Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

26. januar 2008 by Brian Brandt 2 Comments

Hvad har jeg lært ved at bage 100 pølsehorn

Hvad har jeg lært ved at bage 100 pølsehorn

Hele min fredag aften er blevet brugt på at bage pølsehorn. Ikke bare et par stykker til madpakken om mandagen, nej, 100 stk, da min kæreste holder åbent hus i anledningen af at hun er blevet færdig som pædagog. Så imens hun er til dimittendfest og drikke sig en kæp i øret, ja så stor jeg i køkkenet og kaster med mel, æg, mælk og banker for livet løs i en livløs dej.

Men det at bage 100 stk pølsehorn har lært mig et par ting:

  • pølsehornDet tager 4 kilo mel, 4 liter mælk, 2 pakker gær og andre småting.
  • Ford har ikke levet forgæves, samlebåndsarbejde er vejen frem.
  • Hele bageriet tager ca. 4 timer med Fords samlebåndsarbejdehjælp.
  • Man kan sagtens få en håndledsskade ved at ælte så meget dej ud.
  • Det giver enormt meget goodwill hos kæresten og man har nu et trumfkort at hive frem i pressede situationer.
  • Der er en uskreven regel om, at man skal spise et pøllehorn for hver plade man tager ud af ovnen.
  • Man kan godt få ondt i maven af at spise 10 pøllehorn på 3 timer.
  • Vand og mel blandet på et bord er ikke nemt at få af.

Hvad er moralen så?

  • Det er vigtigt at have alle ingredienser/råvarer for at et produkt kan blive færdigt.
  • Samlebåndsarbejde betaler sig rent tidsmæssigt.
  • Få fat i et maskineri til at udføre dine opgaver, da arbejdsskader kan blive dyre for dig.
  • Det er altid godt at gøre en tjeneste, da du som regel får det ti-fold tilbage, hvis ikke, så har du stadig gjort en god gerning og kan føle dig tilfreds over det.
  • Spis aldrig mere end du reelt kan spise, for kroppen har ikke brug for det og kan ende i overvægt og ondt i maven.
  • Skraberen er opfundet, husk nu at brug den inden du står med en klud og skrubber.

Filed Under: Iværksætter Generelt

25. januar 2008 by Brian Brandt Leave a Comment

Oscar Academy Awards 2008 i krise over Heath Ledgers død

Manuskriptforfatterne strejker stadig og det kan give hårde konsekvenser for oscar uddelingen ved Oscar Academy Awards 2008. Man må sige, at de har valgt det helt rigtig tidspunkt at strejke, for det er katastrofalt hvis det ikke bliver afholdt.

læs mere i Information

Heath Ledger døde tirsdag

Det var til stor ærgelse at jeg læste at Heath Ledger var død. Den efterhånden alsidige skuespiller blev kun 28 år, men nåede alligevel stor status i Hollywood med roller i film som 10 Things I Hate About You, The Patriot og Brokeback Mountain.

For mig var han en mere reel ungdomsskuespiller end de fleste og brillierede i 10 Things, som bad boy, fremfor den typiske sødme falden-på-halen-og-jeg-har-min-penis-limet-på-et-pornoblad-humor. Jeg spåede ham ellers til en status og karriere som Johnny Deeps, men ak, han døede af en overdosis sovepiller, jeg undrer mig hvorfor.

læs lidt sladder i Ekstra Bladet om hans død

Filed Under: Iværksætter Generelt

24. januar 2008 by Brian Brandt 2 Comments

Iværksætteride 08 – Ti tommelfingre

Iværksætteride 08 – Ti tommelfingre

gør det selv mandJeg har altid haft en lille drøm om at have mit eget værksted, bare sådan et lille en med et værkstedsbord, værktøj, søjlebor og sådan nogle ting stående. Drømmen indebærer også at købe et hus, hvor der kræves at sætte en masse ting i stand, såsom gulvet skiftes, muret et bord op til badeværelset, malet låger etc. En masse ting som man ikke behøver at være ekspert, men som en gør-det-selv-mand burde kunne med lidt snilde.

Problemet ligger bare i, at jeg ikke har den fornødne erfaring, og at det kan blive dyrt i den sidste ende at forsøge sig selv frem. Hvis jeg ikke får lagt gulvet korrekt så det hælder, og at en tømrer skal komme ud og rette fejlen. Hvis jeg får smadret nogle fliser der ikke lige er til at blive skiftet. Måske fosser det ud med vand, da jeg hamrer igennem gulvet et forkert sted og laver en stor vandskade.

Min iværksætteridé går så ud på, at lave kurser for folk med ti tommelfingre.

Den eneste konkurrent er nogle gratis kurser i Silvan. Der er masser af hjemmesider der fortæller med masser af billeder hvordan man gør det selv. Det er bare ikke helt det samme. Jeg vil gerne prøve at slibe et gulv før jeg prøver på mit eget. Jeg vil gerne prøve at pudse en væg inden jeg gør det derhjemme og har ødelagt vinduer, mure og andet. Man kunne selvfølgelig starte ud med et abonnement på Gør Det Selv magasinet som jeg dog allerede har :-).

Det heller ikke sikkert man lige har en Silvan i nærheden, jeg har i hvert fald ikke i Skjern.
Derfor tror jeg der kunne være en stor tilslutning, efter alt at dømme er Silvans kurser en stor succes.

Kunne man få en aftale med den lokale håndværker i forskellige mindre byer, ex Skjern, Tarm, Varde, Grindsted, etc, så tror jeg man godt kunne få folk på kurserne.

Lidt økonomiske overvejelser

Kursets længde 3 dage x 5 timer

Minimum antal deltagere = 10 personer

Tømrerunderviser – 300 kr x 15 timer = 4.500 kr

Materialer – 500 kr pr. person = 5.000 kr

Lokaler og værksted lånes af den lokale tømrer som også for del i overskuddet.

Udgifter i alt – 9.500 kr / fordelt på 10 personer er det 950 kr/person.

Dækningsbidrag på cirka 100% giver en tilmeldingsgebyr på 1.900 kr/person.

Det lyder ikke i mine øjne urealistisk, og en pris jeg gerne vil betale for at prøve en masse forskellige ting af inden for tømrerfaget. Jeg har ikke 4 år til at tage uddannelsen til tømrer hvis jeg vil have det gratis.

Det vil sige for hvert gør det selv kursus har man 9.500 kroner, den lokale tømrer tager 20% (han får jo allerede lønnen også) = 7.600 kroner.

Reklameudgifter kunne godt holdes på et minimum, evt en annonce i det lokale ugeblad, et par gode pressemeddelelser i de lokale dagblade og så en kampagne med ophængte plakater i samtlige supermarkeder.

Årlig overskud (før skat) på 790.000 kroner 

Lad os sige man kan holde 2 kurser i ugen, det er et overskud på 15.200 kr/uge x 52 = ca. 790.000 kroner årligt. Det er jo så under optimale forhold, og forventning om at man kan finde 20 personer i ugen der vil deltage. Det er på et år 1040 personer. Men husk på, at dette ikke kun skal foregå i en by, men fordelt over en masse små samfund.

Tag iværksætterideen hvis du har lyst, jeg vil i hvert fald gerne deltage, for jeg ved det hus jeg endda køber bliver et gammelt hus, hvor noget skal sættes i stand. Eller også bliver jeg sat til at bygge en carport, ordne stole der er i stykker, borde eller andet gammelt skrammel min kæreste har det med at indhente fra diverse steder.

Få 2 numre af magasinet Gør Det Selv + en laservinkelmåler for kun 39,50 kr! – Klik her –

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 106
  • 107
  • 108
  • 109
  • 110
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in