En af de stærke momenter i markedsføring er når man opretter ”alliancer” på tværs af faggrupper og fx giver rabatter ved at købe flere varer eller yderligere service.
Du kender det fx fra
- Martin Thorborgs bog, E-pusher, hvor du modtager Sebastian Gullacks Google Adwords bog, når du køber ebogen.
- Eller når rejseselskaberne også sælger rejseforsikringer.
- Eller når Colgate laver en sampak af tandpasta og tandbørste.
- Eller når blomsterhandleren også laver pakker med chokolade eller vin.
- Eller når kosmetikforhandlere også sælger kosmetiktasker med diverse kosmetiske artikler.
Der findes adskillige eksempler og alle er fordi der som regel er opstået et behov, som kunden har været et andet sted i byen for at købe. Her kan du skabe en mulighed for, både at yde en god service ved at have det kunden gerne vil have, men også at skabe mersalg.
Det er ikke sikkert man kan se muligheden fra start, men det er derfor vigtigt at man kommer i kontakt med sine kunder og får deres erfaringer og behov at vide. Du kan lave et spørgeskema på din hjemmeside der efterspørger hvad de ellers kunne tænke sig i butikken, eller hvilke måder de benytter dit produkt på.
Hvis fx du bruger din nyindkøbte pung som kosmetiktaske, fordi der er masser af plads, så skulle den pung måske også markedsføres som kosmetiktaske.
Måske sælger du lysestager, jamen så er det jo oplagt også at sælge stearinlys. Til den skal du da også have en stearinlys-slukker til salg.
Hele tiden forsøg at skabe mersalg og nye vinkler på dit produkt. Det er måden hvorpå du kan udvikle dit produkt eller service.
Lukrer på andres brand
En af fordelene ved at benytte sig af samarbejde med andre virksomheder, er at hvis deres brand er populært og stærkt, så vil det afsmitte dit produkt eller service. Sælger du fx t-shirts med egne designede print, så kunne det være en fordel hvis du ex brugte et kendt tøjmærke som kvaliteten, ex Nike eller Hummel.
Når Jan Glæsel skriver en bog om at grille, så var det jo oplagt at bruge en Weber grill, og derved ville 50% af de danske hjem jo gerne eje bogen. (For vandene skilles mellem Weber eller ikke-Weber grill til haven). Han fik derved en masse ekstra opmærksomhed omkring hans grillbog, som han sikkert har solgt rigtig mange ekstra bøger ved.
Hvem kan du lave et samarbejde med for at skabe mer-omsætning ?