Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

8. december 2011 by Brian Brandt 12 Comments

Panduro Hobby blokerer alt Google trafik

Panduro Hobby blokerer alt Google trafik

Jeg tror Panduro Hobby undrer sig meget over hvorfor der ikke kommer mere trafik til deres side end der gør. Det kunne se ud som om, at de lige har fået ny webshop platform – og det er formentlig det de giver årsagen til at de får 0 besøgende fra Google.

Det er desværre bare ikke den fulde sandhed. Årsagen findes i en ganske lille, men meget magtfuld fil hvis brugt forkert.

Robots.txt står til disallow

En lille robots.txt fil kan bruges til at holde søgemaskinerne væk fra at indeksere ens side – eller sider. Typisk bruges den til at sørge for Google eller andre søgemaskiner ikke indekserer sider som administrationen, dokumentmapper eller andet. Nogle webbureauer bruger den også til at sørge for Google ikke indekserer et demo-domæne mens man arbejder på en ny platform eller nyt design.

Panduro Hobby’s robots.txt fil ser således ud:

robots.txt
robots.txt med disallow

Linien

Disallow: /

fortæller søgemaskinerne, herunder også Google, at det ikke er tilladt at indeksere nogle sider, på hele websitet, overhovedet. Jeg har svært ved at tro på, at det har været Panduro Hobby’s intention.

En robots.txt fil der ser således, giver et billede i Google når man laver en site-søgning der ser sådan her ud:

site søgning på Panduro Hobby
site søgning på PanduroHobby.dk

Det der formentlig er sket, er at det webbureau der har lavet PanduroHobby.dk sikkert har arbejdet på et demo-domæne, og sat en robots.txt op for at undgå indeksering. Det er som sådan fint nok – men meget uheldigt at de så har glemt at fjerne den igen, da det er gået live.

Bedre blokering af Google ved demo-domæne

Normalt ville jeg nok have gemt et demo-domæne bag et login – eller brugt et “noindex” tag i stedet. Google indekserer faktisk en smule af sitet ved brug af robots.txt, som du kan se på ovenstående billede. Så hvis du har et demo-domæne, kan den rent faktisk optræde i Google stadigvæk. Der er “noindex” ofte en bedre løsning.

Jeg håber da at dette indlæg kan være med til at Panduro Hobby får løst deres problemer – men ligeså meget at du forstår der rent faktisk findes sådan en fin lille robots.txt fil, som kan skade dit website i meget store dimensioner.

Gad vide hvor meget Panduro Hobby har mistet i fortjeneste på sådan en “lille” fejl ?.

Så kommer der ingen trafik til dit website – så blokerer du nok Google på den ene eller anden måde.

Filed Under: E-handel, Online Strategi, Søgemaskineoptimering Tagged With: google, indeksering, robots.txt

6. december 2011 by Brian Brandt 1 Comment

SEMaward problematikken

I sidste uge, d. 1. december for at være præcis, blev de nominerede til SEMaward 2011 offentliggjort. Det satte, ligesom sidste år, lidt tanker i gang omkring hele konceptet hos mange. Det blev lidt udskældt sidste år, og et par stykker har gjort det i år.

Jeg er selv nomineret i Podcast genren for mit WordPress SEO whiteboard oplæg. Giv endelig en stemme, hvis du synes det var godt.

(Jeg var faktisk også nomineret for mit WordPress SEO indlæg på Thomas Rosenstands blog – det er dog fra 2009, og det stod som Rosenstand var forfatteren – det er taget ned nu efter jeg påpegede det).

Problemet med SEMaward

Jeg synes det er et rigtig godt initiativ som Rasmus Himmelstrup har stablet på benene – men jeg finder det uheldigt sådan som det er strikket sammen.

Problemet er måden som alle de nominerede er fundet. SEMaward har fundet en række “dommere”, som finder alle de nominerede. Det er meningen de hen over året skal gemme alle de gode indlæg de støder på – og så smide dem på den nominerede liste.

At de hedder “dommere” er for mig i første omgang uforstående, da alle skal ind og stemme på hvilket indlæg nu er bedst før der findes en vinder – men lad nu det ligge. 

Problemet er bare, at det er en lille skare af mennesker, som nu kun følger de blogs de nu kan nå at følge med i – og ud fra Frank Hellerup Madsens udsagn her (en af “dommerne”), så er det vist ikke alle der har gjort det på den måde.

Så måske du skulle have gemt dine bedste indlæg til en gang i starten af november, og kysset røv overfor dommerne i midten af november, hvis du ville have en artikel nomineret.

Rasmus fortæller dog, at du havde mulighed for at indsende artikler løbende hele året – det er ikke noget jeg har opdaget nogle steder. Det burde måske have været fortalt i november, så det var muligt at indsende nogle forslag. Folk har jo tendens til at glemme den slags efter 9 – 10 måneders tid.

Løsningen på problematikken

Jeg kan jo ikke være en sur mand, uden at have en løsning.

Crowdsourcing. Jeg skrev også om det på Twitter på dagen hvor nomineringerne kom frem. Det eneste rigtige i mine øjne, er at gøre sådan en SEMaward fuldstændig uafhængig af røvslikkeri og få personers nomineringer.

Skab et system, hvor alle kan indsende en artikel hen over året. Der vil åbenlyst komme mange indsendelser og det kan så sorteres, ved at en artikel skal indsendes minimum af 2 forskellige personer for at komme på en nomineringsliste (der er nok folk som vil forsøge at snyde det system, men alle kan jo også snyde nu, da det er muligt at stemme alle de gange du ønsker)

Når vi rammer d. 1. januar, stoppes der for indsendelse – og så bruges hele januar på at stemme på de bedste. D. 1. februar samles top 5 i hver kategori, og den endelige afstemning kan finde en vinder. (For en anden ting der undrer mig, hvorfor har man ikke december måneds indlæg med ? Oscars kører jo også først i februar).

Jeg er dog måske endda tilhænger af, at der nedsættes et dommerpanel, og udvælger vinderen ud fra top 5 i hver kategori – for det er jo lige pt meget nemt at snyde sig til en topplads.

Det ville jeg så også ændre, ved at der bør være tvungen oprettelse for at kunne stemme. Det giver måske færre stemmer, men det gør det lidt mere besværligt for folk at snyde.

Uanset om SEMaward vælger et dommerpanel, eller bare at tage de bedste ved d. 1. februar – så er vi ude over, at nomineringerne er afhængige af få personer, hvilket nok er det jeg finder største problemer med – det er ikke, at mange af “dommerne” selv er nominerede – herregud, det er jo gode indlæg.

Hvorfor hedder det egentlig SEMaward

En sidste ting der har undret mig lidt – hvorfor hedder det SEMaward. Lad mig vende den om, hvorfor er der følgende kategorier med i SEM (search engine marketing)?

  • Social media
  • Blogs og blogging
  • Analytics
  • Testing
  • Ehandel
  • Copywriting
Det er der da ikke så meget SEM over ?
Burde den ikke i stedet hedde OMAward (Online Marketing) eller noget i den stil.
Personligt er jeg en smule skuffet over, at min 10-trins-raket ikke kom med, men der var jo ikke en “skab besøgende” kategori, selvom det jo nok burde have været der. Så kald mig bare en sur skuffet mand :-).
Det er et godt initiativ, og jeg synes det er fint der bliver belyst de mange gode indlæg der har været i årets løb – det er bare uheldigt det skal virke som om det er få personer der har fået chancen.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: semaward

5. december 2011 by Brian Brandt 3 Comments

Google Adwords trick: Hvordan du finder fleksible søgeord i Google Analytics

Google Adwords trick: Hvordan du finder fleksible søgeord i Google Analytics

Hvis du kører Google Adwords kampagner, så ved du formentlig også, at du kan vælge 3 typer af søgeordstyper.

Fleksible søgeord, Sætning som søgeord, Eksakt søgeord.

De fleksible søgeord gør, at du kan ende op med at blive fundet på rigtige mange forskellige søgeudtryk. Det er disse søgeudtryk jeg vil vise dig hvordan du finder. Det er ret enkelt når du ved det.

Du kan finde dem 2 steder – enten i Google Adwords interfacet, men du kan rent faktisk også se dem i Google Analytics. Jeg viser begge dele her.

Fleksible søgeudtryk i Adwords

Du skal logge dig ind på din Google Adwords konto, og klikke dig ind i en kampagne -> annoncegruppe og finde listen med søgeord. Her skal du markere det fleksible søgeord du vil undersøge. Derefter klikker du på “Se søgeudtryk” og vælger “Valgt”.

Se søgeudtryk i google adwords
Se søgeudtryk i google adwords

Nu vil du få en lang liste over de ord som har triggeret din annonce. Nu kan du gå i gang med at tilføje søgeudtryk som du måske skal byde mere aggressivt på – eller du kan vælge nogle søgeord som overhovedet ikke matcher, og gøre dem til “negativ” match – det vil sige, at de ikke skal optræde når der søges efter det.

Fleksible søgeudtryk i Google Analytics

Start med at logge ind i din Google Analytics og gå ned i punktet “Annoncering -> Adwords -> Matchende søgeforespørgsler”. (Bemærk dette er til det nye interface i Google Analytics).

Det der vises på den oversigt, er alle de søgeudtryk der er kommet frem via en fleksibel søgning. Hvis du gerne vil se hvilket søgeord de er blevet triggered på, kan du i “Sekundær dimension” vælge “Søgeord”.

Matchet søgeforespørgsel
Matchet søgeforespørgsel - søgeord

Jeg synes det er en smule rodet i det nye Google Analytics interface – i det gamle kunne man matche det for et enkelt ord. Her får du i stedet en liste over de mest brugte matchende søgeforespørgsler. Du kan jo vælge at slå tilbage til det gamle interface, og bruge den gamle metode hvis du vil.

Du kan selvfølgelig også vælge at putte et “filter” på, så du kun kigger på det givne søgeord.

Hvad skal jeg bruge denne information til ?

Fleksible søgeord i Google Adwords kan bruges til at skabe en meget dynamisk og god Adwords kampagne, men kan også koste dig rigtig mange omkostninger, hvis du ikke får luget ud med negative søgeord. Ovenstående trick giver dig mulighed for at finde de ord som du ikke vil findes på.

Filed Under: Google Adwords Tagged With: google analytics, matchende søgeforespørgsler, søgeord

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 28
  • 29
  • 30
  • 31
  • 32
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in