt er en af grundene til, at iværksætterordet er blevet så hyper-populært, og at flere og flere starter op som selvstændig.

Har man været til et foredrag med Martin Thorborg, så er der egentlig ikke ret meget nyt under solen i hans bog, da han ynder at fortælle om hans vej fra slummen og frem til Jubii og efterfølgende frem til Spamfighter, som er hans sidste nye projekt. Det er nu bare rart at have det hele på skrift, og kan sagtens bruges som en opslagsbog efterhånden som din egen selvstændige forretning vokser sig større og større. For du har jo egen forretning, ik?, ellers læste du vel ikke bogen, vel?

Der ER rigtig mange guldkorn iblandt de mange kapitler, iblandt de mange historier han fortæller om hans fortid, men mest af alt er det en selvbiografi af Martin Thorborg. En rigtig interessant og spændende en af slagsen. Men man skal forholde sig kritisk til de forskellige synspunkter han kommer med, for det er jo ikke sikkert, at de ting han gjorde dengang for at få succes, er hvad der giver dig det i dag. Kan man fx. afholde et Doom mesterskab i dag og tiltrække hundredevis af unge?

Hvad jeg har fået mest ud af bogen er, at Thorborg har været vedholden, virkelig blevet ved selvom han stod i lort til halsen, og så TØR han gribe chancen når den byder sig, holder sig ikke tilbage med nye projekter og tiltag.
Ud fra det vil jeg godt konkludere, og det er også af min egen erfaring, at vedholdenhed er og bliver vejen til succes.

Bogen indeholder følgende kapitler:

* Martin bliver iværksætter
* PR er gud, hvis du tager det seriøst
* Markedsføring og branding
* Det fantastiske Internet
* Janteloven og iværksætterånden
* Danmark som iværksættersamfund
* Hvad skal der til for at blive en god iværksætter
* Uddannelse og Købmandsskab
* Salget af Jubii A/S
* Spamfighter
* Råd fra de danske iværksættere

Du kan læse en del af bogen gratis her

Eller køb bogen hos Saxo.dk – Iværksætter til jeg Dør

Titel: Martin Thorborg – iværksætter til jeg dør

Forfatter: Anders Gisselmann og Martin Thorborg

Forlag: One2speak A/S

Filed Under: Iværksætter Generelt

28. juli 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Konkurrencers Retningslinier Love og Regler

Du kender dem sikkert fra reklamerne, send en sms til 1210 med svaret og vind et fladskærms TV, svar på et simpelt spørgsmål og du kan være med i konkurrencen om en charterferie for 2, etc. Alle kan lave en konkurrence, men det er utrolig vigtigt, at man overholder de gældende retningslinier, love og regler, da der ellers kan udbetales kæmpe bøder, som du som iværksætter helt sikkert ikke vil have på dig.


Jeg vil kort gøre rede for de vigtigste konkurrenceregler (som også kan findes i lovbøgerne her, http://147.29.40.90/_GETDOCI_/ACCN/A20050078529-REGL) (dog kan du læse et lidt lettere forståelig udgave af Forbrugerombudsmandens Konkurrence vejledning her http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinjer/tilgift/).

Hvad der IKKE er tilladt og hvad du skal være opmærksom på

  • Du må ikke gøre konkurrencen købsbetinget eller vælge en vinder på ren tilfældighed. Dvs. du må ikke lave forretningsbetingelser såsom at folk skal købe et abonnement eller vare for at deltage, samt skal det ses som en konkurrence, dvs. der skal et spørgsmål eller andet “stillingtagen” fra kunden til.
    Vigtigst af alt er bare, at du ikke gør konkurrencen købsbetinget.
  • Konkurrencen skal overholde markedsføringsloven §1 og §2 – om god markedsføringsskik og vildledelse, dvs. man må ikke opgive vildledende oplysninger om deltagelsen, præmier og man må ikke udnytte børns manglende indsigt.
  • Når du modtager oplysninger om en person, såsom navn, adresse etc. skal disse informationer holdes hemmeligt for alle andre.

Hvad der ER tilladt, og hvad du skal være opmærksom på

  • Køb af et dag eller ugeblad, eller at tegne et længerevarende abonnement betegnes ikke som et købsbetinget køb for at deltage i en konkurrence, men hvis man skal købe noget ekstra til bladet, vil det være i strid med loven.
  • Ligeledes vil elektroniske medier hellere ikke blive betragtet ulovligt, fx. køb af licens til dekodning af TV signal.
  • At betale en overtaksering i forbindelse med konkurrencen, fx at betale ekstra meget for en sms, bliver ikke betragtet som en købsbetingelse (men kan dog være i strid med andre gældende regler)
  • Hvis du er privat person, forening eller velgørenhed, er du ikke omfattet af disse regler.
  • Du må gerne stille betingelser for hvem der må deltage, fx. kun personer over 18 år.
  • Konkurrencereglerne er ikke omfattet ens konkurrence hvis beløbet af den enkelte gevinst er under 100 kroner, eller den samlede gevistsum er under 1000 kroner.
  • Præstationskonkurrencer, hvor deltageren skal udføre noget på tid, eller andet afgrænset, må godt være købsbetinget, men der må ikke være tilfældigheder i udtrækningen af præmien.
  • Slogankonkurrencer, hvor deltageren fx skal tegne et logo, eller anden form for designkonkurrence hvor deltageren selv skal indsende forslag er tilladt. I dommerkomiteen skal der sidde andre end dig selv. Der må ikke være tilfældigheder i udtrækningen af præmien.
  • Præmiere de første kunder i butikken er også lovligt, der må bare ikke være købetvang til de første kunder.
  • Konkurrencer i reklameblade, så længe der ikke er købsbetinget deltagelse.

Holder man sig til ovenstående retningslinier kommer man langt, men hvis man stadig er i tvivl om ens konkurrence overholder de gældende retnignslinier, love og regler, så smut på forbrugerombudsmandens hjemmeside og tyg dig igennem vejledningen, evt. tag kontakt til din advokat, som helt sikkert vil kunne give dig et klart svar på om du overholder konkurrencereglerne.

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 101
  • 102
  • 103
  • 104
  • 105
  • …
  • 116
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in