Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Ebøger af Brian Brandt
  • Kontakt

Artikler om Google Adwords

Vil du gerne lære at bygge en Google Adwords konto fra bunden på den mest optimale måde - og lære at optimere dine kampagner. Så har jeg det perfekte kursus til dig.

Læs mere om kursus i Google Adwords

30. januar 2012 by Brian Brandt 4 Comments

Google Adwords test: Til produktside eller oversigtsside

Google Adwords test: Til produktside eller oversigtsside

Google Adwords er en fascinerende ting at arbejde med, da der er så mange faktorer i spil. Annonceteksten, søgeordene, klikpriserne og ikke mindst landingssiderne er alle vigtige elementer i en god kampagne.

En af de ting jeg synes er sjovest med Google Adwords, er at lave en masse små test hele tiden – der altid den åbenlyste splittest mellem annonceteksterne for at finde den tekst der giver den højeste CTR (click through rate).

Det der dog er ligeså vigtig, og nogle gange kan give en hovedbrud, er hvilken side man skal sende sine besøgende ind på. Det at sende dem ind på en enkelt produktside kan være tidskrævende, da du skal matche søgeord med produktsiden og sørge for, at du ikke sender besøgende ind på en side, som ikke er på lager.

Derfor satte jeg en lille test op, som nu har kørt en måned – og tænkte jeg lige ville dele resultatet. Det er ikke en videre videnskabelig test, og om resultaterne er valide, er en anden sag – omend kan det sætte tanker i gang, om at du bør teste hvilke sider du sender folk ind på.

Scenarie:

Jeg havde et brand der skulle markedsføres – som havde 3 produkter. 3 produkter der ligger meget op ad hinanden, og kunne være svær at adskille. Det er ikke navnet på selve produktet folk søger efter, men brand navnet. Derfor for at få lidt volumen, blev jeg nødt til at byde på brand navnet.

Mit spørgsmål var så, hvor skulle jeg sende besøgende hen – ind på en produktside for det mest populære produkt, eller vise dem en oversigt med de 3 produkter, så de selv kunne vælge hvilket af de 3 produkter de ønskede.

Det jeg gjorde, var at sætte to annoncer op, med nøjagtig samme annoncetekst, men 50% sendte jeg ind på produktsiden, og den anden 50% sendte jeg ind på en oversigt med de 3 produkter fra brandet.

Det gav efter 30 dage, følgende resultat:

Oversigtsiden

Produktsiden

Det har faktisk givet 3 transaktioner mere at føre folk ind til en oversigtsside, og dermed en noget højere indtjening – hvilket kunden bestemt ikke klager over, og het naturligt en højere konverteringsrate. Dette er udelukkende “brand” søgninger i ovenstående resultat, der har ikke været produktspecifik søgeord med.

Forsøget kører stadig videre, for at få flere data ind – men det giver stadig et godt billede af, at der muligvis kunne være noget at hente.

Filed Under: Google Adwords Tagged With: oversigtsside, produktside, test

27. januar 2012 by Brian Brandt 2 Comments

Fredagslinks – Uge 4

Denne gang har jeg en række gode links til dig. Her er blandt andet om hvordan du søger landespecifikt i Google, en guide til Google+ søgninger, Google Adwords, en omgang WordPress snak, Martin Thorborgs sjove video og om mobiloptimerede sites og responsive layout. God weekend.

Impersonal.me – landespecifik Google søgning

Søren Riisager har lavet et sjovt lille tool, der gør det muligt at vælge et sprog og land til en Google søgning. Det letter arbejdet med at skulle skrive besværlige parametre i Google – og specielt hvis du lige har brug for at se Adwords annoncer i udlandet, eller rankings i udlandet på søgeord – så er det dejlig nemt.

Google+ search guide

Dette er et meget langt indlæg om Google+ og hvilke parametre Google rent faktisk kigger på, når de henter profiler frem ved en intern søgning. Det er ret spændende læsning, hvis du har en Google+ profil – hvilket jeg selvfølgelig har her – Brian Brandt på Google+

Segmenter på Wifi eller 3G i Google Adwords

Google Adwords har gjort det muligt at segmentere din annoncering på om du sidder på en Wifi internetforbindelse eller 3g. Det kan give god mening at sortere folk på 3G fra, hvis du har tunge hjemmesider, fx med video etc.

WP remote til dem med mange WordPress blogs

Yoast (en hollandsk SEO / WP mand) twittede om WP remote den anden dag, og det er en af de ting jeg skal have kigget på i weekenden – for det ser ud til at håndtere mange blogs på en rimelig pæn og overskuelig måde. Og hvis Yoast (joost de valk) siger god for det – så har det allerede lidt flere point i min bog.

8 spørgsmål om WordPress besvaret

Nu vi er i WordPress boldgaden, så har Lars spurgt på twitter og fået 8 spørgsmål om WordPress. Dem har han besvaret på sin blog, og jeg må indrømme – det er svar der ligeså godt kunne være kommet fra mine fingre.

Thorborgs sjoveste video til dags dato

Det her er god humor – og det måtte jo ske. Se den uden en kop kaffe i hånden, for ellers har du kaffe ud over det hele når du er færdig.

Mobiloptimerede sites – good or bad

Michael har skrevet et rigtig fornemt indlæg, med en masse citater og links, om hvorfor han mener mobiloptimerede sites måske stinker, og at vi overhovedet ikke har behov for et sådan. Det ligger meget op til, at vi skal have responsive layout baserede sites, og jeg kan kun være enig med ham.

 

 

Filed Under: Fredagslinks, Google Adwords, WordPress Tagged With: googlel plus, martin thorborg, mobile websites, responsive design

20. januar 2012 by Brian Brandt 4 Comments

Fredagslinks – Uge 3

Efter et par ugers fravær med fredagslinks på grund af lidt julestress, så er jeg igen klar med en omgang links til dig. Derfor er listen også ekstrem lang denne gang, da jeg har læst meget over julen (dog primært i Game of Thrones serien:-)). Der er denne gang alt over job muligheder, virale kampagner, politik, ebøger, e-handel, landing page, McDonalds, Facebook, Youtube og PPC. God fornøjelse.

Clickstarter søger en SEO / Online marketing person

Lige lidt skamløs reklame for et jobopslag jeg selv har lavet via Clickstarter. Jeg har brug for hjælp til at udføre en række opgaver, herunder linkbuilding, tekster, rapportering etc – faktisk vil stillingen minde meget om en personlig assistent for mig :-). Kender du en – så send dem ind på ovenstående side.

Pizzaboomerang – syret video

Denne video er uden tvivl lavet så syret som overhovedet muligt, for at skabe en viral effekt. Men det er sjovt, meget sjovt – men måske mest underligt. Se den og se den hele vejen igennem.

Dansk affiliate marketing podcast

Navnet er umuligt at stave eller huske, men det hedder noget lignende “The Industrious Geeks” (Hvilket konstant får mig til at tænke på “Inglorious Bastards” :-)). Deres intro er på engelsk, navnet er engelsk – men de snakker dansk. Det er Mikael Rieck og Søren Riisager der står bag, så det bliver spændende at følge.

Jeg vil ikke give dig et arbejde

Niklas laver her en meget skarp beregning af, hvorfor han ikke ønsker at starte en virksomhed i Danmark – og derfor ikke ønsker at skabe flere jobs.

1 million for at skrive en bog

Benjamin fortæller om den proces han har været igennem for at skrive hans nye ebog. Det er meget interessant læsning, og en proces alle bør gå igennem når de skriver en ebog.

7 skarpe fejl en erfaren e-købmand har lavet

Vadskær er på banen med 7 af de dumme fejl han har lavet igennem sin 11 årige karriere som e-købmand. Det er guf og gode råd.

Hvordan nuggets fra McDonald er lavet

Når du har læst dette indlæg, så vil du aldrig mere spise nuggets – det kan jeg garantere dig. Fy for pyffer.

8 spørgsmål til din landing page

Michael har igen skrevet et godt indlæg om landing pages. Han stiller 8 spørgsmål, som du bør stille til din landing page.

Facebook profil design

Dette er nok mest for sjovt – men her er 40 rigtig kreative forslag til hvordan en Facebook profil side kan komme til at se ud, med det nye Timeline design. Ret morsomme designs der er fundet på.

10 trin til at få mere ud af Youtube 

Youtube kom for lidt tid siden med et helt nyt design, og nogle nye muligheder for at style din egen Youtube kanal. Det kommer Atcore med en ret god forklaring til, hvordan du kan gøre her.

145 råd om PPC

Dette er en vild liste – ligemeget hvor meget du har arbejdet med PPC, så kan du sikkert få et par aha oplevelser ved lige at kigge denne liste igennem.

Filed Under: E-handel, Fredagslinks, Google Adwords, Konverteringsoptimering, Online Strategi, Sociale Medier Tagged With: e-handel, facebook, landing page, ppc, viral video, youtube

  • « Previous Page
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • Next Page »

Det bedste webhotel

Hvis du skal have en hjemmeside og gerne vil have et billigt, men stabilt og fornuftigt webhotel, så brug Simply (tidligere Unoeuro):

Suveræn Hosting

Det bedste Chat system

Powered by LiveChat

Seneste indlæg

  • Ny tilværelse som lønslave
  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2023 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in