
Den sidste opfindelse der bliver introduceret i denne kavalkade er så basal og strækker sig så lang tilbage, at den stadig i dag betragtes som moder-opfindelsen af alle opfindelser. Hjulet. De første indikationer af hjulet er i følge Wikipedia, som en drejeskive ved keramikforarbejdning tilbage omkring år 3000 f. kr. Selve vogn-hjulet blev opfundet af kineserne omkring år 2500 f. kr.
Helt nye undersøgelser har faktisk vist, at hjulet i virkeligheden ikke opfundet af mennesket. Småbitte hjul arbejder i hver eneste levende celle fra planter og dyr, og de er ansvarlige for at generere energi, så cellerne kan fungere. Hjulet findes i form af enzymet ATP synthase. Dets struktur er ikke blevet belyst før for nylig, og to forskere fik Nobelprisen i 1997 som resultat af deres opdagelser, nemlig Paul Boyer fra USA og John Walker fra England. (læs en artikel om emnet her, men jeg advarer, det er røvkedelig læsning – Hvem opfandt hjulet?)
Homo Sapiens (mennesket som os) er dateret til at have eksisteret i over 100.000 år, hvor mennesket så har måttet leve i 95.000 år uden et hjul. Tænk på hvor besværligt det har været at plove en mark med hestekræfter, komme fra A til B i en fart, bære rundt på tunge byrder og hvad der ellers driver værket ved hjælp af hjul.
Hele vores transportsektor ville aldrig have eksisteret, ingen lastbiler til at importere vigtige varer til Danmark og vi skulle fortsat leve som et bondesamfund af vores egne råvarer, idylliske Morten Koch tanker spiller ind, det kunne da nogle gange have været rart :-).
Der er faktisk en australier som forsøgte at tage patent på “hjulet” som opfindelse. Det var dog mere et forsøg på at bevise at hele patentansøgnings-proceduren var noget værre møg. Du kan læse mere om det her i artiklen – Patent på Hjulet
Opfindelse Kavalkaden er inspireret af bogen – Tænk at leve uden – historien bag hverdagens ting
Skriv et svar