Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

Artikler om online strategi

Det at strikke en online strategi sammen kan være uoverskueligt. Der er så mange muligheder på internettet, at det kan være svært at fokusere og måske vælger du det forkerte at bruge din energi på.

Her er en række artikler der har forskellige indgangsvinkler til online strategier.

30. maj 2011 by Brian Brandt 9 Comments

RSS driven email kampagne

RSS driven email kampagne

Jeg har nu i en måneds tid kørt et forsøg med min email liste, hvor der hver mandag blev sendt en automatisk email ud med de indlæg jeg havde skrevet på bloggen i foregående uge. En feature i Mailchimp der hedder RSS driven campaign.

email rss kampagne

Erfaringer med RSS driven campaign

Det var egentlig min plan at køre testen en måneds tid mere, men af frygt for at irritere flere end højest nødvendigt stopper jeg kampagnen nu.

Det lød som en rigtig god ide, at jeg automatisk kunne sende noget indhold ud til de omkring 1.000 personer der er på min liste – men har vist sig at være en ret dårlig idé. Noget jeg egentlig havde en formodning om, men ofte har jeg oplevet, at de ting som alle prædiker ikke virker, faktisk er noget af det som virker bedst.

Fakta

  • Antal tilmeldte ved 1. email = 1.042
  • Antal tilmeldte ved 2. email = 1.002
  • Antal tilmeldte ved 3. email = 1.009
  • Antal tilmeldte ved 4. email = 988

Der er jo så kommet nogle tilmeldinger undervejs, 39 stk.

Det giver jo så rent faktisk et samlet frafald på 93 personer.

Lidt skræmmende faktisk. Der er altid et naturligt frafald på et par stykker hver gang man sender en email ud – men ligefrem næsten 100 personer på 4 mails – det finder jeg måske en anelse forstyrrende. Ligeledes er der kommet 6 spamklager. Så noget siger mig, at folk ikke kan lide denne type emails, selvom det burde fungere som en “service” for folk, at hvis de er gået glip af et indlæg, kunne de her få en update.

Min anbefaling er klar – lad vær med at bruge RSS driven campaigns.

Og en bøn – jer der har afmeldt jer på baggrund af de irriterende RSS emails, I skal være velkomne til at tilmelde jer igen :-). Jeg lover ikke at gøre det igen.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: email, mailchimp, nyhedsbrev, rss driven

27. maj 2011 by Brian Brandt 6 Comments

Regler om købsbetingede konkurrencer

Regler om købsbetingede konkurrencer

Jeg bliver ret ofte kontaktet om forskellige spørgsmål, de fleste har jeg et hurtigt svar til, men dette spørgsmål jeg fik omkring købsbetingede konkurrencer blev jeg en smule i tvivl om – nok fordi det er længe siden jeg lige har nærstuderet markedsføringsloven, og det ser ud til at være ændret.


Jeg tænkte derfor jeg lige ville inddrage netværket, og høre hvad jeres mening.

AEG powertools laver købsbetinget konkurrence

Man kan i dag tilmelde sig en konkurrence hos AEG powertools, hvor man kan vinde en Quadbike – men i betingelserne kan man læse, at man skal kunne fremvise en kvittering om at man har købt et AEG powertool. Det vil med andre ord, sige en købsbetinget konkurrence.

Så vidt jeg husker, så må man ikke lave købsbetingede konkurrencer i Danmark, at det er imod dansk markedsføringslov.

3. Forbud mod købsbetinget konkurrencedeltagelse

Det er forbudt at stille krav om, at man skal købe en vare eller tjenesteydelse for at deltage i en lodtrækning eller præmiekonkurrence. Hvis en konkurrencen går ud på at trække lod blandt deltagerne eller at trække lod blandt alle, der svarer rigtigt på et spørgsmål, må der altså ikke stilles krav om, at forbrugerne på en eller anden måde skal betale vederlag for at deltage.

Citat fra Forbrugerombudsmanden


På selv samme side som jeg har taget citatet fra, kan man nu læse, at de ikke længere håndhæver paragraf 10 og 11.

Forbrugerombudsmanden håndhæver ikke længere § 10 og § 11

Og igen lidt længere nede i teksten, bliver det så igen dobbelttydigt.

Det skal dog bemærkes, at §§ 10 og 11 endnu ikke er formelt ophævet.

Vil det så siges, at man stadig kan blive straffet for overtrædelser, men der er ingen der håndhæver det.

Jeg har altid syntes at jurasprog var det værste, da man selv skulle fortolke ud fra de skrevne tekster – men dette bliver jeg bare forvirret over.

Hvad mener du ? Må man nu fremover godt lave købsbetingede konkurrencer – eller er det stadig ulovligt i forhold til dansk lovgivning ?

Filed Under: Online Strategi Tagged With: forbrugerombudsmanden, købsbetingede konkurrencer, købsbetinget konkurrence, lovgivning, markedsføringsloven

17. maj 2011 by Brian Brandt 5 Comments

Online marketing guide til familie og venner – lær at forstå din online marketing ven

Online marketing guide til familie og venner – lær at forstå din online marketing ven

[toc] Min familie forstår intet af det jeg arbejder med – eller de nærmeste venner fra gamle dage for den sags skyld. Hjemmesider kan de lige forstå, men når jeg snakker om online marketing, sociale medier, konverteringsoptimering, webanalyse etc, så står de fuldstændig af.

Og jeg er sikkert ikke den eneste i mit online netværk der har det på den måde – derfor denne guide til online marketing. Så kan du altid sende din familie og venner herind og læse guiden.

Min online marketing guide vil starte med det mest basale.

At lave hjemmesider

online marketing guide
online marketing guide

Når man laver hjemmesider, så laver man lidt forskellige ting.

1)   Designer et layout ved hjælp af et billede-behandlings-program, kaldet Photoshop. Det giver mig mulighed for at lave nogle fine farver, strukturere indholdet og gøre det indbydende at se på.

2)   Herefter tager man designet fra Photoshop og programmerer det til en hjemmeside. Det kan gøres via nogle programmeringssprog, dem jeg bruger hedder PHP, HTML og CSS.

3)   Til at styre en hjemmeside, kan man bruge et CMS, som står for Content Management System, på dansk ”indholds styring system”. Det fungerer lidt som et program, bare installeret på internettet. Dette giver hjemmeside-ejeren mulighed for selv at oprette nye sider og ligge billeder på hjemmesiden.

At lave online marketing

Når man laver online marketing, så går hele ens opgave ud på, at markedsføre hjemmesiden (basalt set).

Markedsføringen gør man så ved hjælp af en bred vifte af værktøjer. Jeg vil nu prøve med min online marketing guide at komme ind på de mest relevante sociale medier.

Sociale medier

Her en liste over nogle af de mest benyttede sociale medier i Danmark.

Facebook

Den kender du vist. Men når man laver online marketing igennem Facebook, består det enten af at gøre en ”gruppe”, ”profil” eller ”side” kendt eller ved at annoncere med små annoncer i højre side af Facebook.

Min Facebook profil

Twitter

Et socialt medie, hvor du opretter en profil, og kan så skrive en masse små beskeder om hvad du laver. Det kan sammenlignes med at du sender SMS’er, som hele verden kan læse med på.

Når man bruger Twitter til online marketing, vil det ofte være for at netværke med andre ligesindede – eller forsøge at få så mange til at ”følge” ens Twitter profil. For når du skriver et ”tweet”, får alle dine Twitter ”følgere” automatisk den besked.

Min Twitter profil

LinkedIn

Dette er et socialt medie, der oprindeligt gav muligheden for at du kunne ligge dit CV online. Det kan man stadig – men i dag bruges det ligeså meget til at netværke og vidensdele i forskellige grupper.

Når man bruger LinkedIn til online marketing, bruges det ofte til at netværke med andre ligesindede, hente erfaringer fra andre og vedligeholde sit netværk. Via LinkedIn kan man skabe en masse relationer til topledere rundt om i verden og kursusvirksomheder kan med den rette tilgang have stor gavn af LinkedIn.

Min LinkedIn profil

Nu prøver jeg at gå lidt væk fra de sociale medier og forklare lidt om de andre aspekter der er i online marketing.

Google Adwords

Dette er en af de rigtig store ”poster” i online marketing, så den skal også lige med i online marketing guiden. Du kender Google, og du ved hvordan man søger. Google Adwords er muligheden for at annoncere i søgemaskinen Google. De resultater du ser i højre side af søgemaskinen Google når du søger på noget, det er betalte annoncer.

Jeg kan fx oprette en annonce for WPDK og få den vist ude i højre side på søgninger jeg vælger. Det vil sige hvis jeg vælger at en annonce skal vises på ordet ”Hjemmesider”, så vises min annonce først, når du (eller en anden) går ind på Google og søger på ordet ”Hjemmesider”.

Ydermere betaler jeg også først, hvis folk rent faktisk klikker på min annonce. Det må da siges at være smart, at man først betaler, når man reelt får noget ud af det – det kan en vestjyde som mig godt li’.

Nogle virksomheder bruger faktisk hele deres online marketing budget udelukkende på Google Adwords, da det giver resultater med det samme og er ofte penge givet godt ud – hvis man forstår at sætte Google Adwords annoncer ordentligt op.

Banner annoncering

Du kender det sikkert, når du surfer rundt på internettet – der dukker store billeder op med reklamer overalt. De findes på DBA.dk, JP.dk, Politiken.dk, EB.dk og næsten alle hjemmesider, som tilbyder gratis indhold. Deres indtægt kommer fra banner-annoncering.

Når man arbejder med online marketing, går man ind og analyserer hvilke hjemmesider der er mest relevant for ens hjemmeside og køber sig så plads på de hjemmesider.

Konverteringsoptimering

Puh, det var et længere forkrøblet ord. Det går i sin enkelhed ud på, at optimere din eksisterende hjemmeside.

Det kan være dyrt at få en besøgende ind på sin hjemmeside, og når man så endelig har vedkommende inde, er det vigtigt at man har en så god hjemmeside, at den også kan sælge ham noget. Det behøver ikke være produkter man sælger, det kan ligeså godt være en kontakt, et telefonopkald, download af et produktkatalog eller andet.

Konverteringsoptimering betyder så, at du skal gøre det så let for den besøgende at ”købe” dit produkt, som du overhovedet kan. Fjern alle forhindringer, og gør det nemt at finde.

Webanalyse / Webanalytics

Webanalyse går ud på at analysere dine besøgstal hjemmesiden. Du får en masse besøgende, de foretager sig noget på din hjemmeside – med det rette værktøj, kan du finde ud af hvad, hvordan og hvor længe.

Du kan se antal besøgende, du kan se hvor lang tid de har læst hver enkelt side, du kan se hvilke ord de brugte i Google for at finde din hjemmeside, du kan endda også se hvor i landet de kommer fra. En masse værdifuld information, som en online marketing mand kan bruge til at blive klogere på de besøgende, og med de tal lave konverteringsoptimering af en hjemmeside.

Søgemaskineoptimering

Puh, endnu et langt ord. Er det bedre med forkortelsen SEO så – lad mig prøve at guide dig igennem.

Søgemaskineoptimering går ud på, at man optimerer sin hjemmeside, så den kommer til at rangere så højt i Googles søgeresultater som muligt.

Det gør man basalt set ved to ting

1)   Man skriver nogle rigtig gode tekster på sin hjemmeside

2)   Man får folk til at linke til sin hjemmeside

Det en online marketing mand (eller kvinde) gør, er at kigge på hjemmesiden og se om den er struktureret godt, programmeret godt og har gode relevante tekster.

Efter det analyserer han hvilke søgeord der er relevante for hjemmesiden og går så ud på internettet og forsøger at skaffe en masse links til hjemmesiden. Jo flere links, jo bedre – med måde.

Så i princippet forsøger man ved hjælp af søgemaskineoptimering, at påvirke resultaterne i Google – og nej, det betragtes ikke som ulovligt eller fusk.

Opgav du undervejs i online marketing guiden?

Jeg er sikker på, at de fleste fra min familie og vennekreds stod af for længe siden, men har du klaret dig igennem ovenstående, så ved du nu lige en smule mere om online marketing end tidligere.

Du skal altid være velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide lidt mere om det hersens online marketing, og så vil jeg gerne uddybe med flere artikler og eventuelt føre flere punkter ind i denne online marketing guide.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: guide, online marketing guide

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 20
  • 21
  • 22
  • 23
  • 24
  • …
  • 35
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in