En ny måde at skabe business på er dukket op. Patent og Varemærkestyrelsen har i dag, torsdag d. 27. september startet en webportal op, hvor du kan sætte dine opfindelser til salg, eller gøre et godt køb på en opfindelse.
Selve det at sælge og købe opfindelser er ikke noget nyt, men det har været mere tilfældighed når det er sket, end det har været planlagt. Denne tendens skal nu til at vende, og Patent og Varemærkestyrelsen tror på sit koncept og vil gøre et stort slag for det.
Jeg har været inde på siden i dag og søge lidt rundt. Skulle jo se om der var nogle af de opfindelser jeg har beskrevet før :-).
En ting jeg opdagede var, at det mest af alt var universiteter som fx Aalborg uni og forskningscentre som fx Risø der udbyder patenter. Det er som sådan en rigtig god idé, da jeg i forrige uge på HI-messen så netop Aalborg universitet lede efter investorer til deres mangfoldige kasse af opfindelser.
Der var dog en sjov opfindelse derinde, en fiskekrogsholder, af en Michael Køhler. Ærgeligt der ikke er billeder, men så kunne man dykke lidt dybere ned i Patent og Varemærkestyrelsens hjemmeside og finde selve patentet.
Nogle af opfindelserne forstår jeg intet af, og de er uhyre præcist angivet. Fx:
- A suprabasal breast cell line with stem cell properties
- Capacity Improvement for Code Division Multiple Access Communication System based on Pseudo Noise Spreading Sequences
- Generation of a desired Wavefront with a plurality of Phase Contrast Filters
Så bare slå jer løs, jeg skal nok lade være med at købe de opfindelser foran næsen på jer. Jeg synes dog initiativet er rigtig godt, og det kunne da være noget jeg ville kigge en ekstra gang efter i fremtiden. Jeg holder allerede øje med nuværende patenter, da der ligger rigtig mange gode tanker gemt rundt om i verden.
Find Opfindelse Markedspladsen her.


Product placement i Waynes World