Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

8. marts 2012 by Brian Brandt 21 Comments

Affiliate markedsføring : Tag ikke røven på dine affiliates

Jeg gør en del i affiliate markedsføring, på begge sider. Det vil sige, jeg har en del forskellige sider, der markedsfører en række produkter og tjener en kommission ved hvert salg jeg skaber på annoncørens hjemmeside. Jeg sidder også og hjælper virksomheder med at få opsat affiliate kampagner og vedlige holde dem / forøge omsætningen via affiliate markedsføring.

En farlig trend

På det seneste har jeg oplevet en trend, hvor en række annoncører er begyndt at sætte deres procentsatser ned. De har startet ud måske med at betale 10 – 15% pr salg, og efter et par måneder, har de så sat det ned til 5 – 6%. Ved første øjekast ser det måske ikke slemt ud for folk der ikke arbejder med denne slags. Det er dog bare det, at du tager røven på dine affiliates – altså dem der slider og slæber for at skaffe din virksomhed mere omsætning.

Jeg har twittet et par gange om et par webshops, der kører affiliate kampagner igennem Partnerads, pludselig har sat deres procentsatser ned til det halve. Fra 10% til 5%. Anders Saugstrup kunne ikke forstå min harme. Jeg har svaret derinde på Google+, og andre ligeså – men tænkte en længere forklaring som indlæg var på sin plads. Lad os lige prøve at tage et regnestykke.

Affiliate eksempel

Jeg har en hjemmeside (tænkt eksempel), der rangerer nummer 1 på fx ordet “ismaskine”. Det har jeg måske brugt en 3 – 4 måneder på at opnå, og nu vælter det ind med god trafik – som jeg sender videre via et affiliate link til en annoncør af ismaskiner. Alle mine indlæg indeholder links jeg manuelt har skabt, for at skabe den bedste direkte trafik ind til produkterne på annoncørens hjemmeside.

Jeg begynder at tjene godt på dette. En god ismaskine koster ca. 5.000 – og jeg tjener til at starte med 10% – dvs 500 kroner pr salg. Det er jo dejligt. Det er en god aftale med ismaskine-webshoppen. Det giver en indtjening i løbet af en måned på ca. 3.000 kroner, fordi jeg sender så meget trafik over til dem. Ismaskinewebshoppen omsætter jo for 30.000 kroner, når jeg tjener 3.000 kroner. Det er jo en fantastisk win – win.

Så sker trenden, at de hopper fra 10% til 5%, da de pludselig bliver nærige og vil skumme mere fløde på affiliate markedsføring. Det resulterer i, at nu tjener jeg som affiliate kun 1.500 kroner hver måned, og ismaskine-webshoppen omsætter stadig 30.000 kroner for de samme besøgende – men til gengæld kommer der 1.500 kroner mere på deres bundlinjen. Kapitalists***. Hvad får de så ud af de 1.500 kroner mere ?

De får en pissesur hjemmeside-ejer – og formentlig ikke kun 1 – for jeg er jo nok ikke den eneste der har kørt med på deres affiliate kampagne. Det resulterer i, at de fleste hjemmeside-ejere hopper fra deres program, og finder et andet der betaler mere. For 5% er meget lidt – og når man laver affiliate markedsføring, så skal man virkelig maksimere på de besøgende man har, da det er svært at få folk til at købe varer. Tænk på, at de først skal lande på min hjemmeside, læse nok interessant, og så klikke sig videre til en webshop, hvor jeg som affiliate er afhængig af, at den webshop konverterer godt. Det er 5% af omsætningen bare ikke værd. Min timeløn på sådan en affiliate kampagne vil være usandsynlig lav.

Webshoppen kan have regnet forkert

Det er bare ikke en okay undskyldning. Så har de ikke gjort deres forarbejde ordentligt – og de har fået dårlig rådgivning. Det er ALTID nemmere at gå den anden vej – altså starte lavt, og hvis der så ikke er nogen der gider at markedsføre dig, så kan du skrue op – hvilket altid vil tiltrække flere affiliate marketers.

En anden forkert antagelse webshoppen gør sig, er at tro det kommer ned til ren provision af salg i forhold til DB. De glemmer fuldstændig den langsigtede strategi. Hvis du som webshop-ejer kun kan hive 1 salg ud af en kunde, så kan du ligeså godt lukke din forretning. Du har jo muligheden for at sende nyhedsbreve til dem efterfølgende – skabe mersalg og hive dem ind på dine sociale profiler. Alt dette får en affiliate jo ikke noget for. Jeg har arbejdet med adskille webshops, hvor hver tilmeldte til et nyhedsbrev skaber gennemsnitligt mere end 500 kroner ekstra ind hvert år (nogle også væsentligt mere og andre mindre – det kommer ofte an på størrelsen og produktet).

Konklusion på affiliate markedsføring

Hvis jeg da kan lave en konklusion på affiliate markedsføring – men hold op med at sætte de satser ned. Hvis du som webshop-ejer bløder penge på dine startsatser, så overvej at sætte det ned – men de som gør det godt, lav nogle specialaftaler med dem. Ellers risikerer du at pisse dem af, og at de stopper med at sende besøgende din vej.

Hvad med dig som er affiliate? Ja – du er lidt på skideren. Du kan prøve at tage kontakt til annoncøren, og høre om de vil lave nogle specialaftaler med dig. Det har jeg selv prøvet, og har desværre ikke været succesfuld. Du kan også vælge at gå udenom affiliate netværks og gå direkte til webshop ejeren. Det har jeg et par gange haft succes med – i hvert fald hvis du kan gøre det meget nemt for dem, i forhold til procentsatser, tracking og at du selv laver bannere og den slags. En webshop-ejer har i forvejen meget travlt, så jo mindre arbejde de skal lave, i mod at de stadig omsætter for mere – jo gladere er de.

Filed Under: Affiliate Tagged With: affiliate markedsføring

2. marts 2012 by Brian Brandt 1 Comment

Fredagslinks – Uge 9

Denne uges link har et par fantastiske online marketing nyheder med sig, der er nemlig kommet en online marketing konference mere – denne gang i København. Ud over det, får du lige et link til en Google Analytics artikel, der nærmest er en bog i sig selv.

MarketingCamp 2012

I næste måned, d. 19. april løber Marketing Camp 2012 af stablen i København. Det bliver første gang de skal holde det, og jeg ser meget frem til en hel dag med så mange spændende foredragsholdere. Hvis du vil spare 1.000 kroner på billetten, så kig lige på mit næste fredagslink.

Hecata

Jeg ved stadig ikke hvad Hecata kommer til at indebære – noget med forskellige grene af online marketing – jeg kan bare se, at det er nogle stærke kræfter der ligger bag – så artiklerne kommer til at have pondus. Tilmelder du dig Hecata, sparer du hele 1.000 kroner på Marketing Camp 2012 – så det er jo værd at tage med.

8 Google Analytics tips fra Avinash

Nogle gange kan det være helt unødvendigt at købe Avinash’ bøger, når han laver denne type indlæg. Det er et mega langt indlæg, men fyldt med et utal af guldkorn, hvis du ofte arbejder i Google Analytics.

Filed Under: Fredagslinks, Online Strategi, Webanalyse Tagged With: google analytics, hecata, marketing camp, marketing camp 2012

24. februar 2012 by Brian Brandt Leave a Comment

Fredagslinks – Uge 8

Denne uges fredagslinks handler om WordPress, lidt sjov og to super links om linkbuilding.

God fornøjelse, og god weekend.

Hvilke plugins sløver din WordPress hjemmeside ned

Dette er relevant for dig, hvis du har en WordPress hjemmeside og bruger mange plugins ( 10+ ). Et plugin kan sløve din hjemmeside gevaldigt ned, og dette plugin undersøger hvor meget.

Hvorfor folk downloader ulovligt materiale

Oatmeal er altid garant for en sjov oplevelse. Denne gang har de forsøgt at købe sig til at se sæson 1 af en af mine yndlingsserier, Game of Thrones. Det var ikke så nemt, og endte derfor i ulovlig downloading.

Den ultimative linkbuilding liste

Dette er en sindssyg liste over linkbuilding taktikker du kan bruge. Det er en liste du kan bruge som tjekliste når du går i gang med linkbuilding – om du har husket alle muligheder.

The Industrious Geeks om linkbuilding

Vil du hellere lytte til hvilke linkbuilding muligheder du har, så lyt til Mikael og Sørens podcast episode om det. Der bliver ikke lagt fingre imellem, det er både black hat strategier og mere white hat løsninger.

Filed Under: Fredagslinks, Søgemaskineoptimering, WordPress Tagged With: linkbuilding

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 23
  • 24
  • 25
  • 26
  • 27
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in