Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

27. august 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Deltag i konkurrencer og modtag gratis PR

I morges så jeg i nyhederne, at restauranter havde kæmpet om at lave verdens bedste middag. Man kunne deltage i forret, hovedret og dessert. Det var nogle danskere der løb af med sejren for bedste hovedret. Tænk lige over hvilken PR de nu får ud af det. Først om fremmest får de dækning på landsdækkende TV, men tænk på alle de andre lande som også deltager. Mon ikke dem der interesserer sig for rigtig gastronomisk lækkerier tager et kig forbi vindernes restaurant næste gang de er på “solskinsferie” i Danmark.

Der findes et stort antal af konkurrencer rundt om i landet, som man med stor gevinst kan deltage i. Vinder man, får man selvfølgelig den bedste omtale, men som regel kan der godt komme gratis PR ud af det alligevel, især hvis man laver noget specielt ud af det.

Det er jo også muligt at lave sin egen konkurrence, for igennem den vej at skabe opmærksomhed. Et eksempel (en klassiker efterhånden) er Martin Thorborg der lavede en Doom konkurrence og derved skabe kæmpe Hype omkring hans forretning.

Men vil man have lidt ekstra PR, så meld dig ind i kampen. Deltag i en design konkurrence hvis du er designer. Deltag i en racerbils konkurrence hvis du sælger biler. Deltag i en fodboldturnering for restauranter og beværtninger hvis du har en café, restaurant eller bar. Deltag i en madlavnings konkurrence hvis du har en restaurant.

Denne form for marketing og PR ligger også tæt op af viral marketing og det jeg skrev om mund til mund marketing den anden dag.

Filed Under: Iværksætter Generelt

26. august 2007 by Brian Brandt 1 Comment

5 punkter om mund til mund marketing der skal overholdes for succes

I forbindelse med mit tidligere indlæg omkring mund til mund marketing fik mig til at gå i mine marketingsbøger-gemmerne og fandt Philip Kotlers bibel frem, Marketing Management og jeg fandt frem til 5 punkter som han mener skal overholdes for at skabe succes.

Philip Kotler kalder mund til mund marketing for “buzz marketing” og “word of mouth“. Og der ligger helt sikkert flere guldkorn gemt i hans bog, som jeg helt klart vil anbefale alle som bruger marketing i deres dagligdag. Bare lad være med at læse den fra ene ende til anden, men brug den som opslagsværk.

Men her er hans 5 punkter med mit touch ind over.

“The 5 Myths of Buzz marketing”

–

1. Kun uhørlig eller overskridende produkter er værdige som mund til mund marketing
Det er som regel de mest enestående produkter, som fx en mobil med touch screen der kan skabe den allerbedste mund til mund marketing.

2. Mund til mund marketing sker bare
Buzz er i stigende grad resultatet af marketing taktik, hvor virksomheder giver produkter til en gruppe af tilhængere, benytter sig af kendte stjerner til at skabe mund til mund marketing, kender kraften bag de mange top 10 lister og igangsætter græsrodsbevægelser.

3. De bedste mund til mund-startere er dine bedste og mest loyale kunder
Som oftest starter det med de loyale kunder, som snakker om dit produkt dag ud og dag ind, starter hjemmesider om dit produkt, fanklubber etc.

4. For at skabe omsætning fra en mund til mund marketing, skal du være den første til at agere og hurtigt
Virksomheder der kopierer kan få en kraftig stigning i omsætningen hvis de ved hvornår de skal hoppe med på vognen, og hvornår de ikke skal.

5. Mediet og reklamering er nødvendigt for at skabe en mund til mund marketing.
Når det er brugt enten for tidligt eller for meget, mediet og reklamerne kan nedtrampe en mund til mund marketing før den får spredt sig som en steppebrand.

Filed Under: Iværksætter Generelt

25. august 2007 by Brian Brandt 8 Comments

Sådan får du andre til at arbejde for dig gratis

Mund til mund metoden er den bedste reklame en virksomhed kan benytte. Når den udføres korrekt fører den til en enorm opmærksomhed, men går det galt, kan den lukke virksomheder. Det kan være den strenge skillelinie mellem succes og fiasko. Tør du begive dig ud i eventyret om kundens anbefalinger.

Mund til mund marketing

Denne form for marketing er uhyre vigtig at mestre, men stadig er det de færreste der overhovedet benytter sig af den. Mund til mund metoden (også kendt som viral marketing), går i sin enkelhed ud på, at få andre til at anbefale din service eller dit produkt overfor andre. På denne måde laver andre folk reklamen gratis for dig, og med en bedre overbevisning end selv de bedste tv reklamer.
Ex. hvis kæresten og jeg har været på en restaurant og spise, og vi fandt deres service venlig og dygtig, maden fortræffelig og stemningen helt fantastisk. Så møder vi et af vores vennepar, og straks anbefaler vi dem at de skulle prøve denne restaurant, da vi havde en rigtig god oplevelse. Weekenden efter tager venneparet på restauranten, helt uden at have set en eneste tv reklame eller hørt et radiospot om den. De får måske også en rigtig god oplevelse og fortæller videre til et af deres andre vennepar. Og pludselig er steppebranden startet og restauranten får en masse ”gratis” gæster.

De to største fordele ved mund til mund marketing er:

1. Mund til mund marketing er overbevisende
Det er den eneste reklame som består af kunden, er leveret af kunden, og er for kunden. Ikke alene er de kunder til dine produkter, de er også et omvandrende talende reklameskilt for din virksomhed.
2. Mund til mund marketing er billig reklame
Holde kontakt til dine tilfredse kunder og at gøre dem til ”reklameskilte” er en relativ lav omkostning for din virksomhed. En udgift kunne være at give dine loyale og tilfredse kunder rabat og måske tilbyde en lille gave.

5 forskellige metoder til at skabe mund til mund marketing

  1. Involver dine kunder i udviklingsprocessen eller den måde du leverer dit produkt på
  2. Udnyt anbefalinger fra dine kunder. Få kunderne til at udfylde et spørgeskema om dit produkt eller service, og spørg om lov til at citere dem.
  3. Fortæl oprigtige historier til dine kunder. Historier spiller en central rolle i at sprede et budskab, da det bliver kommunikeret på et følelsmæssigt plan.
  4. Uddan dine trofaste og bedste kunder. Udvælg et område som er relevant for dine bedste kunder og lad dem blive kilden til oprigtig og up-to-date information for det område.
  5. Tilbyd hurtig besvarelse af klager. En hurtig besvarelse er vital for at modvirke dårlig mund til mund omtale, da negative følelser om et produkt eller service kan vedblive i flere år.


Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 152
  • 153
  • 154
  • 155
  • 156
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in