Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

23. juli 2008 by Brian Brandt 5 Comments

Information ind = information ud = internetafvænning

For at udvikle dig karrieremæssigt, mentalt og personligt kræver det at du lærer noget nyt.

Du har brug for nye informationer fra eksterne kilder. Du har behov for at bevæge dig rundt i verden eller cyberspace og søge efter nye erfaringer, aspekter, perspektiveringer og indhold.

Men kan der være en negativ side til alt dette?

Information overflow

Jeg har altid haft den overbevisning, at man skal lære for at udvikle sig. Det vil sige opsøge ny viden og lære af ens situationer. Jeg har også altid været tilhænger af at læse meget og diskutere meget om vidt og bredt. Efter jeg er begyndt at køre i bil 2 timer om dagen, er jeg også begyndt at lytte meget til podcast og lydbånd.

Jeg er kommet til bristepunktet for dette flow af informationer. Der bliver fyldt så mange informationer ind i mit hoved hver eneste dag nu, at jeg ikke føler jeg kan rumme mere og ikke kan holde en idé fanget længere. På den ene side er jeg propfyldt med gode idéer og motivationen til at starte noget nyt er på sit højeste. Jeg føler mig som en super-serie-iværksætter.

Der er bare ikke 42 timer i et døgn

Havde jeg overskud, havde jeg tid, så havde jeg startet 199 nye initiativer inden for en måned. Jeg har idéer til niche webshops, designede forbrugsprodukter, emner til bøger jeg gerne vil skrive, blogs jeg gerne vil starte, blogindlæg jeg gerne vil skrive, butikker jeg gerne vil åbne, koncepter jeg gerne vil færdiggøre og tusindvis af andet der hober sig op.

Jeg har efterhånden fyldt flere af mine kinabøger med små notater om fantastiske idéer jeg bør researche og gøre noget mere ved. Det kommer desværre bare ikke videre, grundet tid og at en ny og mere spændende idé pludselig dukkede op.

Jeg kan ikke holde fokus på kun en ting

Jeg kan ligeså godt se det i øjnene, jeg kan ikke fokusere på kun en ting. Det blev forsøgt med case 2008 ovre på AntPhilosophy (som lige har fået nyt design og logo, tjek det ud, det er blevet cool). Det projekt halter lidt og har nærmest passet sig selv de sidste par måneder. Jeg startede en ny blog for Wordpres Themes, som indtil videre kun har 4 indlæg, (men gode indlæg).

Midt i alt dette ræs af informationsflow, er jeg lige ved at pakke hele mig og min kærestes liv ned i papkasser for at flytte d. 1. august. Samtidig med at hun er i 18. uge og junior “måske” er begyndt at sparke for første gang. Samtidig med at vi skal planlægge et bryllup til næste sommer.

Hvad gør man når man realiserer, at man bare ikke kan holde fokus?

Man ligger en plan!

Det bedste jeg har lært, er altid at have et mål, en plan for sin fremtid. Ikke nødvendigvis 10 år frem i tiden, men for det næste års tid. Hvad vil du med dit liv, hvad vil du opnå, hvilket mål har du med livet, karrieren og din sundhed.

Lige nu har jeg 3 ting i mit liv, som jeg dog kan holde fokus på. Mit job på Davinci, som stadig er superspændende og udfordrende, mit freelance WordPress webdesign firma, som for tiden har alt for travlt og for første gang måtte jeg udsætte en kunde og så mit private liv med min kæreste, nye hus og baby.

Stop informationsflowet og tænk over tingene

På et eller andet tidspunkt må jeg stoppe informationsflowet og trappe ned for inputs. Mit hoved kan ikke rumme det længere og jeg må tilbage i fokus.

Jeg tror personligt det kræver, at man sætter sig ned og tænker længe over, hvad jeg reelt set vil hen med min kæreste og mit liv. Det være sig både mentalt, men også økonomisk set.

Den første tanke jeg har gjort mig, er at jeg vil trappe ned på artikler på denne blog, alle de andre blogs jeg har kørende og stoppe op med at søge og starte online indtjeningsmuligheder. RSS readeren er allerede trimmet.

Jeg skal simpelthen på internet-afvænning.

Filed Under: Iværksætter Generelt

16. juli 2008 by Brian Brandt 27 Comments

Ny form for internet fusk igennem dba.dk ?

Jeg tror lige at jeg er blevet udsat for en ny form for Internet fusk. Og endda en ret snu og personlig en af slagsen.

Fusk igennem Den Blå Avis

Jeg har sat min nye mobil, HTC Tytn II til salg på Den Blå Avis – Køb en HTC Tytn II.

Pludselig en dag kommer der en mail ind fra en engelsk person:

Hello seller,
I Julie from London, UK. i saw your ITEM posted www.dba.dk and i decided to mail you and and ask if the item is still up from sale, if it is up for sale i will like to buy from you as soon as possible. Reply back with your final selling of the item including shipping price because you will be shipping them…
Julie Kasper.
(kendt-af-forfatteren@yahoo.co.uk).

Jeg tænkte i første omgang, okay, en yahoo mail, det må være noget fusk. Men jeg vil jo gerne sælge min mobil, så prøver at sende en mail tilbage, om at jeg da gerne vil sælge og forklarer prisen på forsendelse og den fulde pris.

Så går der nogle timer, så dumber der en mail ind igen:

Hello,
Thanks for your mail, all I can ask to continue with the trade is the whole of the price of the Item to also cover the costs of shipping to my client at the address below, Also send me your full Bank Address and Bank details of who and where you need the Money transferred or deposited to, So with regard to continue with the payment through bank transfer(HSBC, UK) as soon as you get the payment confirmation ALERT from the bank you will send the tracking number to the bank and then you will receive the money As soon as the bank gets the tracking number. The reply ASAP. Julie.
Clients Shipping Address
name: Vanessa Miller.
address: 7 Omididun Street
by: Lagos Island
Pasta: Lagos.
Zip code: 23401
Nigeria.
I will need the HTC full model name too.

Yeah right tænker jeg bare. Som om jeg har lyst til at sende min mobil til Nigeria, for en person der bor i England. Og så lige sætningen “The reply ASAP”. Okay.

Jeg synes faktisk at denne form for “spam” er ret grundig udført, dog måske ikke lige at jeg skal sende den til Nigeria, men den går ind og påvirker en person, som faktisk gerne vil sælge noget og kan derfor være rimelig åben for muligheder.

Hvad mener du, er det en ny og meget mere aggressiv form for internet fusk eller kan jeg roligt sende min mobil til Nigeria?

Filed Under: Iværksætter Generelt

11. juli 2008 by Brian Brandt 4 Comments

Iværksætter bloggen fylder 1 år

Iværksætter bloggen fylder 1 år

1 årIværksætter bloggen fylder 1 år i dag d. 11. juli, hvor det første indlæg fra min side var omkring manglende viden om iværksætteri. Hvilket egentlig var årsagen til denne blog i første omgang.

Iværksætterbloggen født på baggrund af Amino.dk og indtjening

Jeg var rigtig meget på amino.dk for et år siden, og stødte flere og flere gange på folk som skrev et indlæg om noget uhyre basalt, om og om igen, hvor de egentlig bare kunne have brugt søgefunktionen, eller brugt lidt realitetssans.

Jeg havde forsøgt mig med andre blogs, i den tro at jeg kunne tjene lidt penge på det, nok også derfor jeg i starten skrev lidt underlige indlæg, såsom biografier af Dirch Passer, Ove Sprogøe, Otto Brandenburg, og musik anmeldelser af fx Chris Cornell og Lifehouse. Det handlede egentlig heller ikke om iværksætteri, men faktisk en del om løbetræning og løbeprogrammer, hvor jeg allerede havde skrevet et par artikler på andre websites, ex om maratontræning, kost og træning og pulstræning.

Tips til selvstændige

Jeg kom dog hurtigt fra den tanke at tjene penge på bloggen, og satte nogle andre mål op for bloggen. Først og fremmest at samle en masse viden til mig selv, da jeg vidste at jeg en dag selv ville springe ud i at blive selvstændig. Det blev derfor en forberedelse for mig, og at jeg samtidig kunne hjælpe en masse mennesker blev min store fremdrift for at blive ved med at skrive artikler.

I starten første jeg mig bare med en masse ting som jeg lærte lidt ved at læse på diverse blogs som Problogger.net og Copyblogger.com etc. Det blev ex til artikler som Revisor føljetonen over 4 artikler, Hvad er et CVR nummer, Innovatørens håndbog og så min ide med at skrive alle mine iværksætter ideer, ex 1, 2, 3, 4, samt det at lave en top 10 over kontorartikler, og en top 17 over iværksætter ressourcer.

Skjerns historie og lokalt iværksætteri

Jeg bor i Skjern, og derfor tænkte jeg at lokalt iværksætteri ville være interessant, og havde derfor en masse indlæg om emnet, ex Skjerns historie, Ringkøbing Skjern iværksættere.

Dette emne har jeg dog ikke gjort meget ved i år, hvilket nok skyldes at jeg skal til at flytte og at jeg startede på et nyt arbejde i Billund, og derfor ikke var så engageret i byen længere.

Tanker om min blog

Jeg skrev efter to måneder et indlæg om hvad mine tanker om bloggen var. Det gjorde jeg sådan set hver eneste måned, med en lille opsummering på statistik og mest læste indlægs, ex De mest læste artikler i august 2007, September måneds Top of the Pop , Oktober måneds Top of the Pop , November måneds – Top of the pops , hvilket er noget jeg ikke rigtig har gjort siden.

Artikel nr 100 kom allerede efter 3 måneder, Artikel nr 100 på iværksætter bloggen , og jeg havde skrevet mindst 2 indlæg om dagen, jeg var nærmest manisk besat af at skrive indlæg. Jeg nåede da også præcist til d. 31. Januar at komme med Artikel nummer 200 og iværksætter bloggens år 2007 .

Interviews med iværksættere

Jeg søsatte i 2007 også nogle interviews med iværksættere, som jeg synes var super interessant og det var egentlig også planen at der skulle være kommet mange flere. Tiden løb dog fra mig, og det blev lagt længere og længere væk på hylden. Det blev dog til gode interviews med Heidi fra MyPets.dk , Anette Sand fra Inloco regnskab og Franciskanerserien, Helle Guldmann fra House of Kids, Brian Frænde fra InMoto Reklamebureau, Hans Stokholm Kjer fra Kjers Kommunikation.

Jeg så dog gerne at der kom flere interviews og hvis du gerne vil interviewes, fordi du tror du har noget byde ind med, så skal du være velkommen til at kontakte mig, så sætter vi et interview op.

Designet har skiftet et utal af gange

Jeg kan ikke stilles tilfreds med mit wordpress theme og har skiftet et utal af gange og downloadet mindst 100 forskellige themes igennem tiderne. Jeg skal jo også være lidt med på noderne, når jeg nu trods bruger en stor del af min tid på at designe, installere og redigere for andre som den WordPress ekspert jeg proklamerer mig selv som. Jeg har forsøgt at samle de 7 design jeg har benyttet mig af længest, og mon ikke de læsere der har været med hele vejen kan huske nogle af dem:

  1. design-01
  2. design-02
  3. design-03
  4. design-04
  5. design-05
  6. design-06
  7. design-07

Og mon ikke jeg snart skifter igen alligevel (jeg har faktisk et i tankerne ;-))

Regnskab mest for min egen skyld

Regnskab som enkeltmandsvirksomhed er faktisk ikke så besværligt, hvis man har prøvet det et par gange. Men de første gange kan det være sindssygt kompliceret, hvad man lige skal gøre, huske og hvordan. Derfor har jeg brugt mange timer på at researche emnet når jeg selv stod i bøvlet, fx Hvordan bliver jeg momsregistreret, og et så simpelt spørgsmål som Hvilke måneder tilhører kvartalet i momsregnskabet, og Hvornår skal skat indbetales. Det er disse små simple spørgsmål som melder sig første gang man skal igennem det og jeg har derfor brugt bloggen her på at minde mig om tingene, og forhåbentlig samtidig gjort andre nye iværksættere opmærksom på det også.

Nogle af de ting jeg også har skrevet om i regnskabs kategorien er også erfaringer fra mit studie, hvor jeg havde flere fag om økonomi og regnskab, men på et lidt højere forretnings/produkt orierentet niveau. Det er blevet til artikler som Hvordan man fordobler sin indtjening og Sådan sparer du penge i regnskabet og min sidste nye artikel om at Husk at indsende din udvidede selvangivelse inden d. 1. juli.

Det er også i denne kategori den mest kommenterede artikel ligger, med hele 21 kommentarer, Excel som et billigt regnskabsprogram for selvstændige. Jeg har også givet dig mulighed for at se hvordan jeg holder styr på mit regnskab, ved at have lagt et par excel filer op du frit kunne downloade og bruge som en guideline til dit eget, Skabeloner til årsregnskab og simpelt regnskab.

Forskellige bog og lydbøger anmeldelser

Det er også noget jeg forsøgte at praktisere en overgang, hvor jeg læste rigtig mange bøger om iværksætteri, fordi jeg bare ikke kunne få nok om emnet. Det blev til flere bøger såsom Iværksætter til jeg dør, Sådan skriver du gode tekster til internettet – bog anmeldelse og Iværksætter bøger anmeldelse – Start din egen virksomhed , samt mange andre. Jeg fik dog læst mange andre i den tid, men pludselig forsvandt tiden til at skrive nogle ordentlige anmeldelser og der gik for lang tid fra at have læst bogen til at jeg kunne skrive en god anmeldelse.

Det flyttede sig dog over til at blive anmeldelser af lydbøger i stedet, da jeg skiftede job i februar, et job som udviklingsingeniør i Billund, og fik derfor pludselig ca. 2 timers transport om dagen. Der kunne jeg jo ikke læse og måtte ty til lydbøger. Der kom jeg lige ind i en periode, hvor det gik lidt ud på hvordan man kunne investere og tjene rigtig mange penge. Det resulterede i lydbøger som Rich Dad Poor Dad af Robert Kiyosaki, Millionær på den sikre måde og Guide to Investing af Robert Kiyosaki. Bøger jeg fandt meget interessante og har lyttet til flere, men ikke fået dem anmeldt. (Hvilket jeg nok heller ikke får taget mig sammen til, da tiden er småt).

Yndlingsartikler igennem årets løb

Jeg har jo nogle favoritartikler, som enten har været meget betydsningsfulde for enten mig eller jer læsere, eller også har det været et emne jeg synes var superinteressant at researche på.

Iværksætter interviews
Alle mine iværksætter interviews har faktisk været super spændende at lave og jeg ved også at rigtig mange læsere har været meget interesserede i at læse dem. Det er noget jeg vil forsøge at gøre mere ved fremover.

Start af virksomhed og markedsførings mail kampagner
Det har faktisk været sjovt at lave disse mail kampagner, og fået det hele til at gå i en mere kronologisk korrekt rækkefølge. Der er masser af guldkorn gemt i de mails.

Netværk og viden forenet i et arrangement
Mit review fra Aminotastic 2008, som jeg arrangerede i samarbejde med Hans Kjer. Det var et skide godt arrangement, og jeg gør det gerne igen. I artiklen er der også et bevis på, at jeg er den kommende Martin Thorborg.

Getting things done er en livsstil du ikke kan undvære
Dette var det bedste lydbånd jeg nogensinde har lyttet til. Jeg lærte super meget omkring ordenssans igennem dette og jeg kan kun anbefale du også lytter til det.

Hvordan jeg tabte 4 kg på 3 dage

En lidt personlig artikel, men mange kom med kommentarer og emails på denne og jeg fik skabt en god debat omkring sundhed, slankekure og træningsformer, hvilket også er noget der interesserer mig meget.

Hvordan tjener man penge online på internettet
Et emne jeg mener jeg har en vis erfaring inden for, og det optager rigtig mange mennesker. Jeg elsker at øse ud af den erfaring, men jeg føler ikke det hører sig ret meget til mine iværksætteremner på denne blog.

Hvordan man får en billig webshop
Den næstmest læste artikel på iværksætterbloggen. Måske også en af grundene til at jeg netop begyndte at skrive bogen Webshop Hvordan, da jeg så et kæmpe marked for bogen, og det faktum, at der faktisk ikke eksisterer en bog med samme specifikke område.

Start af Forum som Indtægtskilde og bliv Rig
Jeg fik faktisk en masse høvl for min ”negative” fremgangsmåde her, godt nok på Amino, men jeg ville sådan set bare provokere lidt for at få de personer der gerne vil starte et forum til at tænke over at det kræver mere end man lige tror.

Blog dig til en større omsætning og interesse
Ifølge mig selv et super godt indlæg omkring det at blogge, både personligt men ligeså meget for virksomheder. Der er rigtig mange aspekter debateret og du bør læse denne artikel.

20 simple råd til søgemaskineoptimering som markedsføring på internettet
Rimelig simple råd, ikke at jeg er SEO ekspert, men de er rimelig til at føle på, og nogle jeg selv benytter når jeg optimerer mine hjemmesider.

Skat for enkeltmandsvirksomhed
Meget kompliceret emne og det tog mig styrtende lang tid at få styr på detaljerne til dette indlæg. Og jeg er stadig ikke klar over om jeg har styr på det.

Slutter vi lige af med lidt statistik

statistik

Vi starter med nogle tørre tal over det totale antal besøgende:

  • 21.3 00 unikke besøgende
  • 43.500 sidevisninger
  • 254 besøgende er det maksimale besøgstal på en dag
  • Mest læste artikel (1.515 gange) er Excel som et billigt regnskabsprogram for selvstændige
  • Mest benyttede søgeord (279 gange) er ”kørselsgodtgørelse 2008”
    (Ud af i alt 5.776 forskellige søgeord)
  • Lidt besynderlige søgeord (åbent plankeværk, verdens største lastbil, jeg vil holde om dig skat)
  • Hyppigste henvisningswebsted (udover Google) (3.508 gange) er www.Amino.dk (tak Thorborg)

Tanker om fremtiden

Tiden er blevet mindre, og nu flytter jeg i hus pr. 1. august, så bliver tiden nok endnu mindre, da jeg skal til at være handyman og havemand, hvilket jeg faktisk glæder mig til. Jeg har også rygende travlt med mit webdesign firma, hvor ordrene vælter ind af sig selv og det har trods alt 1. prioritet fremfor at skrive til bloggen.

Jeg vil dog stadig skrive mindst 1 artikel om ugen, da jeg meget gerne vil holde liv i bloggen, som jeg efterhånden finder meget kær og jeg holder også meget af at diskutere med jer læsere.

Derfor er det sidste ord i hvert fald ikke skrevet.

Mange tak til jer trofaste læsere, som finder det interessant at komme tilbage og læse mine artikler.

De bedste hilsner

Brian Brandt

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 86
  • 87
  • 88
  • 89
  • 90
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in