
Vores kat fødte 4 små killinger i går, tirsdag d. 31. maj – er de ikke bare alt for søde. Og så skulle du høre dem spinde – det er det sødeste.
Jyden der kalder en spade for en spade..
by Brian Brandt Leave a Comment
by Brian Brandt Leave a Comment

De folk der har været på kursus ved mig, enten om det var mine online marketing kurser, eller min undervisning i WordPress, ved at jeg laver lidt affiliate marketing. Noget folk ikke gør nok i, når de arbejder med affiliate marketing, er at undersøge deres trafik. De fleste ved måske ikke hvordan eller hvad de rent faktisk skal kigge efter.
Lad mig prøve at komme med lidt råd om hvad du skal analysere, hvis du laver affiliate marketing. Jeg går ud fra i denne artikel, at du benytter dig af Google Analytics.
Du kan koble dine tal fra din Adsense konto sammen med Google Analytics. Det kræver at du aktivt går ind og redigerer din Google Analytics konto og fortæller, at du tjener penge via Adsense på din hjemmeside.
Derefter vil du få en masse vigtig informationer om de folk der klikker på dine Google Adsense annoncer.
Hvis du fx går ind under en hvilken som helst “Trafikkilde” i Google Analytics, vil du nu have et nyt faneblad “Adsense indtjening” du kan vælge.
En af de sjove statistikker i Google Analytics er nu at kigge på hvilke søgeord der trækker flest klik – specielt at kigge på din Adsense eCPM. Det er en indikation på hvor mange penge du kunne tjene, hvis der kom 1.000 besøgende ind på det søgeord.
Et godt råd til at se på om ordene er reelle, er at sortere de søgeord væk, som kun har 1 – 2 kliks – det er ligeså meget en tilfældighed, så dem kan du ikke stole på. Se fx på ovenstående “”rki ingen hindring” – den kunne give mig et kæmpe afkast – men det tror jeg nu alligevel ikke på, før den kommer op i nok visninger og kliks. “Springvand i haven” til gengæld ser meget fornuftig ud – den burde jeg jagte noget mere.
En anden ting der altid er rart at se på, er hvem der rent faktisk har klikket på dine bannerannoncer du klistrer rundt om på din hjemmeside. Det kan du gøre ved at lave virtuelle sidevisninger på dit banner når der bliver klikket, og så sætte det op som mål i Google Analytics.
Jeg har tidligere skrevet om hvordan man laver en virtuel sidevisning og sætter det op som et mål i Google Analytics ovre på min WPDK blog.
Herefter vil du så i Google Analytics kunne gå tilbage i statistikken og se hvor vedkommende der har klikket på banneret er kommet fra, evt hvilket søgeord de har brugt i Google.
Nogle affiliate partner programmer tillader også at du smider unikke tracking koder på hver banner du viser – og på den måde kan du koble de to ting sammen og se hvem der rent faktisk også køber noget igennem banneret.
De partnerprogrammer du benytter, har ofte en masse god statistik, som man bør kigge noget mere på. De to vigtigste du bør kigge på er:
Når du laver affiliate markedsføring, så skal du være rigtig glade for de besøgende du kan sende videre ind til dine programmer du annoncerer for – for det er faktisk rigtig svært at få folk til at klikke på et banner, eller videre igennem et link. Derfor er det meget vigtigt, at de sted du sender dem hen til, også kan finde ud af at konvertere de besøgende du sender hen til dem. Ligeledes skal du holde øje med, hvor meget du tjener hver gang de rent faktisk konverterer.
Lad os tage et eksempel
Sender du 1000 besøgende igennem et banner eller link til fx en tøjbutik, og der kun er 2 personer der køber noget – har du kun en konverteringsrate på 0,2%. Dette har jeg faktisk flere gange oplevet, og så ryger de bannere af mine sider, eller jeg skriver ikke flere indlæg om tøj derfra.
Sender du 1000 besøgende igennem, og der er 20 personer der køber, så har du en konverteringsrate på 2%, hvilket jo er noget sjovere. Specielt når vi kigger på det næste tal, den gennemsnitlige indtjening pr konvertering.
Omsætter tøjbutikken kun for 200 kr pr kunde, så tjener du i første tilfælde kun
200 kr * 2 personer * 0,1 (10%) = 40 kroner.
I det andet eksempel
200 kr * 20 personer * 0,1 (10%) = 400 kroner.
Tænk på, at hvis det kun er 200 kr pr kunde, så tjener du kun 20 kr per 100 besøgende du sender videre. Så har jeg en hemmelighed til dig – så bliver du ikke ved i længden med at sende videre til dem. Ovenstående er skrækeksempler, jeg flere gange har oplevet.
Tænk nu hvis du fandt en tøjbutik, der giver gratis fragt på over 600 kroner, hvilket i mange tilfælde øger den gennemsnitlige indtjening pr kunde betragteligt. Hvis vi tager det gode eksempel og regner igennem igen.
600 kr * 20 personer * 0,1 (10%) = 1.200 kroner
Det er pludselig meget sjovere.
Så sørg for at holde dine konverteringsrater i de webshops du sender folk videre til, og kig på hvor meget de omsætter pr kunde – og få så sorteret ud i de webshops der ikke kan konvertere. Kig på dem, ville du selv handle der – det er altid det første jeg gør, inden jeg begynder at køre affiliate markedsføring imod dem.

Jeg har nu i en måneds tid kørt et forsøg med min email liste, hvor der hver mandag blev sendt en automatisk email ud med de indlæg jeg havde skrevet på bloggen i foregående uge. En feature i Mailchimp der hedder RSS driven campaign.
Det var egentlig min plan at køre testen en måneds tid mere, men af frygt for at irritere flere end højest nødvendigt stopper jeg kampagnen nu.
Det lød som en rigtig god ide, at jeg automatisk kunne sende noget indhold ud til de omkring 1.000 personer der er på min liste – men har vist sig at være en ret dårlig idé. Noget jeg egentlig havde en formodning om, men ofte har jeg oplevet, at de ting som alle prædiker ikke virker, faktisk er noget af det som virker bedst.
Der er jo så kommet nogle tilmeldinger undervejs, 39 stk.
Det giver jo så rent faktisk et samlet frafald på 93 personer.
Lidt skræmmende faktisk. Der er altid et naturligt frafald på et par stykker hver gang man sender en email ud – men ligefrem næsten 100 personer på 4 mails – det finder jeg måske en anelse forstyrrende. Ligeledes er der kommet 6 spamklager. Så noget siger mig, at folk ikke kan lide denne type emails, selvom det burde fungere som en “service” for folk, at hvis de er gået glip af et indlæg, kunne de her få en update.
Min anbefaling er klar – lad vær med at bruge RSS driven campaigns.
Og en bøn – jer der har afmeldt jer på baggrund af de irriterende RSS emails, I skal være velkomne til at tilmelde jer igen :-). Jeg lover ikke at gøre det igen.