Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

20. juni 2008 by Brian Brandt Leave a Comment

Tillid er nøglen til succes i outsourcing

Tillid er nøglen til succes i outsourcing

Dette indlæg er skrevet af gæsteskribent – Peter Stensgård.

imaginess-thumb.jpgPeter Stensgård bor i Litauen og er medejer af virksomheden Imaginess, www.imaginess.dk , der udfører grafisk design og produktion for danske virksomheder. Virksomheden karakteriserer sig selv som en global entreprenørvirksomhed med fokus på international forretningsudvikling.

Vores kerneområde består af outsourcing og vi berør dagligt de udfordringer, der ligger i at outsource på tværs af lande og kulturer. Jeg vil gerne dele nogle af de nøglepunkter, der hjælper vores hverdag og kan måske hjælpe andre iværksættere.

Globalisering for den fleksible iværksætter

Danmark og danskere er iblandt de mest åbne og positive overfor globaliseringen trods, at 90’erne indeholdte et væld af advarsler om kommende arbejdsløshed og legioner af billige Østeuropæiske arbejdere. Danskerne har derimod taget globaliseringen til sig og mange virksomheder skaber nu synergi mellem øst og vest igennem outsourcing.

Dette gælder også iværksættere, der ofte er karakteriseret ved at være fleksible og konstant søgende efter nye muligheder. Særligt indenfor IT- og grafikområdet har outsourcing til Østeuropa og Asien vist sig at være interessant. Men for hver succeshistorie er der også en fiasko.

Vi, i Imaginess, har fokuseret på at opnå det bedste kompromis mellem pris og risiko. Ved at være placeret i Litauen får vi stadig en god økonomisk besparelse, mens vi imødekommer kulturforskellen. Farven rød er ofte den samme rød på begge sider af Østersøen.

Men det er sjældent nok…

Grundlaget for succesfuld outsourcing

Mange virksomheder – også entreprenører – går fejl af deres outsourcing fordi de ikke tænker forudsætningerne igennem. Outsourcing til billige lande kan være en stor succes, hvis man finder den rigtige partner og får skabt den afgørende tillid.

Det handler netop om tillid – og opbygningen af tillidsfulde relationer mellem leverandør og kunde. Gennem vores virksomhed har vi identificeret en række drivere og barriere for opbygningen af disse tillidsfulde relationer.

Drivere for tillid Barriere for tillid
  • Klart defineret målsætning
  • Nøje planlagte relationer på tværs
  • Veldesignede processor
  • Opfordring til samarbejde og vidensdeling
  • Effektiv rapportering, evaluering og kommunikation på alle niveauer
  • Manglende forberedelse
  • Dårlig kulturel ”fit”
  • Forskellige/uens målsætninger
  • Urimeligt prispres

Derved så er der nogle afgørende forudsætninger for denne tillid:

  • Ærlighed og åbenhed
  • Kulturel kompatibilitet
  • Acceptering af den forandring i virksomheden outsourcing giver – f.eks. nye processor, forståelsen at virksomheden skal sælge videre i stedet for at producere inhouse mv.
  • Acceptering af, at begge parter er i samarbejdet for at skabe profit
  • Et godt samarbejde skabes fra dag 1

Et outsourcing forhold skal konstant holdes ved lige. Det kræver:

  • Gradvis optimering af det åbne forhold
  • Udvikle forholdet, tilføje samarbejdet nye opgaver, udvikle nye produkter sammen
  • Byg først på tillid og ikke mistro, skab en god atmosfære, tilgiv fejl

Outsourcing er et stærkt værktøj for iværksættere, der forstår hvor deres ressourcer og kompetencer ligger bedst. Men det kræver overvejelser og ressourcer at opbygge et godt samarbejde på tværs og et rent fokus på pris giver sjældent et godt resultat. Man skal også kunne forstå synergien mellem de to virksomhedskulturer og danne den nødvendige bro, så man får den optimale værdiskabelse for slutkunden.

Filed Under: Iværksætter Generelt

15. juni 2008 by Brian Brandt 4 Comments

Start af virksomhed tips og tricks

Start af virksomhed tips og tricks

start virksomhedJeg er nu blevet færdig med min mailkampagne med tips og tricks, gode råd, vejledninger, anmeldelser af nogle gode bøger og andre vigtigt når man starter en virksomhed.

Det er din mulighed for at få lidt vejledning helt gratis på mail hver anden dag de næste par uger frem.

Hvad indeholder de start en virksomhed emails?

  • Hvordan man momsregistrerer sig
  • Hvad er et CVR nummer
  • Hvordan man får gratis revisor rådgivning
  • Hvordan man betaler sin skat
  • Anmeldelser af et par gode iværksætter bøger
  • Prissætning af sine produkter og services
  • Og mange andre gode råd og vejledninger

Det eneste du skal gøre er at indtaste dit navn og email her i denne formular og så vil mit mailingprogram helt automatisk sende dig en email hver anden dag.

Du kan selvfølgelig altid framelde dig.

Start en virksomhed mailkampagne

— midlertidigt væk – jeg er i gang med en større opdatering —

(du bliver samtidig tilmeldt iværksætter blog nyhedsmail, du kan selvfølgelig altid afmelde dig nyhedsmail og mailkampagne)

Filed Under: Iværksætter Generelt

11. juni 2008 by Brian Brandt 1 Comment

Du ved da hvem jeg snakker om, dem med æblet

Du ved da hvem jeg snakker om, dem med æblet

apple Hvad var det første du tænkte på, da du læste overskriften? Var det Apple, Mac, Iphone eller den lokale grønthandler eller frugtplantage.

Genkendelighed skaber et brand

Det er ikke en tilfældighed, at Apple faktisk bruger et æble som logo. Det er genkendeligt, alle ved hvad et æble er, og man kan spore det tilbage til noget naturligt, sundt og tiltrækkende.

Det gør også, at når folk snakker om Apple, så kan de altid henvise til, at det er dem med æblet. (I USA er det en selvfølge ;-)). Men internationalt er det et stærkt træk af dem.

Nu er det jo selvfølgelig ikke kun i logo’s at den slags branding bliver brugt. Produkter henter også stor inspiration fra omverdenen og de produkter der allerede eksisterer eller naturens elementer.

Utallige eksempler på brand genkendelighed

At kunden kan se en genkendelighed i produktet skaber også en form for tryghed, og ofte har designeren hentet inspiration fra naturens egne former og elementer.

Jeg viser lige her et lille galleri af produkter, hvor man helt sikkert har tænkt på genkendelighed.

apple-sliced

pelikan

printer_table

printer_table2

philippe-starck

Folk snakker om dit produkt

Der vil altid være nogle folk som snakker om dit produkt eller virksomhed, hvorfor så ikke hjælpe de mennesker og skabe en genkendelighed. Det gør det meget nemmere at skabe en mund til mund effekt, som virkelig er det der batter i din markedsføring.

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 89
  • 90
  • 91
  • 92
  • 93
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in