Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

Artikler om online strategi

Det at strikke en online strategi sammen kan være uoverskueligt. Der er så mange muligheder på internettet, at det kan være svært at fokusere og måske vælger du det forkerte at bruge din energi på.

Her er en række artikler der har forskellige indgangsvinkler til online strategier.

11. juli 2011 by Brian Brandt 3 Comments

Gamification – spil dig til succes

Gamification – spil dig til succes

Gamification er hos mange blevet døbt det “nye” helt store markedsføringsværktøj. Gamification er et begreb der har eksisteret rigtig længe og i sin første forretningsorienterede forstand blev brugt af rejseselskaber og deres “Frequent Flyer Programs” – jo flere kilometer du fløj, jo flere point til gratis rejser opnåede du.

Facebook revolutionerede gamification konceptet

Folk der er på Facebook kender helt sikkert, mange sikker uden at vide det, gamification. Det findes i forskellige former, blandt andet i form af Facebook spil som Farmville og Mafia Wars.

Farmville er et spil, hvor man har en lille gård og skal sørge for at den løber rundt. Det gøres ved at lave afgrøder, handle og gøre ved. Man optjener i spillet en række point, som du kan bruge til at købe flere afgrøder for. Det der har gjort Farmville udviklerne mangemillionærer, er at man kan købe sig til disse point ved at betale med rigtige penge.

For lige at fortælle hvor stort Farmville er, kan jeg fortælle, at der er flere Farmville spillere end der findes Twitter profiler (i skrivende stund anyway).

Mafia Wars er ligeledes et spil hvor det gælder om at optjene point til at forbedre sin gangster. Du kan også købe dig til flere point, for derved at blive bedre end dine andre venner der også spiller Mafia Wars.

Pointification / Awardification

De sidste to ord opfandt jeg lige selv. Gamification ses ofte, hvor det handler om at anskaffe sig så mange point som muligt, og ofte er det tiden der afgør hvor mange penge man har, eller ens pengepung. Det er derfor jeg vil kalde den slags spil for pointifications. Andre spil vinder man sig en slags status ved at fuldføre diverse opgaver. Hvis man har prøvet Foursqare kan man blive “Mayor” (borgmester) af de steder man har lavet et tjek-in. På Squidoo sider opnår man forskellige status ved at fuldføre opgaver, såsom at udfylde sin profil, indhente et rss feed etc.

Har du en iphone eller ipad, har du formentlig oplevet leaderboards, hvor du opnår forskellige badges, præmier og andet hvis du spiller forskellige spil.

Gamification handler om psykologi

Der ligger rigtig meget psykologi til grund for gamification, man taler om to former:

Intrinsic  – at man involverer sig for begivenhedens skyld

Extrinsic – at man involverer sig for belønningens skyld

De bedste spil er selvfølgelig dem hvor folk er der for begivenhedens skyld – der spiller personer ofte med fordi det er sjovt og måske lærerigt. Extrinsic bliver nærmest for grådighedens skyld.

Der ligger bare en eller anden psykologisk effekt ved at tilbyde folk point, gratis præmier og selve konkurrence elementet ved at ligge højere på leaderboardet end dine venner.

Dansk gamificeret spil

Et forholdsvis nyt spil på det danske marked er TakeOff – som er skabt af de tunge drenge fra Freeway. Her spiller de på alle strengene, med point, archivements, levels, investeringer i andres forretninger, etc. Det smarte ved deres “taktik” for indkomst, er at man får lov til at spille en masse, stige i levels, udføre opgaver og når man så er blevet godt bidt af spillet kommer der pludselig dette vindue:

Hvem kan leverere gamification af hjemmesider

Jeg har jagtet lidt rundt for at finde folk med referencer på at de har gamificeret hjemmesider eller lavet den type spil til Facebook, men jeg er ikke rigtig stødt på det helt store.

http://playconsulting.dk/ tilbyder at være med omkring bordet – men udvikler vist ikke noget.

Der er masser af firmaer der laver Facebook applikationer eller iPhone / Android apps, og de kan formentlig hjælpe til de ting med spil eller andet der bruger gamification psykologien.

Video om gamification

Jeg vil anbefale dig at bruge 10 minutter på denne Youtube video, hvor Jesse Schell holder et foredrag om gamification og hvordan han ser et fremtidsscenarie med brugen af pointsystemer – det er ganske underholdende.

 

 

 

Filed Under: Online Strategi Tagged With: facebook, farmville, gamification, gamify

15. juni 2011 by Brian Brandt 4 Comments

Flere besøgende er aldrig målet med Google Adwords

Det kan aldrig, og jeg vil lægge vægt på det, aldrig være et mål at få flere besøgende, når du bruger Google Adwords.

Jeg har set flere gange, hvor marketingsmanden i en større virksomhed, sætter en Google Adwords kampagne op, og efter et par uger går til chefen og fortæller stolt, at besøgstallet til hjemmesiden er steget.

Chefen som måske ikke ved ret meget om online markedsføring klapper også i sine små hænder og er stolt af sin marketingsmand. Så kan de gå der uge efter uge og være selvtilfredse, uden overhovedet at vide om de rent faktisk får noget ud af deres markedsføringsbudget.

Modeller – hvad tænker du ?

Jeg hjalp på et tidspunkt en ingeniørvirksomhed med deres Google Adwords. De fungerer som konsulenter, samtidig med at de laver rapid prototyping, som går ud på at lave plastmodeller i forskellige størrelsesforhold. Sælgeren fra virksomheden var stolt af, at han havde sat en Google Adwords kampagne op, og det havde givet en masse besøgende, ja, de brugte jo deres budget hver eneste dag, så godt måtte det jo være.

Da jeg gik ind og kiggede på søgeordene, fandt jeg hurtigt en bekymrende detalje. Sælgeren havde valgt at indsætte søgeordet “modeller”. Søgeordet er selvfølgelig relateret til deres forretning, men gad vide hvad størstedelen har ledt efter, da de har søgt på ordet “modeller”. Ligeledes var det endda sat ind som en “bred søgning”. Alene det ene søgeord stod for 95% af alle kliks.

Opsæt minimum 1 mål inden Adwords kampagnen startes

Det er pinedød nødvendigt at have et mål opsat inden du starter – da du ellers ikke kan se om dine penge er givet godt ud. Det er ikke kun Google Adwords det er nødvendigt ved, det er ligeså meget alle de andre tiltag du laver på internettet. Hvis du ikke kan måle det, hvordan skal du så kunne analyse og forbedre det.

Mål du kan opsætte kan være:

  • Udfyldt kontaktformular
  • Salg af et produkt
  • Tilmelding til et kursus
  • Visning af et online katalog
  • Tilmelding til et nyhedsbrev
  • Opkald til et “unikt” telefonnummer

Kan du ligeledes sætte en pris på hvad det er værd for dig at der bliver opnået et mål, kan du helt enkelt regne dig frem til om de penge du bruger på Google Adwords nu også kan betale sig.

Filed Under: E-handel, Online Strategi, Webanalyse Tagged With: adwords kampagne, google adwords, mål, opsæt mål

13. juni 2011 by Brian Brandt 2 Comments

Lær om SEO fra Google selv – Matt Cutts

Google giver dig faktisk muligheden for at lære en masse om SEO. Denne artikel viser dig hvor du skal gå hen.

Matt Cutts fra Google

Der findes en person fra Google, som er meget fremtræden på internettet, og når han siger noget, bør man som regel lytte. Omend han ind imellem snakker rundt om tingene, som en god politiker, så kan man lære rigtig meget om SEO fra ham.

Han hedder Matt Cutts, og er “Head of Googles Webspam team” – med andre ord, han står for at finde “the bad guys of SEO”. Han vil nok selv mene, at hans job er at gøre Googles søgemaskine så god og ren som overhovedet muligt, det vil sige sørge for at man får så relevante søgeresultater præsenteret som muligt.

Derfor ligger han en masse viden ud på nettet, enten i form af blogindlæg, eller videoer. Det er den information der er årsagen til dette indlæg. At fortælle dig, hvor du kan finde hans viden om SEO.

3 steder Matt Cutts fortæller om SEO

Matts Cutts blog

Videoer på video.google.com

Matt Cutts Youtube kanal

Det er Youtube kanalen fra Matt Cutts der har de nyeste videoer – de Google videoer han har lavet, er fra noget længere tid siden.

Herunder er et eksempel, på en af de videoer – hvor han fortæller hvordan Google fortolker links fra Facebook og Twitter – yderst relevant information for mange.

Pt er der over 350 youtube vidoer med Matt Cutts fra Google, så det er bare om at komme i gang med at lytte og lære om søgemaskineoptimering fra Google selv.

Har du husket at læse Webmaster retningslinierne fra Google om SEO – det er obligatorisk for dig der vil arbejde med SEO.

Filed Under: Online Strategi, Søgemaskineoptimering Tagged With: google, matt cutts, seo, video, youtube kanal

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 19
  • 20
  • 21
  • 22
  • 23
  • …
  • 35
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in