Gå til indholdet

Product placement (produkt placering)

26. september 2007· Iværksætter Generelt· Brian Brandt

Skrevet i 2007, opdateret i oktober 2026. Mine egne erfaringer står, som de var. Regler, værktøjer og tal er tjekket igen.

Product placement (produkt placering) er et mere kendt marketing trick end folk dagligt går og tænker på. Jack Bauer kørt i en Ford Expedition i “24 timer”, Neo brugte Nokia telefonen i The Matrix, Apple dukker op i et hav af film og listen kunne blive ved.

product placement
Product placement i Waynes World

Bevidst product placement

Jeg husker også Jim Carrey filmen, The Truman Show, hvor han ikke ved, at hele hans liv er en stor tv-serie. Flere gange i filmen, viser hans venner produkter frem, netop som bevidst product placement. Til det kan siges, at der findes to former for product placement, en god og en dårlig. Den dårlige er, når du ved at der er tale om reklame, god når du ubevidst bliver påvirket af reklamen.

Er product placement en slem ting

Tænker man på film, så hvis det som tidligere nævnt ikke er overdrevet brug, og det ikke ses som en reklame, tilføjer det til gengæld en realisme til filmen. Dertil mener jeg, at en dåsesodavand i en film ikke ville være det samme, hvis der bare stod “soda” på siden, men det giver mere troværdighed, hvis der står coca cola.

Fænomenet er lige så gammelt som filmen selv. Allerede i 1896 stod der kasser med Sunlight sæbe i forgrunden af brødrene Lumières korte film “Laveuses”, og i “The African Queen” fra 1951 hælder Katharine Hepburn hele Humphrey Bogarts kasse med Gordons Gin ud i floden.

Kan product placement betale sig

Businessweek bragte på et tidspunkt en artikel om, at Red Stripe, en øl fra Jamaica, så salget i USA stige med mere end 50% i den første måned efter at have været med i “Firmaets Mand” med Tom Cruise fra 1993.

Hvordan virker product placement

Der er basalt set 3 måder som det virker på.

  1. Det sker bare
  2. Det er arrangeret, og en del af produktet er kompensation for det
  3. Det er arrangeret, og der er penge involveret

Produkt placering i 24 timer
produkt placering

Accepterer man det så bare

Der er delte meninger om det i hele medieverdenen. En af mine yndlings instruktører, David Lynch, der døde i januar 2025, havde en helt klar holdning om product placement. Se dette YouTube klip, hvor han beskriver hvad han mener om det.

Må man bruge product placement i Danmark

Herhjemme er reglerne strammere end i Hollywood. Ifølge radio- og fjernsynslovens § 85 a må programmer i dansk tv og på on demand-tjenester ikke indeholde produktplacering, altså visning eller omtale af en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke mod betaling eller anden modydelse. En vare uden betydelig værdi må godt være med i et program, så længe ingen er blevet betalt for at tage den med.

The Joneses: product placement på højt plan

product placementI 2011 så jeg The Joneses, en film jeg ikke havde hørt om før, og blev derfor draget længere og længere ind i dens geniale plot.

Den handler om en familie på 4, Jones familien, med en far, mor og to teenagebørn. De har på overfladen alt, perfekt familieliv, kæmpe hus, lækre biler og generelt alt hvad mange drømmer om... et rigtigt luksusliv.

Du finder så ud af senere i filmen, at deres job rent faktisk er at lave product placement på højt plan. Alt i deres hjem er produkter de indirekte sælger, bilerne de kører i sælger de, løbeskoene de har på sælger de. (Hvordan de rent teknisk set får kommission af tingene fortæller de ikke).

Det er hele det plot jeg synes er genialt tænkt, og ikke mindst en smule lærerigt. De er pragteksemplarer på god markedsføringsteknik. De viser sig som gode eksempler overfor nye naboer og venner, og ved at opføre sig naturlig og eksemplarisk, får de solgt masser af produkter.

Det kan du sagtens videreføre over til “den virkelige verden”, hvor ved at optræde eksemplarisk og dele ud af din viden, bliver du betragtet som eksperten og de produkter du bruger, vil også blive brugt af din “følgerskare”.

Tag at se filmen. David Duchovny (kendt fra X files og min yndlingsserie “Californication”) spiller en god rolle over for Demi Moore, og minder en smule om sin rolle fra “Californication”, med gennemtænkte tekster og en indlevelse man føler med.

Hvordan bruger man så product placement rent praktisk

I filmindustrien findes der virksomheder specialiseret i at finde film, hvor firmaers produkter kan indgå. De tilbyder at sætte aftaler i stand, for at få ens produkter i medierne, og ikke kun film og tv.

Du har også muligheden for selv at opsøge kendte danskere, hvilket dog kan være lidt mere kompliceret, da du sikkert typisk skal igennem deres agent. Men sælger du solbriller, kan det være fedt, at se Sofie Lassen i dem om sommeren, eller hvis du sælger tøj, så pludselig render Mads Mikkelsen rundt i dine t-shirts.

I dag sker meget af det samme gennem influencere på sociale medier, og her skal du kende reglerne. Forbrugerombudsmanden betragter det som reklame, når en influencer får betaling, gratis produkter, rabatter eller andre fordele for at omtale din virksomhed. Så skal opslaget markeres tydeligt, fx med “reklame for” og dit firmanavn som det første i opslaget. Et tag, et hashtag eller “i samarbejde med” er ikke nok. Du kan læse hele vejledningen på Forbrugerombudsmandens side om skjult reklame på sociale medier.

Product placement (produkt placering) går i mine øjne ud på, at skabe en trend ved at påvirke befolkningens ubevidsthed.

2 kommentarer

Pierre Bennorth11. februar 2011

SkjultReklame.dk tilbyder produktplacering og kommer med nogle kloge ord i Berlingske…

http://www.b.dk/kultur/reklamer-er-noget-man-skjuler
http://blog.skjultreklame.dk/#category0

Hilsen Pierre

Brian BrandtForfatter11. februar 2011

Tak for det, Pierre.. Et godt råd, skift fra den one.com website platform til WordPress… det er langt langt bedre…

Kommentarfeltet er lukket. Fang mig på LinkedIn i stedet.

Skal jeg hjælpe jer med AI?

Jeg har læst, skrevet og bygget det her i over 20 år. I dag bruger jeg det hele på at få AI til at virke i rigtige danske virksomheder.

  • Udvikling med AIJeres eget system, dashboard eller integration, bygget med AI-agenter og med AI indbygget.
  • WorkshopsDine folk lærer at bruge AI på deres egne opgaver. Ikke teori, men det de sidder med i morgen.
  • Rådgivning og foredragHvor skal I starte, hvad skal I lade være med, og hvad koster det.

Nyhedsbrevet om AI, der virker

Ét nyhedsbrev om måneden om AI i danske virksomheder: hvad der virkede, hvad det kostede, og hvad der gik galt. Nyhedsbrevet sendes fra mit firma, AI Hero.

Du får en mail, hvor du bekræfter tilmeldingen. Afmeld med ét klik i bunden af hvert nyhedsbrev. Læs privatlivspolitikken.