Brian Brandt

Den sidste opfindelse der bliver introduceret i denne kavalkade er så basal og strækker sig så lang tilbage, at den stadig i dag betragtes som moder-opfindelsen af alle opfindelser. Hjulet. De første indikationer af hjulet er i følge Wikipedia, som en drejeskive ved keramikforarbejdning tilbage omkring år 3000 f. kr. Selve vogn-hjulet blev opfundet af kineserne omkring år 2500 f. kr.

Helt nye undersøgelser har faktisk vist, at hjulet i virkeligheden ikke opfundet af mennesket. Småbitte hjul arbejder i hver eneste levende celle fra planter og dyr, og de er ansvarlige for at generere energi, så cellerne kan fungere. Hjulet findes i form af enzymet ATP synthase. Dets struktur er ikke blevet belyst før for nylig, og to forskere fik Nobelprisen i 1997 som resultat af deres opdagelser, nemlig Paul Boyer fra USA og John Walker fra England. (læs en artikel om emnet her, men jeg advarer, det er røvkedelig læsning – Hvem opfandt hjulet?)

Homo Sapiens (mennesket som os) er dateret til at have eksisteret i over 100.000 år, hvor mennesket så har måttet leve i 95.000 år uden et hjul. Tænk på hvor besværligt det har været at plove en mark med hestekræfter, komme fra A til B i en fart, bære rundt på tunge byrder og hvad der ellers driver værket ved hjælp af hjul.

Hele vores transportsektor ville aldrig have eksisteret, ingen lastbiler til at importere vigtige varer til Danmark og vi skulle fortsat leve som et bondesamfund af vores egne råvarer, idylliske Morten Koch tanker spiller ind, det kunne da nogle gange have været rart :-).

Der er faktisk en australier som forsøgte at tage patent på “hjulet” som opfindelse. Det var dog mere et forsøg på at bevise at hele patentansøgnings-proceduren var noget værre møg. Du kan læse mere om det her i artiklen – Patent på Hjulet

Opfindelse Kavalkaden er inspireret af bogen – Tænk at leve uden – historien bag hverdagens ting

Det er stadig en heftig debat (måske kun blandt en meget lille skare af mennesker) om hvem der egentlig opfandt telefonen, eller første succesfulde stemmetransmission. Hvor det var Charles Wheatstone som brugte begrebet “tele” (fjern) og “fone” (stemme), var det i 1849 at den italienske Antonio Meucci som påstod at have sendt sin egen stemme igennem to værelser. Der foreligger dog ingen beviser, men Italien er i hvert fald hurtige til at anerkende dem som opfinderne til telefonen.


De første rigtige beviser blev vist frem i 1960 af en tysk lærer, Johann Phillip Reis, som med den udhulede spuns fra en øltønde, et pølseskind, en violin og en strikkepind vise forgangeren for telefonen. Reis selv betragtede den dog ikke seriøs nok og så den bare som et filosofisk legetøj.

Den person der er mest kendt som telefonens forfader er Alexander Graham Bell, som i 1876, sammen med sin assistent Thomas Watson, byggede et apparat der kunne lave lydbølger om til elektroniske impulser. Så sendte de impulserne igennem en ledning og omdannede dem igen til lyd. På samme tid opfandt han egentlig mikrofonen og højttaleren. De første ord der kom igennem telefonen var “Mr. Watson, kom her, jeg vil gerne tale med Dem”.

De første kommercielle telefoner kom i 1877 og i 1878 kom de første offentlige telefoncentraler, så der ikke hang ledningskonfetti fra hus til hus. I 1879 var der så mange brugere af telefonen, at man ikke længere kunne huske navne, og derfor begyndte at bruge telefonnumre istedet.

I 1918 havde Bell Corporation installeret 10 millioner telefoner, alene i USA. Graham lå dog ikke stille og nød sin opfindelse tjene penge, nej han opfandt også fotofonen, en forbedret udgave af fotofonen, en tidlig udgave af en flyvemaskine og metaldetektoren.

Tænk at skulle leve uden telefonen i dag, førhen kunne man nok godt klare sig med lidt brevpapir og så en rigtig god hukommelse. Telefonen har jo udviklet sig til mobiltelefonen, som mange ikke kunne køre forretning uden, eller holde et socialt liv uden. Men imponerende er det, at man ved hjælp af lidt ledninger kan transportere lyd fra den ene side af jorden til den anden. Det sætter ligesom tingene lidt i perspektiv.

Hvad ville vi gøre uden den elektriske pære. Jo da, man havde stearinlys og fakler, men det er nu bare mere praktisk at kunne trykke på stikkontakten og så vupti, kan man igen læse videre i sine pergamenter. Men hvem opfandt den egentlig, det er ikke Thomas Edison som mange tror.


Derimod var det Warren De La Rue i 1820 som opfandt glødelampen, ved at sende en elektrisk strøm igennem en spole af platin opsat på et rør der var pumpet fri for luft. Den lignede egentlig meget godt den lampe vi kender i dag, med en glødetråd med en hvis modstand der skabte varme. Platinet blev så varmt, at det glødede et intenst lys og med platinets høje smeltepunkt, ja, der smeltede det simpelthen ikke.

Platin var dog for dyrt og opfindere verden over ledte i hele fem årtier før Edison i 1878 tog patent på en pære med glødetråd af kul, stammende fra bomuldsfibre. Uheldigt for Edison var der året før en britisk opfinder, Joseph Swan, der havde opfundet et lignende apparat. Swan sagsøgte Edison og vandt, amerikaneren blev tvunget til at Swan skulle få del i den britiske afdeling af sin elektricitetsvirksomhed.
Så det var ikke Edisons opfindelse der fik ham i historiebøgerne, men mere det, at han forsynede verden med den elektricitet der fik pæren til at lyse!
I 1910, cirka 30 år efter, havde mere end 3 millioner mennesker elektrisk lys i deres hjem. På dette tidspunkt var kultråden erstattet med wolfram, som har et højere smeltepunkt.

Faktisk, så er pæren ikke særlig effektiv, da den faktisk kun omdanner 5% af den elektricitet til lys, resten fiser ud til fuglene i form af varme. Derfor har man også senere hen udviklet halogenlys der er langt mere effektive. Men sådan går det jo, udviklingen, og det er vi jo kun glade for. Stearinlys havde det jo med at gå ud på må og få.