Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

9. december 2009 by Brian Brandt 6 Comments

Alter Ego’s

Alter Ego’s

Nu har jeg flere gange tænkt på, hvor meget nogle folk ligner hinanden, når man ikke ret ofte ser dem. Jeg vil bare lige hurtigt vise jer, om I ser det samme som mig.

Stein Bagger alter ego Jesper Steinmetz

Jesper SteinmetzStein Bagger

Mikkel Demib Svendsen alter ego Nicolas Sarkozy

Mikkel deMib SvendsenNicolas-Sarkozy

Filed Under: Iværksætter Generelt Tagged With: jesper steinmetz, mikkel demib svendsen, Nicolas Sarkozy, stein bagger

4. december 2009 by Brian Brandt 4 Comments

De gode og dårlige podcast

Jeg benytter mig rigtig meget af at lytte til forskellige podcast, mest indenfor online marketing og WordPress. Når jeg er nede i Kolding og undervise, har jeg ca. 2,5 times transporttid og den tid vil jeg gerne udnytte maksimalt.

Ofte løber jeg tør for gode podcast at lytte til, så jeg får lyttet til rigtig mange forskellige, da jeg jo lige skal afprøve hvad der er godt. Her kommer mine forslag.

De gode podcast

WordPress podcast

WordPress Weekly – Jeff Chandler har alt for meget tid til overs, hvilket viser sig i at han læser alt om WordPress. Det kommer til udtryk i hans podcast, hvor emnerne spreder sig vidt omkring i WordPress communitiet.

PressThis – Joost de Valk (også kendt som Yoast) interviewer jævnligt prominente folk indenfor WordPress genren. Det giver nogle meget fokuserede podcasts og er lidt mere nørdet end WordPress Weekly. (En del af Webmaster Radio, så der er reklamer to gange i hver podcast afsnit).

Internet Marketing podcast

PotterCut – Ib Potter har danmarks klart bedste podcast om internet marketing. Han er årsagen til at jeg ikke starter en, for jeg vil aldrig kunne gøre det ligeså godt. Han interviewer meget interessante danskere omkring forskellige aspekter af online marketing, og forstår at stille de helt rigtige spørgsmål. Mest for begyndere af internet marketing, men godt for erfarne at få frisket deres viden lidt op.

Six Pixels of Separation – Tre gutter der ind imellem ringes sammen over Skype og snakker online marketing. En af dem bander ufattelig meget, men de snakker om ting på et højt plan af marketing. Det er ikke for begyndere, men folk der har været med længe.

Internet Marketing: A.I. digital – Det er et professionelt internet marketing firma der står bag denne månedlige podcast, og det er meget professionelt lavet. De kommer rundt om rigtig meget og er super dygtige til at forklare tingene. Dette er klart et af mine yndlingspodcast.

Internet Marketing This Week – De har en af de fedeste intro-sange, og alene af den grund bør du lytte med her. Dette podcast har fingeren på pulsen og har nyheder indenfor internet marketing, men de interviewer også en masse forskellige personer. Spænder bredt, men kan til tider virke uprofessionelt i lyden.

SEM synergy – Bruce Clay er en af de store fyre indenfor SEM, og med dette podcast kommer han godt rundt om alt der har med search engine marketing (SEM) at gøre. De kommer løbende med updates omkring kampen mellem Google, Yahoo, Bing og Ask. Hans to co-hosts er dog rimelig uudholdelige at høre på – to skrappende høns af nogle damer.

Shoemoney Show – Jeremy Shoemaker har længe været et stort navn inden for affiliate marketing og det at tjene penge på hjemmesider. Han er nok mest kendt for sit billede af hans Adsense check. Dette er en webmasterradio.fm podcast, så der er reklamer to gange undervejs. Men kan man holde til det, så er der masser af gode råd og tricks i hans podcast.

Alt det andet podcast

MindPower Marketing – Han taler med en fantastisk accent, og krydret med at han snakker om mindsetting og den slags, så fungerer det som en god cocktail. Der kommer desværre ikke flere podcast fra hans side, men hør dem han lavede.

Connected World Radio – Det er forholdsvis korte podcast om alt inden for sociale medier og deres indflydelse. Men de giver en god indsigt i diverse ting omkring nettet.

Business Leaders and Entrepreneurs – fantastiske foredrag holdt på Stanford university. Nogle mere interessante end andre dog.

De dårlige podcast

Alle de dårlige podcast blander jeg lige sammen her.

Adsense Systems Podcast – ren reklame snak for et membership site.

Affiliate Marketing Insider – alt for amerikansk, kan ikke bruges af danskere.

Landing Page Optimization – jeg fik alt for lidt ud af det, i forhold til at der er reklamer i det.

Weekly WordPress podcast – et podcast der aldrig nåede højder med WordPress weekly.

Internet Business Mastery – de startede så godt ud, men nu er det næsten kun reklame for deres membership site. Lyt til alle deres første 30 podcast, der er guld imellem.

xyour925job – det fungerede egentlig meget godt i starten, men så endte det med at være 1 – 2 timers ren snak om deres affiliate sider fra

SEO rockstars – mere selvfede SEO eksperter skal man lede længe efter. Dem kunne jeg ikke holde ud at høre på ret længe. De snakkede nærmest heller ikke om andet end hvem de nu havde mødt på hvilken konference.

Filed Under: Iværksætter Generelt Tagged With: gode podcast, internet marketing, podcast

1. december 2009 by Brian Brandt 9 Comments

Findes den perfekte webshop

Jeg var til Digital Markedsføring 2009 i Holstebro i november, hvor jeg kom til at sidde og snakke med Frank H Madsen, den hyperaktive SEO hjælper på Amino eller du har måske læst hans blog – Den synlige mand.

Vi snakkede lidt om man virkelig kunne lave den perfekte webshop. Hvad skal der til, og vil man ikke skulle gå på alt for mange kompromiser.

Uendeligt budget til eksperthjælp

Lad os prøve at tænke et eksempel sammen. Budgettet og tidshorisonten er uendelig. Der skal en lang række eksperter på banen, der alle skal have noget at sige i processen:

  • SEO-ekspert
  • Usability-ekspert
  • Konverterings-ekspert
  • Kommunikations-ekspert
  • Webanalyse-ekspert
  • Sociale medier ekspert
  • Online marketing ekspert
  • Super sej illustrator og grafiker
  • Adwords-ekspert
  • Affiliate marketing ekspert
  • Branding-ekspert

Og dette er uden alle de administrative eksperter indenfor fx økonomi, regnskab, logistik etc.

Men den første komplikation jeg får øje på, er SEO eksperten og kommunikations-eksperten. For at maksimere dine tekster mht SEO, skal søgeordet indgå mange steder, og skal en tekst være helt perfekt, så vil teksten blive forholdsvis ulæselig for en besøgende. Det vil kommunikations-eksperten blive noget mopset over, og vil hive sine AIDA modeller frem og forsøge at sælge varen til kunden.

Grafikeren og usability folkene vil også kæmpe en kamp om at skabe noget som læseren både vil elske at kigge på, men også skulle kunne finde ud af at bruge, og ikke mindst finde det. Når deres diskussion er ved at være færdig, vil konverteringseksperten straks kaste større knapper efter grafikeren og tydeliggøre call to action.

Har du fat i en traditionel kommunikationsekspert, vil der helt sikkert komme nogle essentielle debatter med sociale medier eksperten. Den ene vil trække i retning af at ophøje sig selv som en højere instans, mens sociale medier personen vil forsøge at åbne op for debat blandt kunderne og fortælle alt til de interesserede.

Kompromisernes verden

Jeg tror ikke på at den perfekte webshop nogensinde ville kunne laves. Først og fremmest fordi en webshop altid bør være i udvikling, elementer på siden skal altid testes og optimeres ud fra resultaterne, målgrupper er forskellige og eksperterne vil altid skulle gå på kompromiser med netop deres ekspert-område.

Tror du den perfekte webshop kan lade sig gøre, og kender du måske en webshop der kommer ret tæt på ?

Filed Under: Online Strategi Tagged With: e-handel, eksperter, perfekte webshop, webshop

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 57
  • 58
  • 59
  • 60
  • 61
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in