Denne uges link har lidt om responsive webdesign, brugeranmeldelser til bedre konvertering, Facebook sider og en anelse om ebøger og deres succes. God fornøjelse.
Responsive design er det nye sort
Casper har skrevet en rigtig veludført artikel om brug af responsive design på hjemmesider – endda med kodeeksempler og hele moletjavsen. Hvis du endnu ikke ved hvad responsive design er, så hop over til Casper og find ud af det – det er skide smart i denne mobile enheds surfing tid. Fik jeg sagt, at Casper er en af medarbejderne i WPDK :-), han er skarp.
Anmeldelser på Trustpilot er guld værd
Nikolaj har skrevet en god artikel om brugeranmeldelser med fokus på Trustpilot. Han gør sig nogle gode tanker ud fra hans brug af Trustpilot på hans egen webshop. Det er altid rart med folks holdninger til sådanne services.
Oversigt over alle Facebook sider i Danmark
Dette link er mest for de nysgerrrige. Du kan på denne Facebook side finde en god oversigt med alle danske sider og hvor mange “Synes godt om” de har. Du skal lige sige “Synes godt om” inden du kan se listen og have en Facebook profil (Smart taktik fra Nodes side til at få en spand “Synes godt om”).
Tjen millioner på at udgive egne ebøger
Denne historie viser bare, at det ikke kun behøver at være faglitteratur der slår igennem som ebog. Denne tøs har tjent millioner på at udgive sine egne ebøger fremfor at gå igennem de store forlag. Ønsker man ikke selv det tekniske, så er mit ebogsforlag jo også altid en mulighed :-).
Skriv et svar