Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

13. august 2007 by Brian Brandt 1 Comment

Opfindelse Kavalkade 03 – Den elektrisk pære

Opfindelse Kavalkade 03 – Den elektrisk pære

elektrisk pæreHvad ville vi gøre uden den elektriske pære. Jo da, man havde stearinlys og fakler, men det er nu bare mere praktisk at kunne trykke på stikkontakten og så vupti, kan man igen læse videre i sine pergamenter. Men hvem opfandt den egentlig, det er ikke Thomas Edison som mange tror.


Derimod var det Warren De La Rue i 1820 som opfandt glødelampen, ved at sende en elektrisk strøm igennem en spole af platin opsat på et rør der var pumpet fri for luft. Den lignede egentlig meget godt den lampe vi kender i dag, med en glødetråd med en hvis modstand der skabte varme. Platinet blev så varmt, at det glødede et intenst lys og med platinets høje smeltepunkt, ja, der smeltede det simpelthen ikke.

Platin var dog for dyrt og opfindere verden over ledte i hele fem årtier før Edison i 1878 tog patent på en pære med glødetråd af kul, stammende fra bomuldsfibre. Uheldigt for Edison var der året før en britisk opfinder, Joseph Swan, der havde opfundet et lignende apparat. Swan sagsøgte Edison og vandt, amerikaneren blev tvunget til at Swan skulle få del i den britiske afdeling af sin elektricitetsvirksomhed.
Så det var ikke Edisons opfindelse der fik ham i historiebøgerne, men mere det, at han forsynede verden med den elektricitet der fik pæren til at lyse!
I 1910, cirka 30 år efter, havde mere end 3 millioner mennesker elektrisk lys i deres hjem. På dette tidspunkt var kultråden erstattet med wolfram, som har et højere smeltepunkt.

Faktisk, så er pæren ikke særlig effektiv, da den faktisk kun omdanner 5% af den elektricitet til lys, resten fiser ud til fuglene i form af varme. Derfor har man også senere hen udviklet halogenlys der er langt mere effektive. Men sådan går det jo, udviklingen, og det er vi jo kun glade for. Stearinlys havde det jo med at gå ud på må og få.

Filed Under: Iværksætter Generelt

12. august 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Opfindelse Kavalkade 02 – Kondomer

Opfindelse Kavalkade 02 – Kondomer

kondomerDet har altid været opfattet som kvindernes job at kunne beskytte sig selv, mandschauvanistisk, ja, men det er vel også kvinden der føder barnet ;). Men hvad gjorde man uden kondomet eller anden form for prævention førhen. Vel ikke noget at sige til, at der godt kunne gå mellem 12, 15 og nogle gange flere børn rundt på gårdene i gamle dage. Min bedstefar fx havde 14 søskende.


Kvinder måtte dog gå igennem flere mere eller mindre makabre metoder i forsøget på at finde et præventionsmiddel. De blev givet kviksølv som abortfremkaldende middel, nogle brugte cremer af honning og krokedilleekskrementer som sæddræbere.

De første kondomer som så lyset var fremstillet af oliebehandlede dyretarme eller blærer, hvilket var et påfund fra de evigt udviklende romere.

Det var i 1500 tallet at den italienske anatom Gabriel Fallopius designede en hætte af medicinsk lærred, som skulle sættes ned over penis hovedet. Hurtigt efter kom de i fuld længde, hvor de blev bundet rundt om roden med et lyserødt bånd. Kondomet blev udelukkende lavet for at beskytte manden mod seksuelt overførte sygdomme.


Navnet stammer egentlig fra kong Charles II af Englands livlæge, lort Condom, som hjalp den kvindeglade konge med at udvikle en hætte der kunne forhindre ham i at blive smittet af syfilis. Denne gang gik det ud over fårenes tarme og lord Condoms navn blev hurtigt associeret med hans opfindelse.

Folk forstod dog ikke helt at hvad de gik ud på, og da hygiejne var en by i Rusland, genbrugte man kondomerne flere gange og fik alligevel sygdommene.
De første kondomer af gummi kom frem i 1870, hvilke dog ikke var meget bedre, og de blev stadig genbrugt, folk fik dog denne gang besked på at vaske dem efter brug.

Det var først i 1930’erne at kondomet kom til sin rette virke, da opfindelsen nu var fremstillet af latex, da latex kunne fremstilles meget tyndt, uden at det gik ud over styrken. Nu mangler vi jo så bare, at u-landene for en forståelse for meningen med kondomet, så vi kan komme alle verdens seksuelt overførte sygdomme fjernet. Drømme har man vel lov til !


Filed Under: Iværksætter Generelt

11. august 2007 by Brian Brandt 1 Comment

Opfindelse Kavalkade 01 – Toiletpapir og toiletter

Opfindelse Kavalkade 01 – Toiletpapir og toiletter

En ting er at være iværksætter og blive selvstændig med sin egen forretning. Men at opfinde ting, som ligefrem hjælper til i hverdagen, sparer tid, gør ting muligt og gøre mennesker glade, det er den sande opfinder. Jeg vil de næste 5 dage skrive om 5 opfindekser der har lettet hverdagen og som man overhovedet ikke tænker over, ikke har eksisteret førhen.

Opfindelse 1- Toiletpapir og toiletter

toiletHvad ville verden være uden toiletpapir og toiletter.
Tidlige spor af udviklede toiletsystemer findes i Indusdalen, hvor indbyggerne i år 2500 f. Kr. nød den luksus at kunne sidde og mudre i fred. Disse toiletter havde sæder og benyttede et kloaksystem til deres afløb. Det første træk og slip system kom cirka 500 år senere i Knossos-paladset, hvor der var masser af vand til at skylle ud med.

Romerne benyttede sig af toiletbænke med adskillige huller, og indholdet blev så automatisk tømt ud i et kanalsystem, der konstant blev skyllet af strømmende vand. Men som folk jo nok ved, stod Romerriget for fald og toiletterne blev glemt for en tid. Igennem middelalderen brugte man således potter, hvor indholdet blev samlet sammen om natten (i hvert fald på slottene), mens menigfolk bare kastede det ud i rendestenen.

Manden der tilskrives æren for opfindelsen af toilettet er John Harrington, som var gudsøn af Elizabeth den Første. Han opfandt toilettet i 1596 med en højtsiddende cisterne og ved hjælp af en vægtstang åbnede en ventil så vandet fik lov til at løbe. Problemet med dette toilet var dog, at stanken fra eksrementerne steg op fra det lige afløbsrør med direkte forbindelse til “opbevaringen”. Problemet blev dog løst i 1775 da den britiske Alexander Cummings tog patent på det S-formede rør, som i dag betegnes som vandlåsen.

toiletpapirToiletpapiret stammer faktisk tilbage fra d. 6. århundrede i Kina, men papir var en sjældenhed indtil munkene begyndte at bruge det i 1600 – 1700 tallet. Så før papiret brugte man en børste som var sat ned i en saltopløsning. Ja, endda i Amerika brugte nogle folk faktisk majskolber.

Vi skal frem til år 1857 før Joseph Gayetty opfandt det egentlige toiletpapir og startede med at blive solgt som en stak enkelte blade. Det var brødrene Scott som fremstillede papiret på ruller og blev i starten pakket ind i diskret brunt papir.

Opfindelse Kavalkaden er inspireret af bogen – Tænk at leve uden – historien bag hverdagens ting

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 94
  • 95
  • 96
  • 97
  • 98
  • …
  • 116
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in