
Denne blog er baseret på WordPress blogging software, som er helt og aldeles gratis. Det er ikke bare selve softwaren som er tilgængelig kvit og frit, det er også rigtig mange forskellige themes (skabeloner eller templates).
Mange gør det fordi de elsker at designe websites til blogs, andre gør det fordi de selv har brugt det, men nu bruger et andet, andre gør det som linkbait og nogle gør det for at have nogle referencer at vise frem. Nogle har en masse wordpress themes gratis til rådighed, og så samtidig på samme side sælger hvad man kalder “premium” themes. Som regel til en meget lav pris stadigvæk.
5 flotte GRATIS wordpress themes
Jeg bevæger mig ofte rundt og leder efter flotte designede sider, specielt for at blive inspireret når jeg selv designer blogs for andre. Jeg har lige bookmarket og taget et billede af 5 themes jeg synes virkelig byder på noget godt, både på funktionalitet, simpelhed, brugervenlighed og design. Kriterier som alle gør sig i et godt WordPress theme.
Justin Tadlock – Option
Dette theme er spækket til med gode funktioner og en masse forskellige interfaces med menuer, titler, billeder og andet. Et feature-rigt theme, som du kan bruge rigtig mange timer på at tilpasse til lige det du gerne vil.
http://justintadlock.com/options/
Dezzain – Timeline
Jeg har faktisk brugt dette theme på iværksætter bloggen, men jeg er meget dårlig til at have det samme design i længere tid. Den er pæn og nydelig at se på, og har nogle gode funktioner.
http://www.dezzain.com/featured/dezzain-free-wordpress-theme-timeline-digest
Brian Gardner – Revolution
Brian Gardner er en af de bedste wordpress designere derude og har lavet ufattelig mange flotte, stilrene og feature-rige themes. Dette er bare en af de mange flotte themes han stiller helt gratis til download.
http://www.revolutiontheme.com/blog/
iThemes – Notepad
Dette er det helt perfekte design til et lille website, hvor man bare lige vil vise det vigtigste fra virksomheden, uden at skulle gøre det mere fancy end godt er. Et design jeg helt sikkert vil bruge til mindre blogs.
http://notepad.ithemes.com/
Webrevolutionary – Sharpfolio
Dette er så simpelt og flot, at det vil kunne bruges i mange år fremover. Det er stilrent, blankt, smukt og bare lige i øjet, hvis du har mange billeder og gerne vil vise dem frem.


