Brian Brandt

Natasja Saad er på tragisk vis omkommet på Jamaica søndag d. 24. juni.

Jeg personligt har aldrig kunne lide den danske rap og hip hop, Jokeren, Østkyst Hustlers, Niarn, og hvad der ellers hører med til den scene af opblæste fjollehoveder der ikke kan andet end drikke sprut, svine damer til og sniffe diverse medikamenter der var bedre i hænderne på lidende børn i syden… ah okay, Humleridderne var det helt store hit for mig, men det var mest fordi det bare gik op i bajere og god underholdning.

Natasja fik mig mere eller mindre omvendt med hendes fantastiske reggaetoner og rytmik der fik en til at trippe, danse og synge med på sangene. Nu håber vi så bare, at pladeselskaber smider hendes kommende album på gaden alligevel… og mon ikke, for der er sgu nok penge i lortet.

Otto Brandenburg døde d. 1. marts 2007.

For mig var han en legende, en utrolig karismatisk personlighed der bragte glæde og varme ind i hjemmene med hans stemmes røst.
Otto er faktisk fra Vestjylland, men boede det meste af hans liv i København, men for mig at se, bevarede han hans jydske gener i sig og det kom til udtryk i hans dejlige afslappethed.

Vi kender alle klassikere som “To lys på et bord” fra Melodi Gran Prix og så hans egen sang “Søren Banjomus” der den dag i dag stadig kører konstant i radion omkring juletid.

Den sang, som jeg ønsker at hylde ham allermest for, er hans sømandssang, “Alle sømænd er glade for piger”, samt den elskværdige “Når en sailor går i land”. Disse sange udråbte ham til skipperen over sailorere.

Derudover har Otto Brandenburg spillet med i adskillige film og tv-serier, såsom “Styrmand Karlsen” (hans første film fra 1958), “Sømænd på sengekanten” (1976), “Gummi Tarzan” (1981), “Riget 1 og 2” (1994 og 1997), samt adskillige flere i dag legendariske spillefilm.

D. 14. november 2006 udgav han en bog om alle hans errindringer, en fortælling om et liv med både opture og nedture, et hård liv, et indholdsrigt liv, et udfordrende liv og liv for en sailor, og som han også gik under, en baggårdspuma.
Bogen har titlen “Otto Brandenburg – spor af en baggårdspuma”.

Han er helt sikkert en personlighed der vil blive savnet og når juletiden igen kommer frem, vil vi alle synge med på hans fortrinlige sang, Søren Banjomus og med et glimt i øjet huske tilbage på vores allesammens Sailer og baggårdspuma.

Mange iværksættere står ofte i den situation, at man tror det kan lade sig gøre at importere rigtige billige varer fra eksempelvis Kina og så sælge dem dyrt i Europa, DK.
Derfor opretter man lige en virksomhed, smækker en hjemmeside sammen og skriver et fantastisk velskrevet, og velment uden tvivl, brev til producenten af denne vare. For i Kina laver de jo billige varer og er kun interesseret i at sælge en masse til de vestlige lande.

At de gerne vil sælge til de vestlige lande er som sådan også rigtigt nok, men Kina har bare en anden volumen-forståelse end en europæer har det. Fx kan jeg fortælle, at en motor producent som Mabuchi i Japan, en af verdens største motor producenter i verden, som mange virksomheder i Danmark benytter, producerer over 1 million motorer om dagen. (Vi snakker ikke bil-motorer, men små motorer der sidder i radiobiler, elektriske forbrugsvarer etc.). Så hvis man skal snakke om volumen med dem, er det ikke 10 tusind, men mere 10 millioner. Og skal de sende til Europa, jamen så foregår det da med fly? Ja, hvis du betaler prisen for det, men det koster mange gange det ti-dobbelte i sammenligning med at få det sendt pr. skib som tager cirka 3 gange så lang tid eller mere.

Hvad jeg forsøger at sige er, at det ikke altid er nemt at få kinesere til at sælge deres billige varer til dig, med mindre du køber ind i et vist omfang. For forventer man at kunne importere 10 eller 100 bærbare, så er det ikke sikkert de tager dig så seriøst som du opfatter dig selv. Og de kan også godt finde ud af at gå ind og tjekke hvornår virksomheden er oprettet.

Så skal du opfattes seriøs af kinesiske producenter skal du have kapitalen i orden, så du kan få shippet en hel container ad gangen, hvilket selvfølgelig afhængig af hvilken vare vi snakker om, kan koste over mange hundrede tusinde kroner. Og kan du få afsat de varer?
Jeg vil ikke udelukke, at man kan lave special aftaler med producenten, hvor du køber knap så mange varer og får dem sendt, men jeg vil ikke mene det er kotumen. Pånær når du har slået dit navn fast hos dem som en god køber, så kan du begynde at få sendt mindre portioner. Men der skulle det jo helst ikke være nødvendigt. 😉

Hvis man nu ikke har kapitalen? Ja, så er det jo, at du går til mellemleverandøren, som dette indlæg egentlig skulle handle om. Dette medfører nogle fordele og ulemper.
Fordele er at du ikke behøver at købe alt for stort ind, leveringsomkostninger er ofte mindre, de værste logistikproblemer ligger hos mellemleverandøren.
Ulemper kan så være lidt dyrere indkøbspriser, du er ikke herre over alle logistikomkostninger, sværere ved at skære i omkostninger til varekøb, og ofte skal du påtage dig et varemærke du ikke ønsker.

Jeg vil helt sikkert anbefale, at findes der allerede en mellemleverandør i Europa på lige præcis de produkter du ønsker, så skal du benytte dig af dem. De køber helt sikkert stort ind, får bedre priser, har styr på fragten fra Kina og vil helt sikkert være meget behjælpelige med at få solgt produktet. Og så en af de store fordele i mine øjne, de har en europæisk tankegang. (Kan også være et problem, hvis det er for langt sydpå i Europa, men så længe vi snakker Tyskland, Holland og deromkring op til Skandinavien, så frygt ej).
Ofte har mellemleverandøren i Europa også eneret på salg i resten af Europa, så det kommer af sig selv, at du Skal købe igennem dem.

For nye iværksættere vil jeg starte ud med mellemleverandøren og så hvis det begynder at gå godt, muligvis gå direkte til producenten og få lavet dit eget logo/brand. Går det meget godt, så bygger du da selvfølgelig egen fabrik, starter en udviklingsafdeling, sælger eget brand og udkonkurrerer Apple.