
Jeg har nu i en måneds tid kørt et forsøg med min email liste, hvor der hver mandag blev sendt en automatisk email ud med de indlæg jeg havde skrevet på bloggen i foregående uge. En feature i Mailchimp der hedder RSS driven campaign.
Erfaringer med RSS driven campaign
Det var egentlig min plan at køre testen en måneds tid mere, men af frygt for at irritere flere end højest nødvendigt stopper jeg kampagnen nu.
Det lød som en rigtig god ide, at jeg automatisk kunne sende noget indhold ud til de omkring 1.000 personer der er på min liste – men har vist sig at være en ret dårlig idé. Noget jeg egentlig havde en formodning om, men ofte har jeg oplevet, at de ting som alle prædiker ikke virker, faktisk er noget af det som virker bedst.
Fakta
- Antal tilmeldte ved 1. email = 1.042
- Antal tilmeldte ved 2. email = 1.002
- Antal tilmeldte ved 3. email = 1.009
- Antal tilmeldte ved 4. email = 988
Der er jo så kommet nogle tilmeldinger undervejs, 39 stk.
Det giver jo så rent faktisk et samlet frafald på 93 personer.
Lidt skræmmende faktisk. Der er altid et naturligt frafald på et par stykker hver gang man sender en email ud – men ligefrem næsten 100 personer på 4 mails – det finder jeg måske en anelse forstyrrende. Ligeledes er der kommet 6 spamklager. Så noget siger mig, at folk ikke kan lide denne type emails, selvom det burde fungere som en “service” for folk, at hvis de er gået glip af et indlæg, kunne de her få en update.
Min anbefaling er klar – lad vær med at bruge RSS driven campaigns.
Og en bøn – jer der har afmeldt jer på baggrund af de irriterende RSS emails, I skal være velkomne til at tilmelde jer igen :-). Jeg lover ikke at gøre det igen.

Hej Brian
Jeg har også kigget lidt på det med at opsætte en RSS kampagne via MailChimp, men er aldrig kommet videre med det.
Jeg tror dog også at en ugentlig mail er for meget. Måske dit frafald have været væsentligt mindre, hvis du kun havde sendt RSS mail en gang om måneden f.eks?
Det kan du have ret i – 1 gang i ugen var måske lige aggressivt nok. Også taget i betragtning der “kun” er kommet 2 indlæg i ugen siden.
Jeg hørte en person den anden dag, som skrev et nyhedsbrev om dagen, og hans forretning var boomet lige siden. Stof til eftertanke :-).
Jeg har også overvejet at begynde at bruge det RSS email modul, men cool at høre om dine erfaringer. Hvis jeg prøver det af, så vil jeg nok starte med en mail om måneden.
Problemet med dette RSS nyhedsbrev er måske, at der ikke er noget nyt, ekstra, overraskende eller godt råd/tilbud i forhold til det der allerede er på hjemmesiden?
Tjah, hvis du så overhovedet ikke sender nyhedsbreve ud, så vil dit frafald blive på et fint 0 😛
Men jeg ville også prøve at sende ud 1 måned af gangen istedet. Folk, der er til nyhedsbreve, plejer at foretrække en form for “digest”, frem for at holde sig konstant opdateret.
Du kunne også prøve at give brugerne mulighed for at TILVÆLGE digest-mailen. Personligt er jeg glade for dem, så længer der kun er 1-2 nyheder pr styk. Kommer der flere, får jeg dem ikke læst, og til sidst bliver jeg træt af dem…
Hej Brian,
Er der ikke et problem med denne tjeneste i forhold til “double opt-in”? RSS kræver jo normalt ikke at man skal bekræfte at man er tilmeldt. Kunne forestille mig at folk der klagede over spam relativt nemt kunne få medhold?
Bare en tanke…
De der modtager den “opsamlings-email” har jo i første omgang sagt ja til at modtage emails fra mig – at det så er automatiseret, det betyder jo ikke noget.
Okay, så de har sagt “ja” 2 gange? Så burde der ikke være problemer.
Kan noget af det skyldes at du bruger forced opt-in (altså har pre-udfyldt feltet med et flueben)?
Personligt synes jeg det er mega irriterende at man skal slå det fra for at undgå at modtage emails.
mvh
Mikael
Spændende… og tak for at du deler.
Det kommer lidt bag på mig – at det skulle skræmme folk væk. Med to nye indlæg om ugen (hvilket jeg er dybt imponeret over), så burde der være nyt nok til en nyhedsmail.
Spørgsmålet er, om du egentligt har mistet dem…. forstået på den måde, at de måske slet ikke læste med tidligere!
Din liste må have nogel år på bagen efterhånden, så det kan være der blot er tale om en “oprydning”.
Oplever selv, at når der kommer nok af noget der ikke lige fanger mig, så tager jeg mig først tiden til at melde fra.