Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

9. september 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Lægejournaler der skaber forsider

Lige lidt søndagshygge til dem med hovedpine, triste over at det snart er mandag, eller bare gerne lige vil trække lidt på smilebåndet. Husk ikke at tage dette for seriøst 🙂

En gang imellem har hun konstant og sjælden hovedpine.

Moderen er hjemmegående, men har dog gået i børnehave.

Nu begyndende stær på højre øje, hvorfor der er god grund til at operere venstre side.

Patienten græder konstant. Hun synes også at være deprimeret.

Patienten har brystsmerter, hvis hun ligger på sin venstre side i mere end et år.

Patienten har efterladt sine hvide blodceller på et andet hospital.

Patienten har ingen fortilfælde af selvmord.

Patienten har klaret sig helt uden ilt i sidste døgn.

Patienten har lidt af depressioner, lige siden hun begyndte at konsultere mig i 1989.

Patienten nægtede at lade sig obducere.

Patientens tilstand har været bemærkelsesværdig stabil, og hun har kun taget 20 kg på i løbet af de sidste tre dage.

På andendagen havde hans knæ det bedre og på tredjedagen var det helt forsvundet.

Storebroderen har meget ofte vejrtrækning. Egen læge mener han kan vokse fra det.

Trods sengelege i 14 dage ingen bedring i tilstanden. – But Why ?? 🙂

Udskrivelsestilstand: I live, men uden min tilladelse.

Ved undersøgelse bemærker man små hudafskrabninger på begge knæ. Ved nærmere krydsforhør bryder patienten sammen og tilstår et fald.

Vi vil fortælle moderen, at hun kan kighostevaccineres, når hun vejer 4 kg.

Da han kommer fra København, har han ingen børn.

Filed Under: Iværksætter Generelt

8. september 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Nyheds update omkring iværksætteri og selvstændige

Så er vi klar til en omgang nyttefulde links for iværksættere og selvstændige. Der er rigtig gode guldkorn iblandt linkene i dag.

Messeportalen – et godt værktøj til dig som skal ud på messer med dit nye produkt. Eller bare vil netværke.
http://www.messeportal.dk/DK/continent.php?continent=europe&showtext=no

Skal du på iværk 07 messen, så har du mulighed for at få kigget pressemeddelelser, artikler eller tekster fra din hjemmesiden igennnem af “Tekstiværksætteren”
http://tekstivaerk07.blog.com/2059305/

Gratis advokat rådgivning for iværksættere.
http://www.startvaekst.dk/GratisPrivatRaadgivning/0/20/0

Et godt alternativ og gratis regnskabsprogram, hvis man nu ikke kan finde ud af at bruge excel som jeg benytter –
http://www.remy.dk/index.php?id=257

Hvis du er en lille virksomhed, der ønsker at komme på internettet med en webshop, er det nu muligt at få støtte fra regeringen. Læs mere her på Ingeniøren
http://ing.dk/artikel/81161?rss

Den 8. september går det største online investeringsspil i gang. Førstepræmien er på hele 300.000 kroner. Så har du held i sprøjten, insiderviden eller bare vil kunne bruge af 250.000 fiktive kroner, så skal du da herind.
http://investeringsspil.tv2.dk/

Har du en webshop, så vil jeg anbefale dig at læse denne artikel, for den vil helt sikkert få dig i godt humør.
http://www.erhvervsbladet.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070907/NEWS02/109100184

Der er kommet en iværksætter højskole i Vejle. Helt sikkert et kig værd.
http://www.iv-hojskole.dk/

Filed Under: Iværksætter Generelt

7. september 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Apple skræmmer kunderne væk med deres ipod

Apple skræmmer kunderne væk med deres ipod

iphoneApple kom den anden dag med en pressemeddelelse om, at de nu lancerede en ny ipod. Ikke nok med det, så havde de redesignet en stor flok af deres ipods oveni, det være sig shuffle, nano og den gode gamle, som de nu kalder ipod classic.

Jeg sad og blev helt skræmt over alle de nye tiltag. Først tænkte jeg, fedt, nye Apple ting. Ingen tvivl, jeg er Apple fanatiker, elsker deres design og funktionalitet. Men denne gang kunne jeg ikke hitte rede i alle nye ting de har lavet. Jeg mener de har lavet et overflow af muligheder for deres kunder.

Først forstår jeg ikke hvorfor de nu lige efter lanceringen af iPhone kommer med en version af deres iPod nøjagtig magen. Den eneste forskel på de to er at iPhone, sjovt nok, kan ringe. Begge kan gå på internettet, afspille video, musik og selvfølgelig med touch screen. (tekniske nørder vil selvfølgelig nok kunne finde en større forskel, men dem om det 😉 ). Deres iphone er dog helt uden lige den fedeste gadget af dem alle, prøvede den på HI-messen hos Innovation Lab den anden dag, og jeg savlede.
For mig at se er det som at konkurrere med sig selv, men måske er de så hovmodige, at de mener de får alle kunderne alligevel.

Jeg synes bare det er mange ting de offentliggør på en gang og jeg blev så overvældet, at jeg ikke en gang har lyst til at hoppe på deres hjemmeside og undersøge hvad det betyder for mig, når jeg nu skal til og investere i en mp3 afspiller. Min gamle 20gb iPod uden video eller farve dog trænger til en udskiftning, så jeg ender nok med at bruge flere timer på at læse om hvad der er bedst til prisen alligevel.

Lærdommen ved dette er, at giver man kunden for mange muligheder kan du hurtigt skræmme vedkommende væk. Men tænker man sig lidt om, så er det nok for at være først med brugen af touch screen over alt. Dog synes jeg de skulle have spredt deres “optimeringer” af iPods ud over en længere periode.

Læs mere om Apple ipod og iphone på Computerworlds hjemmeside.

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 145
  • 146
  • 147
  • 148
  • 149
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in