Ved opstart af virksomhed står man tit i den situation, at man gerne vil brede sig så meget som muligt inden for sin branche. Man tænker ofte langt ud i fremtiden, hvilket både kan være godt og skidt. Derfor kan det være svært, at vælge et navn for sin virksomhed.

Jeg har før berørt emnet, med hensyn til om det skulle være et “brand” virksomhedsnavn, eller relevant firma navn.

Næste problem hvis man vælger et relevant firma navn, er at man nu bliver en del niche orienteret. Det vil sige, at man kommer til at henvende sig til en lille målgruppe, men som regel er meget villige til at købe produktet, og måske til en højere pris.

Fx virksomheden der starter ud med at sælge ridetøj, og egentlig har en rimelig smal målgruppe, men knap så meget konkurrence. De kalder sig så “Ridetøj”. Virksomheden ser så pludselig at sportsfolk begynder at købe deres tøj, hvilket jo kun er positivt. Nu vil virksomheden til at på internettet med en webshop. Så opstår dilemmaet, skal man fortsætte med et niche navn, ex. “Ridetøj” og sælge sportstøj der ikke har med ridning at gøre, eller skal man tage skridtet videre og starte to adskilte webshops op og vælge 2 forskellige navne.

Fordel og ulemper

1 webshop med det hele

Fordele

• En betalingskanal
• Et domæne / webhotel (hvilket er nemmere at “juice” i søgemaskinerne)
• Flere kunder ser hele sortimentet
• Ridetøjs kunder kan blive fristet til at kigge på sportstøj
• Billig markedsføring i forhold til 2 webshops.

Ulemper

• Det kan være svært at optimere med ordentlige billeder til kunderne

2 webshop

Fordele

• Relevante kunder til de specifikke webshops
• Nemmere at optimere til de specifikke brugere

Ulemper

• Det er en dyrere løsning, 2 betalingskanaler, 2 webhoteller
• Dobbelt pris på marketing

Konklusion 1 webshop men 2 subdomæner

Jeg ville nok anbefale at man lavede en mindre kombination, hvor man køber et hoveddomæne, fx sportsudstyr.dk, og lavede så subdomæner. Fx ridetoj.sportsudstyr.dk og sportstoj.sportsudstyr.dk. Så når man kom ind på sportsudstyr.dk, kunne man vælge en ridetøj eller sportstøj. De fleste webshops kan sagtens administrere denne opbygning, og du vil have mulighed for at skille kunder ad.

Der skal også overvejes, om det er nødvendigt at sælge til begge parter, og om man ikke i første omgang skulle koncentrere sig 100% mod sin niche inden for ridetøj. At satse bredere kan godt være det forkerte sats og give bagslag, hvis markedet allerede er overfyldt. Tilbage står du så bare med tøj du ikke kan komme af med.

Men der er som sagt både fordele og ulemper ved et niche orienteret firma navn, men fokusen er stærkere, men fremtiden vanskeligere. Du skal gøre op med hvad dine mål er med fremtiden.

Hvor meget skal man betale i skat som enkeltmandsvirksomhed? Det er faktisk ikke sådan ligetil at svare på. Jeg gik i gang med en større undersøgelse, hvor regler og satser begyndt at hobe sig op om ørene på mig.

Jeg har altid hørt, at en enmandsvirksomhed godt kunne forvente at betale mindst 50 % i skat. Dette er egentlig heller ikke helt forkert, det er i hvert fald en god guideline. Men alle procenterne er faktisk ikke skat, men også andre bidrag.

Jeg søgte faktisk efter en enkel og nem oversigt for hvor meget man skal betale til SKAT, når man har en given omsætning og vareforbrug, samt hvornår man skal angive sit momsregnskab.

Efter at have søgt og spurgt mig frem på Aminos forum, kunne jeg lave et simpelt regnestykke, som jeg vil gengive her. Kommuneskatten kan findes på www.skm.dk

Først skal der lige forklares, at der findes tre typer skattesatser.

Bundskat – 5,48 % (alt mellem 39.500 og 272.600 kroner)
Mellemskat – 6 % (alt mellem 272.600 og 327.200 kroner)
Topskat – 15 % (alt over 327.200 kroner)

Eksempel (indregner ikke moms)

Omsætning 500.000 kroner
Vareforbrug 100.000 kroner

500.000 – 100.000 = 400.000 kroner
400.000 kroner – 8 % arbejdsmarkedsbidrag = 368.000 kroner

Skatteprocenten for resten bliver så, og hold nu fast

Kommuneskatten (Ringkøbing-Skjern kommune) = 23,59 %
Sundhedsskatten = 8 %
Kirkeskatten (Ringkøbing-Skjern kommune) = 1,07 %

Sammenlagt = 32,66 %

Hold nu endnu mere fast, for nu skal vi betale forskelligt afhængigt af hvor meget vi tjener:
Først har man et personligt fradrag på 39.500 kroner du ikke betaler skat af.

272.600 – 39.500 = 233.100 x (32,66 % + 5,48 %) = 88.904 kroner
327.200 – 272.600 = 54.600 x (32,66 % + 5,48 % + 6 %) = 24.100 kroner
400.000 – 327.200 = 72.800 x (32,66 % + 5,48 % + 6 % + 15 %) = 43.054 kroner

Sammenlagt skal der betales i skat = 156.058 kroner

Resultatet bliver således (400.000 – 156.058) = 243.942 kroner.

Det rammer vist meget godt med de 50 % i alt! Dette er dog lidt “forenklet”, da pensionsindskud og renteudgifter/indtægter også har noget at sige i regnskabet. Men på det punkt, der skal vi nok have en revisor på banen.

OBS! Hvis det er en enmandsvirksomhed, så husk på, at dette skal ligges oveni din personlige indkomst, hvis du har et job ved siden af. Det vil sige, at du har nemt ved at komme op i topskatten.

Håber dette simplificerede skat for enkeltmandsvirksomhed lidt.