Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

9. september 2011 by Brian Brandt Leave a Comment

Fredagslinks – Uge 36

Denne uge er selvfølgelig lidt med fokus på mit nye selskab jeg snakkede om i går, Clickstarter – men også lidt om det forestående valg og Facebook, og lidt om hvordan du kommer i pressen.

ClickCast – det nye podcast om online markedsføring nyheder

Lidt i samme genre som mine fredagslinks her, så vil ClickCast blive en (forhåbentlig) ugentlig podcast, hvor jeg vil samle op på ugens nyheder om online markedsføring, komme med små korte tips og tricks til markedsføring, invitere gæster ind i showet og ellers forsøge at indsamle så meget viden om online marketing som muligt.

Opskrift på at komme i medierne

Casper Blom, har været i både lokal tv og landsdækkende tv fordi han har opsøgt medierne. Han er 18 år og driver webshoppen billigegolfbolde.dk – og det var værdi nok for de landsdækkende medier og på ovenstående link fortæller Casper om hvordan det skete. Update på Casper Blom. Han har solgt sin shop med golfbolde og driver i dag shoppen Pandacig der sælger e-cigaretter.

Hvordan præger Facebook valget

Journalisten.dk har kommet med 4 forklaringer på, hvordan Facebook præger det kommende valg i næste uge. De fortæller, at kun 5 procent af vælgerne havde involveret sig i valgkampen via de sociale medier – mon ikke det er højere i denne valgkamp.

Iværk / Ivækst messen

Jeg kan desværre ikke selv deltage i år – men var der sidste år, og Iværk messen indeholder altså bare rigtig mange spændende virksomheder. I år synes jeg virkelig de har sprængt rammerne med det fantastiske program der er lagt. Hvis du er iværksætter – freelancer eller selvstændig, så er det messen du skal tage til. Det løber af stablen i denne weekend. Ja faktisk lige nu.

Filed Under: Fredagslinks, Iværksætter Generelt, Online Strategi, Sociale Medier Tagged With: clickcast, clickstarter, facebook, ivækst, iværk, iværksætter, presse

5. september 2011 by Brian Brandt 5 Comments

Marathon – mit langsigtede mål

Sommerferien er overstået, og nu skal der knokles igen. Jeg har derfor sat mig et langsigtet mål – min løbegejst er nemlig vendt tilbage. Derfor har jeg sat mig det mål, at løbe et marathon til april næste år.

Dem der følger mig på Facebook eller Twitter ved, at jeg allerede er i fuld gang – og dem der spiser frokost med mig hver dag, ved også at jeg har kørt en lidt speciel kost (baseret på min lynkur) den sidste uges tid, som har resulteret i et vægttab på 3,5 kilo.

Hjælp mig med mine delmål og vind Jysk eMarketing eller Webshop Hvordan

Nu kan det godt være, at salget af mine ebøger falder, men jeg sætter en af de to ebøger på højkant, hvis du hjælper mig med at holde min gejst ved lige og overholde mit delmål.

Mit første delmål – at løbe minimum 2 gange om ugen indtil d. 1. november 2011.

Mit andet delmål – at løbe minimum 20 kilometer i ugen fra d. 1. november 2011 til 1. feb 2012.

Mit tredje delmål – at have løbet 20 kilometer på 1 dag, en gang i ugen fra d. 1. februar 2012 frem til marathon.

Hvis jeg ikke overholder mine delmål i en uge, vil de første 5 der nævner det overfor mig på Twitter, Facebook, Denne blog, Email eller telefonopkald, vinde en af mine to ebøger.

En uge strækker sig fra mandag til søndag.

Du kan følge min færden på Endomondo – Min Profil – Jeg løber med min iPhone og tracker det hele.
Endomondo er også en af årsagerne til min nye gejst – det er simpelthen så fedt at løbe med sin iPhone og kan følge distancen, farten og tiden. Det giver en helt anden statistik end da jeg sidst trænede op til et marathon. Det betyder at jeg får en god oversigt over alle mine løb hos endomondo.com.

Jeg håber du vil hjælpe ud med gejsten – og hvis du også løber og bruger Endomondo – så tilføj mig, og lad os løbe om kap i cyberspace :-).

Jeg er også blevet gjort opmærksom på en anden mulighed, hvis du har et Garmin Pulsur. Der kan du hente løbeprogrammer ned og styre din træning efter det.
 

Filed Under: Iværksætter Generelt

14. august 2011 by Brian Brandt Leave a Comment

Lej mine lokaler i Kibæk og få en gratis hjemmeside

Lej mine lokaler i Kibæk og få en gratis hjemmeside

Jeg har haft et lækkert kontor i Kibæk, tæt ved Herning, som nu er blevet ledigt – da WPDK er blevet opkøbt af Ørskov Gruppen, der har kontor i Skjern. (læs mere om det opkøb her) Der står mit kontor i Kibæk nu fri til udlejning.

Jeg har en stor interesse i at få det lejet ud, da jeg stadig har kontrakt på stedet i lidt over 1 år endnu, da jeg skrev en 2-årig kontrakt til i oktober da jeg flyttede ind. (en vigtig lærdom, ikke at låse sig fast i en kontrakt længere end du kan overskue ud i fremtiden). 

Gratis hjemmeside

Det kan være det lyder desperat, men jeg er parat til at lave en helt gratis hjemmeside, hvis du lejer mine kontorlokaler i 1 år – eller hvis du finder en der gerne vil leje dem i et år. Det kan have en værdi i sig selv på op til 20 – 30.000 kroner.

Fakta om kontorlokalet i Kibæk

Størrelse på kontor: 61 m2

Kælderlokale : ca. 10 m2

Månedlig husleje: 2.000 kr

(Der kræves intet indskud)

Forbrug: 750 kr á conto (el, varme og vand)

Internet (40/40 mbit) : 250 kr / md

 

Der er parkeringsplads lige ude foran døren, og på den anden side af vejen ligger der en kæmpe parkeringsplads med ca 60 – 70 pladser, hvor der ALTID er masser af ledige pladser.

Der er 2 store vinduespartier, der kan bruges til udstilling eller showroom. Der er thekøkken, toilet og en god stor kælder, hvor du kan have fx opbevaring af produkter til en webshop.

Kontoret ligger lige i hjertet af Kibæk gågade.

Mulige udnyttelser af kontorlokalet

  • Kontor (der er faktisk plads til ca. 6 – 7 skriveborde ved fuld udnyttelse)
  • E-handel base (godt kælderlokale / vinduesparti)
  • Showroom (vis dine produkter frem)
  • Galleri (masser af vægplads til malerier)
  • Art galleri (vis din kunst frem)
  • Træningslokale (smid lidt udstyr ind og træn)
  • Mødelokale
  • Undervisningslokale
Det er et kontorlokale med masser af muligheder – du skal bare tænke dem, så kan det udnyttes.

Lej kun 1 måned ad gangen

Hvis du bare har brug for et showroom kun 1 måned – så kan du også få lov til det. Du behøver ikke leje i et år.
Der er intet indskud – du betaler bare huslejen for en måned, og så rykker du ud igen efter en måned, eller lejer en måned mere, hvis det ikke er lejet ud efterfølgende.

 

Her er virkelig muligheden for et godt, brugbart og velindrettet kontorlokale ca. 10 km fra Herning – 10 minutter, så er du på motorvejen på vej til Århus, Vejle eller andet.

 

Kontakt mig på 22 45 40 07 hvis du er interesseret – eller kender nogen der er. Husk, finder du en der vil, så er der en gratis hjemmeside til dig – eller den der flytter ind.

 

Filed Under: Iværksætter Generelt, Nyheder

  • « Previous Page
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • …
  • 116
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in