Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

11. oktober 2009 by Brian Brandt 2 Comments

Konstruktion af Website med WordPress

Udover at skrive på bloggen her om online markedsføring, så underviser jeg også i online markedsføring på IBC i Kolding. Ikke nok med det, så underviser jeg også i konstruktion af website i systemet WordPress. Det gør jeg i form af at have arbejdet med WordPress i flere år efterhånden og arbejder udelukkende med det i min virksomhed WPdk.

Jeg modtager ofte henvendelser igennem WPdk om jeg nogensinde holder kurser, og jeg ser rundt om på nettet, at folk efterspørger disse kurser. Derfor tænkte jeg at måske jeg lige skulle fortælle hvor man rent faktisk kan komme på et WordPress kursus.

WordPress kursus i Kolding

Jeg underviser på International Business College i Kolding, som er et kursuscenter der har alle slags kurser, ledelse, online markedsføring, sprog, økonomi, service og meget mere.

Det jeg vil reklamere lidt for her, er det kursus jeg skal undervise i – konstruktion af website i WordPress.

Det er et 6 dages kursus (2 dage af gangen), hvor du vil lære de mest basale ting i WordPress, og derefter dykker vi lidt dybere i det at få konstrueret en velfungerende hjemmeside i WordPress, med en masse gode funktioner der kan gøre din side unik.

Derudover leger vi også med redigering af wordpress themes, så vi kan på tilpasset et design der passer til netop dit webprojekt.

Så har du længe gået med et ønske om at lære WordPress fra bunden, og har du mulighed for at komme til Kolding, så skynd dig ind og tilmeld dig – for næste hold starter tirsdag d. 20. oktober.

Læs mere og tilmeld dig her.

(Ps. så vil jeg bare lige høre, om du tilfældigvis kender en der har en ledig lejlighed i centrum af Århus – da jeg har en veninde nød, der virkelig mangler et sted at bo – udfyld gerne kontaktformularen hvis du har informationer).

Filed Under: Online Strategi Tagged With: konstruktion af website, wordpress kursus

5. oktober 2009 by Brian Brandt 5 Comments

10 hjemmesider og projekter du bør kende til

Jeg tænkte at jeg nu lige ville dele lidt henvisnings-hengivenhed fra min side, og snakke lidt om andres projekter, som jeg synes du skal kende til.

1 – SEO lex fra Thomas Rosenstand

Jeg har længe ville skrive en god anmeldelse af bogen, men er ikke kommet så langt endnu. Den fulde version er næsten læst igennem og den er virkelig godt skrevet. Den er skrevet i samme stil som min Jysk eMarketing – letforståeligt, så alle kan være med.

En bog jeg anbefaler du investerer i, hvis du gerne vil have din hjemmeside i toppen af Google. Find SEO lex bogen her.

2 – Linkkataloger.dk – one ring to rule them all

Førhen brugte jeg Semoblogs udtømmende liste over link-kataloger, men den mangler en ting jeg satte stor pris på i starten – at kunne se de forskellige linkkatalogers pagerank.

Det er lige præcis hvad linkkataloger.dk gør – og den giver dig mulighed for at gemme hvilke kataloger du allerede har tilmeldt.

Start fra toppen af denne liste og arbejd dig nedad – Find linkkataloger.dk her.

3 – Acenet.dk – anbefalelsesværdigt professionelt webhosting

Hvis din hjemmeside ikke kun er til privatbrug, og du har brug for lidt mere sikkerhed, vil jeg anbefale Acenet. Personen bag er Anders, og har virkelig styr på sagerne. Så er du blevet træt af dine surftown, one, unoeuro, gigahost problemer, så få styr på sagerne og skift til Anders.

Find mere om Acenet webhosting her.

4 – Webtrader.dk – sælg din hjemmeside

Stedet er stadig i beta, men Lars Bachmann der står bag, skal lige have en henvisning herfra. Det er et koncept jeg synes er spændende og kunne med tiden blive rigtig godt.

Sælg dit domæne hos Webtrader.

5 – Analyticsbogen

Morten Vadskær og Jacob Kildebogaard er to trafik analyse og konverteringseksperter, og de er nu i gang med Analyticsbogen. At analysere sin trafik og optimere på den, så den sælger mere, er gratis omsætning lige ned i lommen.

Sørg for at køb den bog når den udkommer – sæt dig selv på listen til at få det at vide når det sker.

Find Analyticsbogen her.

6 – Thorborgs Talkshow – et godt skub i måsen

Martin Thorborg giver den gas i hans nye talkshow ovre på thorborg.tv. Så nyt er det dog ikke helt længere – det vandt trods alt Podcasterprisen i 2009. Han giver en masse gode råd til iværksætteri og specielt hans snak om nyhedsbreve gav en masse at forholde sig til.

Hop over på hans hjemmeside og få dit daglige indspark.

7 – Forlaget Myll – udgiv og sælg dine ebøger

Jeg blev nød til at nævne mit eget lille iværksætter forlag, som vokser sig større og større. Der er faktisk udgivet 20 meget forskellige ebøger på forlaget, og tingene er begyndt at blive interessante. Der er fx lige udgivet en meget kontroversiel ebog om at Prinsesse Diana lever.

Sælg og udgiv ebøger hos Forlaget Myll

8 – Iconfinder – stedet hvor du finder dine ikoner

Jeg bruger oftere og oftere denne side, som efterhånden har rigtig mange ikoner i dens søgemaskine. Det bedste ved Iconfinder er at alle ikoner kan bruges helt frit – hvilket gør den rigtig god til os webdesignere.

Prøv at søg efter dine nye ikoner hos Iconfinder

9 – SEOsupporter.com – tjek din SEO

Dette er et rigtig godt online SEO værktøj til at tjekke dine søgeord og ikke mindst dine konkurrenters søgeord. Du kan indsætte en masse søgeord og få en “advarsel” når nogle af dem kommer for langt ned i søgeresultaterne.

Systemet er stadig i beta og derfor stadigvæk gratis at bruge – så jeg vil anbefale du tager et kig på det, hvis du mangler et godt værktøj til at holde styr på dine søgeord.

Find SEOsupporter.com her.

10 – WPusher.com – Premium WordPress Themes

Det sidste projekt, som du bør kende til og følge – er WPusher, den nyeste premium wordpress themes club på internettet. Okay, det er mit eget nye projekt – et projekt jeg har kæmpet med i nogle måneder efterhånden og det er lige ved at launche.

Hop over og tilmeld din email, og få at vide hvornår vi udgiver det første WordPress Theme. Er du på vores email liste, så skal der også nok komme et godt tilbud med.

Find WordPress premium themes her.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: nye hjemmesider, nye projekter

31. august 2009 by Brian Brandt 2 Comments

Ugens brudepar

Ugens brudepar

ugens brudepar

Det skulle jo ske, et så yndigt brudepar som mig og min nye kone var, måtte vi jo ende i avisen.

Og det er da også blevet til en rigtig god artikel, som du kan finde på Ringkøbing Skjern dagblads hjemmeside, lige her – Ugens Brudepar

Artiklen fyldt med småfejl

Desværre er den artikel fyldt med småfejl, som er sket i kommunikationen imellem os og journalisten der har interviewet os. Interviewet er sket igennem telefonen.

Det viser at man virkelig skal forklare sig tydeligt og enkelt overfor en journalist, når det nu er i telefonen.

Interviews igennem telefonen

Tænk hvis du havde et produkt, og en journalist ringede og ville høre om produktet. Hvis du ikke fik dig forklaret tydeligt nok, så journalisten ikke var i tvivl, så kunne der ende forkerte oplysninger ud om dit produkt eller service. Det kunne jo faktisk skade mere end godt er pludselig at ende i medierne.

Fejl i Ringkøbing Skjern dagblads artikel

Du skal jo lige have rettelserne.

  1. Det var Camilla der gav mig en tur til Paris i morgengave. Jeg gav Camilla en amulet med billede af Luna og mig indeni.
  2. Og det var ikke en brullypsgave, men den skal fungere som en bryllupsferie.
  3. Brian flyttede ikke rundt med familien (de har altid boet i Skjern), men jeg er flyttet alene rundt i landet og udlandet.
  4. Det var Camilla der lige var kommet ud af et 4 årigt forhold da vi mødtes, ikke mig. Mit forhold til Camilla er stadigvæk mit det længste nu efter 3,5 år.
  5. Jeg friede ikke på Kokkedal slot i Nordsjælland, men Kokkedal slot i Nordjylland. Den kunne journalisten nok have tænkt sig til, da han selv lige før i artiklen skriver, at vi i Holstebro gågade og shoppe inden vi kørte videre.

Men ellers er det jo en meget sød artikel – og der var da også en “teaser” på forsiden af den trykte avis med ordene “Brian tog bruden på nakken”.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: ugens brudepar

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 59
  • 60
  • 61
  • 62
  • 63
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in